Skovtyper

Omstilling til naturnær skovdrift er ofte en proces, der løber over mange år og indeholder mange elementer. En metode til at styre denne proces er at opstille skovdyrkningsmål for forskellige områder i skoven.

De såkaldte skovtyper, som beskriver en række bevoksningstyper mht. træarter, aldersvariation, foryngelsesmetoder etc. er et redskab til at illustrere de skovdyrkningsmål, du sætter for skovdriften.

Omstilling til naturnær skovdrift

Endemålet for en naturnær skovdrift er ofte uensartede blandingsbevoksninger, hvor foryngelsen sker ved selvsåninger i småhuller. I praksis kan skovdriften dog være mere eller mindre naturnær. Du kan læse mere om naturnær skovdrift i artiklen Naturnær skovdrift.

Omstilling til naturnær skovdrift er ofte en meget langsigtet proces. Hvis du fx ønsker at konvertere en ung, ensartet rødgranbevoksning til en blandingsbevoksning af bøg, douglas og lærk med stor aldersvariation og løbende selvforyngelser i småhuller eller lysbrønde, er tidsperspektivet meget langt – i realiteten nok flere hundrede år.

Hvis du beslutter, at der skal omstilles til en mere naturnær drift, er det ofte en fordel at opstille de langsigtede mål for bevoksningerne i forskellige områder af skoven. Herved kan driften i den enkelte bevoksning tilrettelægges, således at bevoksningsudviklingen bevæger sig i den rigtige retning i forhold til målet.

Et praktisk redskab til at illustrere målene er skovtyperne.

Skovtyper:

Skovtyperne beskriver hvilken bevoksningstype, der er endemålet for udviklingen af den enkelte bevoksning. Hvilken skovtype, der skal vælges for det aktuelle område, vil afhænge af en lang række faktorer, fx:

  • Den nuværende bevoksning. Hvis den nuværende bevoksning har en dominerende træart, der passer til lokaliteten, er robust og har potentiale for selvforyngelse, vil det ofte være nærliggende at fastlægge en skovtype, der har den aktuelle træart som et betydende element. Omstilling til mere naturnær drift, kan så ofte gennemføres relativt hurtigt og uden betydelige omkostninger til konverteringen.
    Såfremt bevoksningen består af en ikke-robust træart uden store muligheder for selvforyngelse (fx en traditionel rødgranbevoksning), forudsætter konvertering til naturnær skovdrift ofte renafdrift med efterfølgende tilplantning af nye træarter. Her er valget af skovtype kun i mindre grad afhængig af den eksisterende træart.
  • Jordbunds- og klimaforhold. De enkelte træarter har forskellige krav til jordbunden og til de klimatiske forhold. Fx stiller asken ret specifikke krav til jordbunden (næringsrig jord med rigelig vandforsyning). Skovtyper med ask er derfor ikke velegnede på fx tørre og næringsfattige arealer. Rødgranen kan ikke tåle saltnedslag, og skovtyper med rødgran bør derfor ikke vælges i de Vesterhavsnære egne.
  • Offentlige restriktioner. Der kan på den enkelte skovejendom være offentlige restriktioner, der begrænser valget af mulige skovtyper. Fx kan fredninger indeholde krav til træarterne og udelukke en række potentielle skovtyper.
  • I Natura2000-områderne kommer der i en del skovområder begrænsninger i det fremtidige træartsvalg og dermed i mulige skovtyper.
  • Dine målsætninger og forventninger som ejer får stor betydning for hvilke skovtyper, der kan blive aktuelle for ejendommen. Fx er der nok ikke meget plads til ensaldrende, rene rødgranbevoksninger på en ejendom, hvor ejeren har som mål at få opbygget en skov, der er yderst modstandsdygtig over for stormfald.

Skovdyrkernes skovtyper

Skovdyrkerne anvender en række skovtyper, der kan bruges som inspiration, når det langsigtede mål for den enkelte ejendom skal fastlægges, fx i forbindelse med udarbejdelse af en grøn driftsplan.

Skovdyrkernes skovtyperne må ikke opfattes som en endelig liste over mulige skovtyper, hertil er mangfoldigheden i skovene – samt i ejernes mål med deres skove – så store, at der findes et utal af mulige skovtyper. Skovdyrkernes skovtyper er derfor en række rummelige skabeloner, der kan suppleres, ændres eller detaljeres på den enkelte skovejendom.

For hver skovtype er de anvendte træarter, bevoksningsstruktur, foryngelsesmetoder samt krav til jordbund og klima beskrevet. Det fremgår, at skovtypen er defineret ud fra den dominerende træart – men også at der findes en række varianter, alt efter hvilke indblandingstræarter, der indgår.

Juni 2016

Videncenter skovdyrkning