Bøg (Fagus Sylvatica)

Bøgen i Danmark, en artikel om vækst, krav til jordbund, produktion m.m.

Geografi og bøg

I Danmark befinder bøgen sig i nærheden af sin nordgrænse, men den forekommer også i det sydlige Norge og Sverige. Sin smukkeste udvikling opnår bøgen i Mellem-Europa. Dette skyldes i nogen grad arvelige forhold, hvilket viser sig ved, at de flotteste – mest retvoksede – bøgebevoksninger her i landet er frembragt ved plantning med schweizisk eller tjekkoslovakisk bøg.

Bøgeskov i Danmark

Bøgedyrkning og produktion af kvalitetstræ

Dyrkning af bøg til salg

Det er særlig vigtigt ved dyrkning af bøg, at man producerer gode kvaliteter, d.v.s kævler som er knastfri og som derfor kan sælges til høj pris. Det kan man kun opnå, hvis bøgene vokser op i tætte og skyggefulde bevoksninger, således at stammernes nedre grene beskygges så hårdt, at de dør og falder af. Forstmænd siger, at træerne renser sig. Bøgestammer af god kvalitet kan derfor kun produceres i bevoksninger, som har en nogenlunde størrelse, da randtræer altid bliver knastede. Derfor bør man stræbe imod rimeligt store bøgeforyngelser, helst ikke under 1 ha, hvilket kan volde vanskeligheder i småskovene.

Bøg som brænde

Bøgens ved har ingen egentlig kerne, men ofte en falsk kerne, rødkerne, der kan opstå efter såring af stammerne, som følge af ekstrem tørke eller frost under ÷ 30ºC. Bøgeved er, med mindre det imprægneres, lidet holdbart udendørs. Det er hårdt, tungt og uden smag. Det har en meget stor brændværdi og har altid været anset for at give det bedste brænde. Det er let at kløve og derfor også af den grund egnet til brænde. Imidlertid er brændeproduktionen kun af mindre betydning i vor industrialiserede tidsalder, selv om brænde er et af de produkter, som den mindre skovejer kan have særlig glæde af, og som man da også kan bringe en del penge ud af, hvis man kan sælge det til nogen, som selv vil skove eller udnytte grenene af større fældede træer.

Bøgehugst

Da bøgehugsten udgør så stor en del af vor løvtræhugst, og vi har en god og alsidig bøgeindustri, må man tro, at bøgens fremtidige afsætningsforhold vil være nogenlunde gode. Den bedste tredjedel af bøgetræet anvendes til skæring af planker og firkanter til møbelindustrien og til en masse småting. Den næstbedste del af bøgetræet anvendes til fremstilling af parketbrædder og cellulose, og den dårligste og tyndeste tredjedel bruges til brænde.

Bøgen er Danmarks nationaltræ

Bøgen har længe været betragtet som Danmarks nationale træ, og den har i et par tusinde år været det mest udbredte løvtræ. Hugsten af bøg udgør ca. 70 pct. af den samlede løvtræhugst.

Rene bøgebevoksninger

Vore gamle bøgebevoksninger er oftest rene bevoksninger, det vil sige de indeholder næsten kun bøg. Det skyldes dels at svinene – dengang man drev svin på olden – særligt begunstigede bøgeopvæksten. Men det skyldes også, at man ofte søgte at udrydde andre træarter i bøgeopvæksterne, fordi bøgen gav det bedste brænde, der var skovenes hovedprodukt indtil omkring 1900-tallet. Overladt til naturen selv vil bøgebevoksningerne de fleste steder blive blandet med eg, ask, avnbøg, ær m.v.

Bøgen kan drukne

På svære lerjorder kan de nederste rødder drukne i meget våde somre. Hvis der derefter følger en eller to tørre somre, kan bøgene svækkes, hvilket viser sig ved få og små blade, og evt. død. Træet i kævlerne kan samtidig få stærkt nedsat kvalitet pga. misfarvning, eller fordi der fremkommer nogle lange misfarvede strenge, som følger kævlens længdeakse og som i fældesnittetog andre tværsnitviser sig som ”fregner”. Meget tyder på at stærk hugst og færdsel med tunge maskiner fremmer denne uheldige udvikling.

Bøgens forhold til jordbund og klima

Optimale jordbundsforhold

Bøg kan dyrkes de fleste steder, men den udvikler sig bedst på kalrige jorder. Der stilles store krav til jordbunden, hvis bøgen skal udvikle sig godt. Bedst bliver den på en dyb, frisk, ikke for sandet og ikke for leret jord. På våde lerjorder danner bøgen et overfladisk skiveformet rodsystem og hæmmes i sin højdeudvikling. Ofte vil selv ubetydelige lavninger på lerede jorder være kendetegnet ved bøge af dårlig kvalitet, med tilbøjelighed til at blive toptørre.

