Blandt de skadelige er der nogle, hvis angreb man har en vis mulighed for at påvirke (eksempelvis typografen), og der er nogle, man ingen chance har for at imødegå (eksempelvis elmebarkbillen).

Der findes desværre ingen ny litteratur, som omhandler de skadelige insekter i skovbrug og juletræsdyrkning. Men herunder kan du læse lidt om nogle af de vigtige.

Typografen

Blandt insekterne er barkbillerne nogle af de skadeligste. Mest udbredt er nok Typografen: en lille bille som gnaver gange under barken på nåletræer, og derved hindre saftstrømmens passage i træerne, som efterfølgende dør. Den optræder særlig hyppigt i forbindelse med stormfald, hvor den går på de væltede træer og på de nye blottede rande, hvor træerne er svækkede på grund af udtørring

Læs mere om typografen her

Askebarkbiller

Askebarkbiller overvintrer ved at gnave sig overfladisk ind i barken på sund ask. Da de samme steder bruges år efter år, udvikler der sig efterhånden de såkaldte barkroser, fortykkede, mere eller mindre fremtrædende, mørktfarvede og revnede barkpartier. Veddet inden for barkrosen ødelægges.

Da billerne yngler i svækket eller dødt askeved, hvor deres gange ofte ses i store mængder, bekæmpes de ved at fjerne skovet træ hurtigt fra skoven.

Insektskader på bøg

Bøgen har kun få alvorlige sygdomme, og omtalen af disse i det følgende bør ikke tilsløre den kendsgerning, at bøgen er en af de sundeste træarter i vore skove.

Skadevoldere

De værste skader opstår ofte i forbindelse med bøgeskjoldlusen. Denne synes særlig at optræde efter tørkeår og ses som hvide uldlignende belægninger på bøgestammerne, helt op til 10–15 meters højde. Ofte efterfølges disse luseangreb af indtørrede partier på barken og slimflåd. Både efter og uden forudgående angreb af lus kan der komme små væskende barksår på gamle bøge.

Bøgeloppen

Bøgeloppen er en lille sort snudebille der bl.a. gnaver de små huller i nyudsprungne bøgeblade. Senere på sommeren lever larverne i gange inden i bøgebladet. Angrebene er i reglen uden betydning.

Skadevoldere på eg

Meldug

På indtil 10–15 år gamle egeplanter kommer der hen på sommeren ofte meldug, særligt på sommerskuddene. Disse skud dækkes af et hvidt melet lag af svampens mycelium med det resultat, at skuddene modner dårligt, og at skudspidserne derfor fryser ned. Dette kan forsinke egekulturens udvikling.

Frostmålere og egeviklere

Den mellemaldrende og ældre egeskov afløves undertiden, ofte flere år i træk, af larver af frostmålere eller egevikleren. Selv om der dannes nye blade på sommerskud, så nedsætter angrebene tilvæksten. Men det kan i reglen ikke betale sig at gøre noget ved det. Træerne dør sædvanligvis ikke, men gentagne afløvninger kan være årsag til toptørhed og dannelse af vandris. – Opsætning af redekasser kan mindske angrebene noget, da småfugle sætter store mængder insekter til livs.

Insektskader på poppel

Flere insekter laver gange i aspe- og poppelstammer, ligesom bladene ret hyppigt begnaves af bladbiller.

Insektskader på sitkagran

Sitkagranen lider af snudebillegnav, og der var i 1950–1960 meget alvorlige angreb af jættebarkbillen, som ødelagde hele bevoksninger på tørkeudsatte jorder. Efter milde vintre bliver sitkagranen hyppigt angrebet af sitkalus, der afnåler sitkagranen, men dog sjældent tager livet af den. Angreb af sitkalus har været tiltagende i de senere år.

Insektskader på lærk

Lærkenes nåle udhules ofte af lærkesækmøllet. Afnålingen kan gentages i årevis, men lærkene overlever.