Idegrundlag
Mission
"Vi gør ejeren glad for sin skov ... og driver en fornuftig forretning på det grundlag"
Selv om formuleringen er kort, har den flere facetter; det ligger underforstået, at foreningen aktivt hjælper ejeren med at få det bedste ud af sin skov - eller sine juletræer. Ellers er der ikke noget at være glad for ... og at forretningen nævnes i samme åndedrag er helt naturligt - ellers kan vi ikke overleve og udvikle os. Men rækkefølgen er klar - ejerne først og forretningen bagefter. Eller sagt på en anden måde: det handler om balance; balance mellem de væsentligste drivkræfter i vores virksomhed: skovejerne - medarbejderne - økonomien.
Vision
"Skovdyrkerne er kendt og anerkendt af ejere af skov og naturejendomme som den oplagte lokale samarbejdspartner. Fordi de kan se, at vi respekterer vores værdigrundlag - og har ejeren i centrum"
Mere detaljeret er visionen udmøntet som følgende; I år 2012 er Skovdyrkerne kendt og anerkendt af ejere af skov og naturejendomme som den oplagte lokale samarbejdspartner. Fordi de kan se, at vi respekterer vores værdigrundlag - og har ejeren i centrum. Vi yder den bedste faglige bistand indenfor skov, natur og landskab - og den skaber værdi og glæde for ejerne - og lokalområdet. Vi håndterer skovens produkter professionelt og konkurrencedygtigt og vores entreprenører løser opgaver af høj håndværksmæssig kvalitet til en attraktiv markedspris. I skovdyrkerne har vi en dynamisk organisation, der effektivt løser de opgaver, der bedst løses i fællesskab og som tilfører synergi og slagkraft til det lokale arbejde. I Skovdyrkerne arbejder vi på tværs af foreningsgrænser for at tilbyde skovejere og kunder de bedste løsninger. Og vi har alliancer der kvalificerer os på de områder, hvor vi ikke selv har kompetencerne. Vi er kendt for, at vores medarbejdere arbejder i et dynamisk og inspirerende miljø, der understøtter faglig og personlig udvikling. Dyrk din skov og nyd den!
Værdigrundlag
Værdigrundlaget er styrende for vores aktiviteter i den daglige drift af foreningen såvel som formuleringen af mission og vision. Skovdyrkernes værdigrundlag er formuleret og afstemt mellem bestyrelse og medarbejdere, både i De Danske Skovdyrkerforeninger og lokalt her i Midtjylland.
- Medlemmernes interesser er styrende for foreningens aktiviteter
- Ensartede medlemmer skal have ensartet betjening - men forskelligartede medlemmer skal have forskellig betjening
- Professionalisme og troværdighed er vores varemærke
- Vi arbejder fremadrettet og udviklingsorienteret
- Foreningens indtægter anvendes kun til drift, udvikling og konsolidering
- Foreningen samarbejder i det landsdækkende netværk af selvstændige skovdyrkerforeninger
- Medarbejdere og medlemmer skal være stolte af at være skovdyrkere!
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Midtjylland
Asmildklostervej 11
8800 Viborg
Tlf: +45 8728 1788
Fax: +45 8728 1789
CVR-nr. 17245414
midt@skovdyrkerne.dk








