Natura 2000 i skoven

Godt 10% af det danske skovareal er udpeget som Natura 2000-områder – og dermed pålagt en forøget naturbeskyttelse.
Som skovejer er det i første omgang væsentligt at vide, om skoven er omfattet af Natura 2000. Og hvis skoven ligger i et Natura 2000-område, er det vigtigt at være bekendt med pligten til at anmelde en række driftstiltag.

Hvad er Natura 2000?

Natura 2000 er et EU-netværk af beskyttede naturområder.

Områderne er på basis af EU-direktiver udpegede for at bevare og beskytte en række naturtyper og dyre- og plantearter, der er sjældne, truede eller karakteristiske i Europa.

Der er udpeget godt 250 danske Natura 2000-områder, som dækker knapt 1/10 det danske landareal – samt en betydelig del af havarealet. De udpegede skovområder udgør 13 % af det samlede danske skovareal.

Hvilke arter og naturtyper er beskyttede?

En række skovnaturtyper samt en række dyre- og plantearter med tilknytning til skov søges beskyttet i de skovbevoksede dele af Natura 2000-områderne.

Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan der sikres en forbedring af de vigtigste naturområder. Der er udarbejdet naturplaner for alle Natura 2000-områder, og hver plan er en kogebog for, hvordan man her skal beskytte og forbedre naturværdierne.

Natura 2000-skovhandleplanerne fastlægger rammerne for naturbeskyttelsen af skovene i Natura 2000-områderne.

Hvorvidt en bestemt skov er omfattet af Natura 2000-beskyttelsen, kan fx ses på Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Natura 2000-områder er ovenfor angivet med en krydsskravering.

 

Målet er at beskytte de særligt udpegede arter og naturtyper, der findes i skovene.

Med skovhandleplanerne skal 10 forskellige skovnaturtyper beskyttes. Der drejer sig bl.a. om en række bøge- og egeskove samt et par ”våde” skovtyper (de beskyttede skovnaturtyper ses i boksen på næste side).

I nogle områder vil der også være behov for en særlig indsats for en række dyre- og plantearter (en liste over beskyttede arter med særlig relation til skov kan ligeledes ses i boksen).

De beskyttede naturtyper er udpegede og udgør i de private skove i alt ca. 10.000 ha. Udpegningen kan som regel findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Udbredelsen af de beskyttede dyre- op plantearter er kun udpeget i et yderst begrænset omfang.

Hvad indebærer anmeldepligten?

Den enkelte private skovejer har ikke pligt til af egen drift at følge af Natura-planerne. Men myndighederne skal sikre, at planerne følges i de private skove.

Som privatskovejer i et Natura 2000-område har man derfor en pligt til at informere myndighederne, såfremt man påtænker at iværksætte visse aktiviteter i skoven. Myndigheden skal nu inden for 4 uger meddele, såfremt den påtænkte aktivitet forventes at stride mod Natura 2000-beskyttelsen – ellers kan man blot gå i gang.

For fredskovpligtige arealer skal flg. aktiviteter anmeldes til Miljøstyrelsen:

·       Renafdrift af løvskov

·       Plantning i løvskov

·       Fremme af nåletræer i løvskov

·       Nyetablering af intensiv pyntegrøntproduktion, juletræer mv., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider)

·       Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, liggepladser mv.)

·       Ændringer i afvandingsforholdene


For ikke-fredskove gælder en nogenlunde tilsvarende liste for de skovbevoksede arealer, men her skal anmeldelsen foretages til kommunen.

Anmeldelse er lovpligtig og undladelse kan straffes med bøde – også selv om den planlagte aktivitet ikke strider mod Natura 2000-beskyttelsen.

Hvad omfatter beskyttelsen?

Myndigheden skal, såfremt den ansøgte aktivitet skønnes at stride mod Natura 2000-planen for det pågældende område, sikre at driften er i overensstemmelse med den ønskede beskyttelse.

Dette kan ske enten ved at ejeren indgår i en frivillig aftale eller ved et decideret pålæg.

Såfremt ejeren vælger at indgå en aftale med myndigheden om driften i området, kan denne suppleres med tilskud til en række tiltag. Tilskud udbetales typisk over en årrække – i helt op til 20 år.

Du kan læse mere om tilskudsordningen i faktablad nr. 1.2.5 ”Tilskud til sikring af værdifuld natur i skoven”.

Såfremt lodsejeren fravælger en egentlig aftale om driften, kan myndigheden pålægge en bestemt drift i området, der flugter med Natura 2000-planen og -handleplanen. Et pålæg skal følges op med en erstatning, som skal kompensere skovejerens økonomiske tab ved rådighedsindskrænkningen.

Tilskudsordningen er administrativ tung – især hvis der er tale om relativt få og små arealer. I tilskudsordningen er forpligtigelsen for nogle tiltag indskrænket til en årrække.

Erstatning som følge af et pålæg vil indebære, at kompensationen udbetales på én gang og ofte med mere lempelig beskatning end ved tilskud. Erstatningsudmåling kan dog være en langvarig proces.

Ved pålæg er rådighedsindskrænkningen varig.

 

Hvor kan du få yderligere information og rådgivning?

Du kan finde mere information om Natura 2000 på en række hjemmesider (fx hos Miljøstyrelsen, Dansk Skovforening og Skovdyrkerne).

Du kan få rådgivning om Natura 2000 hos Skovdyrkerne.

Desuden yder Dansk Skovforening gratis rådgivning om Natura 2000 til alle ejere af fredskovspligtige arealer beliggende i de udpegede områder.