Efterspørgsel på bøgekævler

20.11.2020

Der er rigtig fin efterspørgsel på bøgekævler dette efterår, hvilket også har medført prisstigninger på ca. 5 % på mange sorteringer til eksport i forhold til sidste års priser.

Samtidig har efteråret hidtil artet sig fint, og føret i skovene er de fleste steder godt. Derfor skoves der pænt med bøg hos vores medlemmer for øjeblikket. Der er dog fortsat skovningskapacitet til rådighed og dermed mulighed for at gennemføre skovningsprojekter i løbet af vinteren.

I fire ud af de seneste fem år er eksportmarkedet for løvtræ lukket relativt hurtigt ned i løbet af foråret. Senest i sidste sæson hvor nedlukningen faktisk allerede skete i slutningen af januar.

Tag meget gerne kontakt til din skovfoged snarest, hvis du gerne vil have skovet bøg i denne sæson. Du kan også tage en snak om mulighederne med råtræ-ansvarlig skovfoged Klaus Lindhardtsen (Tlf: 20 20 61 30, Mail: kld@skovdyrkerne.dk)