Dansk Træemballage (DTE) - i det daglige "Ribe"

"Ribe" er kendt af alle danske skovfolk. Det er det daglige kaldenavn for Dansk Træemballage (DTE), som har produktionsanlæg fem forskellige steder i landet. Der er savværket i Ribe (deraf kaldenavnet), og så er der palleproduktionsanlæg i hhv. Flauenskjold, Brande, Hvidovre og Hostrup.

En lille del af det 2,45 m råtræ, som bruges til palleproduktion. Foto: Klaus Lindhardtsen.

 

DTE opstod i 1989 som en fusion mellem to gamle virksomheder nemlig Haastrup Træemballage, som daterer sig tilbage til 1915 og Ribe Emballage, der havde sin oprindelse i Ribe Stampmølle, grundlagt i 1540. Møllen blev nedlagt i 1906 og indrettet til savværk og maskinsnedkeri. I 1999 blev Midtjysk Savværk og Emballagefabrik i Brande fusioneret ind i DTE, og i de seneste to år er hhv. Nielsen og Løjmar i Hvidovre samt Stampen A/S i Flauenskjold kommet med.  

Alt i paller og emballage

DTE er blevet et af de største – hvis ikke dét største – savværk herhjemme. »Vi opskærer ca. 250.000 m3 råtræ om året. Af denne mængde er ca. 20-25.000 m3 import – primært fra Tyskland. Resten købes i de danske skove. Dertil kommer et forbrug på 70-80.000 m3 opskårne varer, som hentes hjem fra både danske og udenlandske savværker« oplyser Niels Finnerup, som er råtræindkøber. DTE sidder på ca. 70% af det danske emballagemarked. Der produceres paller af enhver tænkelig slags. Europaller er den primære vare, men også bl.a. 2- og 4-vejs paller, INKA paller, trækasser samt specialemballage til f.eks. transport af maskiner, laves der en del af.  

Laver også træpiller

På savværket i Ribe kører ca. 35 store lastbiler med råtræ ind om dagen. Primært med korttømmermix i længden 2,45 m – ca. 75% af alt købt råtræ er i denne længde. Derudover køber man også korttømmermix i længden 4,25 m (ca. 15%) og i 3,65 m. Der købes også en smule langtømmer, men det er meget lidt. Langtømmeret bruges bl.a. til at fremstille specialemballage. Der er tale om alle arter af nåletræ, undtagen fyr, thuja og cypres. Man er f.eks. ikke så glad for skovfyr, da den har det med at få blåsplint, når den ligger i et lille stykke tid, fortæller Niels Finnerup.

I Ribe producerer man ca. 60.000 tons træpiller om året. Pillerne laves af den flis og savsmuld, som er tilbage i produktionen. En meget stor del af vores træpiller køres ned og sælges syd for grænsen.

»I Tyskland har man kun 7% moms på biobrændsel«, fortæller Niels Finnerup, »Det er hverken økonomisk eller logistisk hensigtsmæssigt at køre pillerne fra Danmark til Tyskland for derefter at sælge dem til danskere, som så transporterer dem tilbage igen. Men det er vilkårene på markedet for træpiller i Danmark«. Niels ser ikke den øgede produktion af biobrændsel som en trussel for DTE: »Det er ikke det samme træ, vi efterspørger«.  

Niels Finnerup er uddannet skovfoged i 1969. Efter at have taget vildtforvalteruddannelsen på Kalø i 1970, arbejdede han for Kenyas Forstlige Forsøgsvæsen i årene ’71-73. Hjemme fra Afrika, som stadig har en central plads i Niels’ hjerte, blev han ansat på Skærbæk Savværk. Efter aftale med Frøslev Træ, blev Niels ansat i DTE i 2004.

 

Fremtiden ser god ud

Forespurgt om fremtiden for DTE sætter Niels sig til rette. Det er noget, han kan lide at tale om: »Jeg mener, vi ligger et godt sted. Folk herude vil arbejde. Har vi et stop på savværkelinien i en dag eller to, indhenter vi det tabte i løbet af weekenden. Der er ingen problemer med at få folk til at blive – de foreslår det ofte selv«.

Men hvordan er det med konkurrencen med tyske og polske savværker, hvis medarbejdere jo arbejder til en lavere timeløn. Her siger Niels, at det drejer sig om løbende at investere i produktivitetsfremmende tiltag.

»Vi har lige monteret en rodvender på savlinien. Den, samt andre tiltag, som vi har investeret i de sidste par år, har betydet at vores produktivitet på savværket er steget med 20%. Kombineret med en løbende kommunikation med skovene – og det er virkelig nøgleordet – kan jeg sagtens se opskæring af træ til emballage her i landet i mange år endnu. Naturligvis skal vi alle forbedre os hele tiden. Det gælder også for Skovdyrkerforeningerne. En god ting er den funktionsopdeling, de fleste skovdyrkerforeninger har gennemført. Det er rart med en rød tråd gennem hele opmålingen og salget. En fast råtræmand i foreningerne udvikler også et blik for de problemer, der kan være i forbindelse med en skovning og afsætning, f.eks. om vejene er gode nok«.

Et af de tilbagevendende problemer er skovvejenes tilstand. Det er simpelthen for dyrt, hvis en lastbil sætter sig fast. »At få lavet gode skovveje er en af de produktivitetsfremmende investeringer, som skovene ville have god gavn af. Det er jo ikke kun lastbilerne, der skal transportere sig igennem skoven. Også ejere, entreprenører, jægere m.fl. ville have god gavn af en god skovvej« siger Niels.

Niels Finnerup oplyser endvidere, at DTE er på vej til at blive certificeret: »Det sker i løbet af de næste par år. Det er ikke noget, vi har haft den store fokus på endnu, da det ikke har været et krav fra vores kunder. Men vi følger markedet i dette spørgsmål ligesom i alle andre«. Som det eneste større danske savværk har DTE haft overskud i de seneste mange år.

 

Klaus Lindhardtsen (kld@remove-this.skovdyrkerne.dk)  
Artiklen er tidligere bragt i Skovdyrkeren nr. 9 - 2011, s. 13-14