Skovbruget får en central rolle i fremtidens jordbrugserhverv

Torben Christian Bille Brahe er ikke i tvivl om, at skovbruget spiller en central rolle i fremtidens jordbrugserhverv. Og De Danske Skovdyrkerforeninger har en central funktion i en tid, hvor de faglige udfordringer og muligheder for skovejere såvel som for rådgivere bliver stadig mere varierede.

- Det er vores fornemste opgave at være til for medlemmerne. Tænker man skov og rådgivning, skal man tænke på os. Det er dét, vi arbejder på. Det er dét, der er vores klare mål.

De Danske Skovdyrkerforeningers formand, Torben Bille Brahe, er ikke et sekund i tvivl om værdigrundlaget i den organisation, han har stået i spidsen for siden 2009.

- Vi er til for medlemmerne. Og vi skal gøre en forskel. Det synes jeg, vi gør i dag. Og det skal vi også gøre fremadrettet. Vi skal sikre, at vore medlemmer har den bedst mulige forretning på den lange bane samtidig med, at driften bygger på den enkelte skovejers personlige mål med ejendommen. Det er simpelthen kernen i vores forening, pointerer Torben Bille Brahe, der hermed understreger sloganet: Med skovdyrkerne har du fagfolkene på din side.

I skoven – hver dag

Torben Bille Brahes bedrift tæller både landbrugsjord, skov og juletræsproduktion. Og skoven har en særlig plads i hans hjerte. - Jeg er i skoven hver eneste dag. Jeg skal »lige ud og kigge« en gang, smiler skovformanden og tilføjer, at skovdriften fylder en del i hverdagen. Både de folkevalgte opgaver og den daglige drift.

- Skovbrug er en spændende driftsgren. Den er meget langsigtet. Og hvor man kan pløje en mislykket hvedemark ned, vil fejl i skoven kunne ses 50-70 år frem i tiden. Eller endnu længere. Så det kræver noget ekstra at drive skov, pointerer Torben Bille Brahe. 

Tæt samarbejde

Blandt andet derfor arbejder han tæt sammen med sin skovfoged, Børge Nissen, Skovdyrkerforeningen Fyn.

- Vi taler sammen flere gange om måneden. Jeg har altid brugt min skovfoged. Igen handler det om, at han for mig som skovdyrker gør en forskel. Jeg kan f.eks. gå rundt og have en lommefilosofi, som han kan be- eller afkræfte, fortæller formanden, og kommer med et eksempel:

- Der er askesyge i cirka fem ha ask på bedriften. Og jeg har gået lidt som katten om den varme grød i den sag. Men min skovfoged har skåret igennem. Så nu har vi fjernet 80-90 procent af træerne.

Nye skovenge

Også etableringen af skovenge midt inde i et varieret løv- og nåletræsareal på et par ha har skovfoged Børge Nissen været stærkt medvirkende til at få iværksat.

Skovengene er etableret efter engelsk forbillede. Formålet er at give mennesker og dyr en ny og anderledes skovoplevelse. Samtidig har de cirka 25 meter brede græstilsåede engarealer den funktion, at de får flyvende vildt til at lette i kanten mellem skov og eng. Og det giver også nye muligheder i jagtøjemed.

- Skovengene er en form for indre skovbryn i skoven og til gavn for vildt og fugle. Det er to år siden, de blev etableret. Og vi har f.eks. allerede set en synlig fremgang i harebestanden. Også synsmæssigt gør engene en stor forskel. Og selvom det er en barsk oplevelse, når træerne ryddes i etableringsfasen, kan jeg udmærket forestille mig at etablere flere skovenge, forklarer Torben Bille Brahe.

Certificeret

Formanden har tidligere arbejdet med at få landbrugsdelen på sin bedrift certificeret. Det var et meget omfattende arbejde, som blev afsluttet for år tilbage. I dag er denne certificering på standby. Primært fordi det er en bekostelig affære, som ikke honoreres med højere priser på landbrugsprodukterne.

Men også skovdelen er certificeret. Og her ser han p.t. flere fordele end i landbrugsdelen.

- Kravene til certificering er stigende. Samtidig er det arbejdsmæssigt en fordel, når vi har fået udarbejdet en totalbeskrivelse af ejendommen og skovene. F.eks. tager vi jordprøver, så vi ved hvilke træer, vi skal plante på hvilke jorder i fremtiden.

Vi har derved fået et overblik, som giver mere rationelle arbejdsopgaver fremover. Og jeg har et ønske om, at ejendomme her overdrages til næste generation på bedst mulig vis. Certificeringen og brugen af vore rådgivere er en væsentlig del af den proces, understreger Torben Bille Brahe.

