Vindslid og -skader

Det er ikke nødvendigvis sådan, at de træer, der tåler det daglige vindslid bedst, også er dem, der står bedst i storm.

Vind slider på de unge skud, og kronerne udvikler sig derfor bedst lidt længere inde i skoven, hvor de får bedre læ. Alle har set, hvordan vestenvinden påvirker skovkanterne – særlig på de lidt svagere jorde. Når man kigger på en skov fra stor afstand i Vestjylland ses det tydeligt, at træhøjden aftager fra skovens indre – særlig mod vestkanten – og det samme forhold ses også på de bedre jorde, selvom det ikke er så udpræget her. Også træernes stammeform kan påvirkes af den fremherskende vindretning, særlig typisk hos lærk, der ofte bliver sabelformet i rodenden af stammen, og hos skovfyr der stærkt vindpåvirket kan udvikles til "troldeskov".

Etablering af læforhold

Vind øger fordampningen både fra vegetationen og fra jorden og den nedsætter dermed både træernes produktion og omsætningen i jordbunden. Derfor er det vigtigt, at unge kulturer har gode læforhold, så de hurtigt kommer i gang, og når man anlægger ny kulturer på åbent felt, er det fordelagtigt at skabe læ omkring dem.

Hvordan læet bør etableres afhænger af omstændighederne. I de gamle skovegne er der oftest ydre skovbryn bestående af løvtræer, og løvtræskovbryn bør tilstræbes etableret, hvor det er muligt, og hvor de findes skal de efter skovloven bevares.

Eg som lætræ

Hovedtræarten i løvtræskovbryn bør være eg. Dels fordi egen tillader en naturlig buskvegetation under sig, da den lader meget lys slippe igennem kronetaget, dels fordi egen kan blive meget gammel. Den kan derfor danne bryn for flere bagvedliggende generationer af andre bevoksninger. Endvidere er de lyse egeskovbryn et godt hjemsted for vilde dyr og planter. En hurtig lævirkning opnås ved at blande lidt japansk lærk ind i egelæbælterne. Kommer der ikke buske af sig selv, bør man indplante buske (f.eks. tjørn og hassel). Også navr, der kan blive et mindre træ under egene, er velegnet på dårlig jord.

Hvis skoven er rimelig stor, er det en god foranstaltning at lægge et egelæbælte af 20–30 m bredde i kanten af skoven, indad afgrænset af et spor af en sådan bredde, at den bagved liggende bevoksning – navnlig hvis den består af nåletræ – kan danne sine egne udkanttræer mod sporet. Egene giver nemlig ikke meget læ om vinteren, hvor de står uden blade, og beskytter derfor ikke meget mod vinterstorme.

I mange små skove er det dog ikke muligt eller rimeligt at anlægge så brede læbælter, og man må da klare sig med et mindre antal rækker af lystræer med undervækst af buske. Skovloven giver mulighed for tilskud til anlæg af sådanne ydre løvtræskovbryn.

Blandt løvtræerne er gråpoppel og elm de mest tålsomme for den stadige vindpåvirkning, men også bøg og eg klarer sig godt.

Indre læbælter

I større skove og plantager kan det være nyttigt også med indre læbælter med 200–300 m’s afstand. De behøver ikke være så brede, men kan bestå af nogle få rækker eg, som kan give læ for kommende kulturer. Løvtræbælter i plantager medvirker også til begrænsning af skovbrande.

Nåletræer og vindslid

Vore træarter tåler det daglige vindslid meget forskelligt. Markant forskel er der mellem vore to almindelige granarter rødgran og sitkagran, idet rødgranen ikke tåler at stå med sine rande eksponeret for vinden, medens sitkagranen derimod tåler det udmærket.

Der er næppe forskel i de to granarters modstandskraft mod stormfældninger, men det er tydeligt, at rødgranen lider under det daglige vindslid. Granerne i kanterne bliver brune, ældre træer dør, og den døde zone marcherer ind i bevoksningen, hvad man kan se i mange ældre granplantninger. Sitkagranerne holder sig derimod under lignende forhold grønne.

I små plantager, hvor man ikke føler der er råd til løvtræ i skovbrynet, bør der derfor plantes mindst 2–3 rækker sitkagran i kanterne. For begge arter gælder det, at vinden modstås bedst af træer, der har kroner til jorden, fordi der med stor krone følger stort rodsystem og lavt angrebspunkt for vinden. Hvis man ved hugst eller stormfald får etableret en åben vindeksponeret kant, lider rødgranen voldsomt.