Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Efterårsfarver

Efterårsfarver

I Ludvig Holsteins sang, 'Det lysner over agres felt', får vi et indtryk af hvad efterårsfarverne gør ved os.

Vers tre siger:
Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde,
alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

Her siges det så alle kan forstå det – vi holder af bær og blade med farver.

Den danske natur er rig på træer og buske, som giver flotte bær og løvfarver i efteråret. Bevæger man sig til mere eksotiske områder er farverne endnu mere glødende – også på træer i naturen. Endelig kan ethvert plantecenter levere træer og buske til haven, der hele sommeren har farvede blade og som stråler i efteråret.

Efterår er farvetid
I slutningen af oktober, gerne efter den første snært frost, står løn med en fantastisk gul farve på løvet, desværre er oktober også måneden hvor det blæser hver dag, så man skal nyde synet så længe det varer. Inden bladene farves står løn med gule frugter mod en grøn baggrund af blade.

Benved er flot i hegn. Det er en busk, der når en højde på et par meter. Karakteristisk er først de nærmest cyklamenfarvede frugter og derefter det røde løv. Efter løvfald står den med flotte grønne grene, der har fire 'kamme' på langs af grenen. Derved får tynde grene nærmest et kvadratisk udseende når de bliver snittet over.

 

Bøg og eg kan holde på bladene om vinteren, når de er unge eller ved klipning bliver holdt unge. Vi kender alle en bøgehæk, der hele året står med blade, om sommeren er de grønne om vinteren brune.

Eksempler på træer med farvet løv i efteråret:

Gule blade:
Spidsløn
Birk
Avnbøg
Bævreasp
Lærk

Sølvfarvede blade:
Sølvpoppel
Gråpoppel


 

Røde blade:
Kvalkved
Bærmispel
Benved
Kornel, efter løvfald, røde og lysegrønne grene
Amerikanske ege

Bevarer bladene om vinteren:
Unge bøg og eg

 

Efterår er frugttid
Fra midt i september er de frugtbærende træer og buske klar til at friste fugle, dyr og mennesker med en lækker mundfuld. Frugterne har flotte farver fordi det gør dem lækre og iøjnefaldende, så de kan blive spist og derved bliver frøene spredt over et større areal. Sådan sikrer man næste generation. Spidsløn er det danske træ som har det mest farvestrålende løv om efteråret. Den er hurtigvoksende og bliver et stort træ. Som fritstående bliver den ca. 20 meter høj og i skove bliver den op til 30 meter.

 

Almindelig røn er et lille træ op til 12-15 meter højt. Det indgår ofte i hegn og står som allétræ. Særligt her om efteråret er træet karakteristisk med store klaser af røde frugter. Frugterne spises gerne af fugle og så kan man jo også lave kryddersnaps på rønnebær.

Eksempler på træer og buske med farvede frugter:

Røde frugter:
Rønnebær
Kvalkved
Benved
Roser
Tjørn
Hindbær
Kristtjørn

Gule frugter:
Mirabel
Vild æble

Blå/sorte frugter:
Slåen
Klitrose
Brombær

Grønne frugter:
Vild pære
Hassel
Valnød
Hestekastanie

 

Frands Fraas Nielsen

   

Din lokale forening

Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1
5750 Ringe

Tlf: +45 6262 4747
Fax: +45 6593 0986

CVR-nr. 58934313
fyn@remove-this.skovdyrkerne.dk

Per C. Christensen

Per C. Christensen

Seniorkonsulent

Mobil 30 69 57 47

Ulrik Nielsen

Ulrik Nielsen

Forstfuldmægtig

Mobil 28 60 56 67

Børge Nissen

Børge Nissen

Skovfoged

Mobil 21 72 20 71

Lau Larsson

Lau Larsson

Skovfoged

Mobil 27 12 28 64

Peder Dammand

Peder Dammand

Skovfoged

Mobil 20 27 36 21

Steen Skieller

Steen Skieller

Skovfoged

Mobil 20 16 29 91

Stefan Petersen

Stefan Petersen

Skovfoged

Mobil 23 42 33 82

Peter Schroll Petersen

Peter Schroll Petersen

Salgskonsulent

Mobil 29 72 33 01

Lis Krogh Thomsen

Lis Krogh Thomsen

Adm. medarbejder

Mobil 21 26 25 06

Lisbeth Fahlén

Lisbeth Fahlén

Adm. medarbejder

Mobil 21 26 31 76

Lisbeth Kongstad Pedersen

Lisbeth Kongstad Pedersen

Adm. medarbejder

Mobil 40 32 67 78

Tina Højrup Kristensen

Tina Højrup Kristensen

Adm. medarbejder

Mobil 21 26 24 32

Kenni Lunding Nielsen

Kenni Lunding Nielsen

Skovfogedassistent

Mobil 21810482

Torben Bille Brahe

DDS Formand

Mobil 40 17 33 02