Bruges i handel

Også i handelsøjemed bruger formanden skovdyrkerforeningen. Al handel med træ og juletræer går gennem foreningen, som er garant for, at han altid får sin betaling, når en juletræsgrossist eller et savværk vil købe produkter.

- Som forening skal vi tjene mest muligt til det enkelte medlem og ikke til foreningen. Det ansvar, synes jeg, bliver forvaltet godt. Men vi skal også se fremad, og der er mange forretningsområder, som skal opdyrkes i fremtiden, nævner han.

Et af disse er bioenergiområdet, hvor formanden ser et pænt potentiale.

- Biomasse er højt på dagsordenen politisk. Og træflis er et af de forretningsområder, jeg forventer, vil blive mere interessante fremadrettet. Jeg regner selv med at plante poppel til flisproduktion, forklarer Torben Bille Brahe.

Poppel kan – i modsætning til energipil – alternativt altid bruges til træprodukter som kasser eller som brænde.

- Det er vigtigt, at man spreder sin risiko. Det er filosofien her på bedriften, hvor vi satser på flere forskellige driftsgrene og produktioner. Og så håber vi, at det ikke er det hele, der halter økonomisk.

Inspirere og rådgive

På samme måde skal De Danske Skovdyrkerforeninger inspirere og rådgive medlemmerne, så de får mest muligt ud af det potentiale, de har på deres bedrift.

- Vi har jo mange forskellige medlemstyper. Nogen producerer juletræer, andre har primært løvtræ. Andre igen dyrker så at sige herlighedsværdien og jagt. Andre igen kombinerer alt dette.

Det kræver god, professionel rådgivning. Det får man i dag. Men som forening er det afgørende, at vi formår at gøre arbejdspladsen De Danske Skovdyrkerforeninger

så spændende, at vi til stadighed tiltrækker og fastholder de bedste rådgivere i branchen, fastslår formanden.

Udvalgsarbejde kan give ændringer

Politisk skal foreningen også være med til at gøre en forskel for skovejerne.

- F.eks. når det gælder samfundets øgede krav til adgang til skovene, skal vi være oppe på mærkerne. På et tidspunkt skal der altså betales ved kasse 1. Teambuilding, mountainbikebaner osv. er ikke gratis, pointerer formanden.

Af politiske årsager er foreningen medlem af Dansk Skovforening, som blandt andet tager sig af politiske forhandlinger. Det såkaldte Skovpolitiske Udvalg er netop i disse måneder ved at færdiggøre en rapport med ønsker til fremtidens skov. Anbefalingerne i rapporten kan føre til en revidering af Skovloven.

- Vores klare udgangspunkt er, at vi skal have en fornuftig skovproduktion til at hænge sammen økonomisk. Samtidig med at vi opfylder samfundets nye krav. Også på den front bliver der noget at arbejde med fremover, slutter Torben Bille Brahe. 

 

Om Fraugdegaard

Torben Bille Brahes egen bedrift består af to landbrugsejendomme: Fraugdegård øst for Odense på 185 ha og Risinge ved Kerteminde på 250 ha. Rørbæk Skov ved Kerteminde på 80 ha. Samlet 144 ha skov. Resten er landbrugsjord. Hertil en flok Skotsk Højlandskvæg, der går og passer MVJ-arealer på Fraugdegård, hvor familien Bille Brahe bor.

Derudover

Familien har ejet ejendommen siden 1879, og er nu 4. generation på gården. Torben Bille Brahe er baron og kammerherre. Han har siden 2001 været formand for Skovdyrkerforeningen Fyn og siden 2009 for landsorganisationen De Danske Skovdyrkerforeninger.

Ændret forening

Torben Bille Brahe tiltrådte som formand for hovedbestyrelsen i Skovdyrkerne i 2009.

Organisationen omfatter  i dag lokale skovdyrkerforeninger med i alt over 100 medarbejdere, heraf 85 skovridere og skovfogeder.

I efteråret 2010 lavede man en organisatorisk ændring, der betød at de dengang 7 lokalforeninger nu er en juridisk del af den landsdækkende forening.

Det betyder bedre samarbejdsmuligheder internt samt at de 6 foreninger fremover arbejder efter en fælles, overordnet strategi, som de lokale strategier vil være en del af. Desuden skal de lokale bestyrelser fremover godkendes af den fælles hovedbestyrelse.

Torben Bille Brahe er samtidig formand for bestyrelsen i Green Product, som er landets største eksportør af juletræer, og tidligere Danish Forestry Extension, der påtager sig udlandsopgaver. Begge er ejet af de 6 lokale skovdyrkerforeninger, der tæller godt 5.000 medlemmer og driver 84.000 ha skov.

Den samlede foreningsomsætning ligger på knap 600 mio. kr. Knap en tredjedel kommer fra salg af juletræer og klippegrønt.