Klimatiske forhold

Med hensyn til de klimatiske forhold, kan man sige, at bøgen trives bedst i landets mildere egne. Særligt ved Østersø-kysterne og i fjordskovene udvikler bøgen sig frodigt, hvilket dog også skyldes, at jordbundsforholdene på disse lokaliteter er gunstige for bøgen. Unge bøge skades let af forårsnattefrost. Derfor bør man overalt – når bortses fra de helt kystnære lokaliteter, hvor frostfaren er ringe – beskytte de unge bøge med en skærm, enten ved at bevare træer fra den gamle bevoksning (såkaldte overstandere) eller ved indplantning af ammetræer (rødel, birk eller lærk), der springer tidligere ud end bøgene og således beskytter disse mod nattefrostens virkninger: afsvidning af de nyudsprungne skud og deraf forårsaget ødelæggelse af stammens form.  

Skærm- og ammetræer virker på samme måde, som man efter en frostnat kan se et havebord virke på den underliggende jord: der er ingen rim under bordet, men på jorden udenom. Græs i en foryngelse forøger frostfaren, fordi det hæmmer jordens varmeoptagelse om dagen og hindrer varmeafgivelse fra den om natten.

Bevaring af bøgen

Bøgen er et udbredt træ i de små skove, og man bør søge at bevare den, hvor det er muligt. Det vil først og fremmest sige på de bedre jorder, hvor den er i stand til at forynge sig selv.Men også på svage sandjorder, f.eks. i Midtjylland, hvor bøgen ikke har nogen stor produktion, vil bevarelse af bøgebevoksninger langt ud over de normale omdriftsaldre ofte være nyttigt. Det gælder særligt i skovens vestkanter og på bakkerygge, hvor bøgen vil kunne udgøre et påkrævet stabiliserende element.

Storm og bøg

Denne stabilisering er god i stormramte egne. Bøgen er stormfast og kun i tilfælde af storm, når bøgen endnu har blade på, og jorden samtidig er opblødt efter regn – som det f.eks. var tilfældet i oktoberstormen 1967 – vælter den. I skovkanterne bliver bøgekronerne afslidt af vinden og træerne bliver lavere, men bøgen bevarer sin gode stammeform selv under meget barske vindforhold.

Bøgens vækst, stabilitet og påvirkning af jordbunden

Bøgen er et skyggetræ

Bøgen er et udpræget skyggetræ, idet den giver megen skygge, og dens små planter kan vokse i megen skygge. Bøgens skyggegivende evne fremkommer ved, at dens blade danner en bladmosaik. Det vil sige, at bladene på en gren indstiller sig således, at de skygger så lidt som muligt for hinanden og danner en næsten sammenhængende flade.

Bøgemuld og blomster

Bøgeskovens dybe skygge bevirker, at der kun er mange blomster på skovbunden om foråret, inden bøgen er fuldt udsprungen. På den næringsrige bøgemuld finder man hvid anemone, gul anemone, hulrodet lærkespore, bingelurt, gulnælde, bukkar m.v.

Kompostering af bøgeblade

På næringsfattige, sandede jorder omsættes de nedfaldne bøgeblade langsomt, og der vil være en tilbøjelighed til, at der dannes mor. Denne udgøres af et næsten tørvelignende lag af kun svagt omsatte blade, og den er sur med et reaktionstal (pH) omkring 4. Manglen på regnorme i moren bevirker, at denne ikke opblandes med den underliggende mineralske jord. – På sådanne mor-jorder mangler den rige forårsflora under bøgeskoven. På lyse steder finder man planter som skovsyre, majblomst, skovstjerne, blåbær m. fl.

Højde og alder

Bøgen kan under gode forhold blive 35 m høj. Den kan blive 200–300 år gammel, men almindeligvis står man sig ikke ved at lade den blive mere end 120–130 år gammel i skovbruget. På de bedste jorder er 90–100 år måske endda det optimale, idet man ved den alder – passende tyndingshugst forudsat – har opnået tilstrækkelig store og tykke træer. Ofte har man da tillige fået en naturforyngelse, som er værd at benytte sig af. Endvidere vil man ved den alder have træ, som endnu ikke har dannet rødkerne (rødmarv) i større omfang.