Plant en klima-optimeret skov

Den dyrkede skov er et stærkt klimaværktøj. Skovdyrkerne kan hjælpe med at plante skove, hvor tilvækst og klimaeffekt har førsteprioritet.

Hvad kan skoven gøre for klimaet?

Hvad er det egentlig træer er lavet af, og hvorfor bliver skoven hele tiden bragt i spil i klimadebatten? Skovrider Kristian Løkke Kristensen fortæller i videoen herunder.

Den dyrkede skov er et effektivt klimaredskab

Klimaændringerne er en alvorlig trussel imod hele vores eksistens, og verden over arbejder forskere på højtryk for at løse udfordringen.

Men faktisk har vi allerede super effektiv løsning lige ved hånden.

Vores skove er nemlig effektive CO2-støvsugere. Træer optager luftens CO2 gennem blade og nåle, når de vokser. Træerne lagrer lagrer kulstoffet i træernes ved – dermed er det fjernet fra atmosfæren.

Ulempen er, at når træerne rådner i skoven, så frigives CO2 igen til atmosfæren.

Den effektive klimaløsning er derfor den dyrkede skov. Når vi dyrker skoven, og anvender træet til for eksempel byggematerialer og energi, så mangedobler vi skovens positive klimaeffekt.

Modelberegninger viser, at den dyrkede skov forholdsvist nemt kan optage 30 procent af den samlede danske CO2-udledning.

Forudsætningen er, at vi øger Danmarks skovareal fra de nuværende 14 procent til 25 procent. Samtidig omlægger vi det nuværende areal med rødgran til andre arter, som vokser hurtigere.

En vigtig forudsætning er også, at man dyrker skoven og bruger træet til at erstatte energitunge materialer og fossil energi.

Med andre ord er der et enormt klimapotentiale i den dyrkede skov.

Skoven er naturens smukkeste solfanger

Skove kan noget, som hverken vindmøller, solceller eller varmepumper kan.

Skove kan opsamle og lagre solenergi. Biomassen fra skovene er lagret solenergi. Det er naturens eget batteri, som vi kan bruge, når vi ønsker det.

Flis er under danske forhold stort set klimaneutralt. Det følger med som bifangst, når den dyrkede skov leverer råtræ til byggematerialer, møbler gulve og meget andet.

Det er et godt supplement i den landsdækkende energiforsyning, hvor det sikrer at vi kan reducere klimatunge brændsler som olie, gas og kul.

Når vi dyrker skoven kan vi altså både bruge råtræ til at substituere klimatunge byggematerialer – og vi kan samtidig bruge bifangsten flis til at substituere olie, kul og gas.

Det batter noget i det store klimaregnskab.

Det batter noget i det samlede klimaregnskab.

Det er skovens produktion, altså træernes tilvækst – og vores brug af træet, der er driveren for skovens positive CO2-effekt i samfundshusholdningen.

Skov, der bare passer sig selv, bidrager på langt sigt mindre til CO2-regnskabet end den dyrkede skov.

Forskere ved Sektion for Skov, Natur og Biomasse, Københavns Universitet fremhæver også, at skoven skal bruges til biomasse og ikke som CO2-lager. Det fremgår af en kronik på Altinget.dk

Udover at træer er fænomenale som kulstoflagre, er de også en vigtig brik i klodens generelle sundhedstilstand.

På verdensplan er skove med til at mindske de negative virkninger af klimaændringer ved at reducere oversvømmelser, regulere temperaturer og opretholde stabile mikroklimaer, der er afgørende for både mennesker og dyreliv.

Alt det kan skoven klare samtidig med, at den øger biodiversiteten og bidrager økonomisk til samfundet

Plant en klima-optimeret skov og vær med til at skabe en bedre fremtid for kloden

Sæt turbo på skovens klimaeffekt

Det er skovens tilvækst, som er afgørende for skovens CO2-optag. Jo højre tilvækst desto større er tæernes optag af CO2.

Derfor er træartsvalget vigtigt, når der skal projekteres nye klimaskove.

Skovdyrkerne har lang erfaring med at rejse skov – og vi er eksperter i at sammensætte skove, hvor klimavirkningen bliver størst mulig.

En af løsningerne er at vælge hurtigvoksende nåletræarter. Det kan være arter som douglas, grandis, sitka, skovfyr, og lærk.

Udover højt CO2-optag vil en skov med hurtigvoksende nålearter også forholdsvist hurtigt producere råtræ, som kan bruges til at substituere klimatunge byggematerialer.

Samtidig er det også vigtigt at optimere tilvæksten på arealet. Altså at sikre høj arealudnyttelse.

Det kan man gøre ved at anlægge et minimum af veje i
skoven og have fokus på stordriftsfordele – selvfølgelig uden at gå på kompromis med robust skovopbygning.

Forberende arbejde for skovrejsning i samarbejde med klimaskovfonden med fokus på klima
Michael Gehlert - Skovrider ved Skovdyrkerne Vest
Michael Gehlert – Skovrider ved Skovdyrkerne Vestjylland
Hvem er vi

Vi kan plante din nye klimaskov

Skovdyrkerne har stor erfaring med at rejse skov. Faktisk har vi hjulpet vores medlemmer med skovrejsning og skovdyrkning helt tilbage fra skovdyrkerforeningerne blev stiftet.

Privat skovrejsning kan opnå tilskud fra den offentlige skovrejsningsordning.

Som kommende skovejer har du også mulighed for at ansøge om tilskud fra Klimaskovfonden. Fonden er en offentlig fond, som har til formål at støtte skovrejsning og udtage lavbundsjorde til gavn for klimaet.

Tilskuddet igennem Klimaskovfonden er højere end ved den normale offentlige skovrejsningsordning.

Skovdyrkerne samarbejder med Klimaskovfonden – og vi kan hjælpe dig med at ansøge og plante din nye klimaskov.

Kontakt os og hør mere

Find din lokalforening

Skovdyrkerne er Danmark største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med mere end 80 ansatte fordelt på 5 foreninger. Klik på kortet for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Den kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.

Få et opkald fra din nærmeste skovfoged

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Fandt du hvad du søgte?