Rewilding og urørt skov – medlemsudflugt på Fussingø

Tirsdag d. 4. juni deltog knap 50 medlemmer i årets medlemsudflugt.  Statsskovrider Peter Brostrøm var vært, og indledte turen med en præsentation af de politiske aftaler og konkrete planer for de knap 650 hektar skov og landbrugsarealer, som er beliggende umiddelbart omkring Fussingø Slot. Der planlægges med hegning omkring hele arealet, genskabelse af en naturlig hydrologi, udsætning af store græssere (f.eks. elg eller kvæg) og fri udvikling af naturen, således at der fra 2026 i princippet ikke skal ske indgreb fra mennesker på arealerne.

Vild og fri natur i fredet kulturlandskab

Landskabet omkring Fussingø Slot er et typisk varieret godslandskab med dyrkede marker, dyrkede skove, beskyttede stendiger og flotte udsigtspunkter. ”Der ligger en landskabsfredning på området, som skal sikre det eksisterende landskab” fortalte Peter Brostrøm, og fortsatte ”På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til modsætningen mellem den frie natur og landskabsfredningen”. Med den fremtidige øgede frie færdsel for større dyr, vil der også kunne opstå problemer med at sikre de beskyttede diger, hvilket der senere på aftenen blev vist eksempler på. Naturarealerne er yndede udflugtsmål, og i fremtiden skal fri fladefærdsel hele døgnet fortsat være muligt. Udlæg af vild og fri natur er derfor ikke bare helt enkelt.

Det klassiske godslandskab med dyrkede marker og skove – kan det forenes med vild og fri natur? Foto: Peter Sejr

Konverteringsfasen – større strukturvariation og ind med hjemmehørende træarter

Ved en flot og veldrevet douglasbevoksning med en alder på godt 80 år, fortalte Peter Brostrøm om konverteringsfasen, som strækker sig over 10 år. I denne periode skal alle eksoter – altså indbragte træarter – fjernes fra skovene. Det betyder, at man også er nødt til at afdrive bevoksninger, som ikke har opnået en hugstmoden alder. For at sikre at der hurtigt skabes gode vilkår for naturen, er det også nødvendigt at lave hugstindgreb, som øger den strukturelle variation i bevoksningerne. Alt i alt medfører tiltagene og den tidlige afdrift af nål, omkostninger i form af tabte indtjeningsmuligheder. ”Det til trods er urørt skov, ifølge de førende forskere, fortsat den billigste måde at sikre biodiversiteten” fortalte Peter Brostrøm. Der var derefter debat om, hvorvidt urørt skov virkelig er det bedste virkemiddel, eller om skovdrift i kombination med naturhensyn og særlige tiltag ikke i lige så høj grad ville kunne sikre biodiversiteten.

Det vilde skovbryn

I et lysåbent skovbryn med store enkeltstående løvtræer, fortalte Peter Brostrøm om konkrete tiltag, som kan være med til at øge biodiversiteten indenfor en relativ kort periode. Ved at tynde hårdt i brynene, lade enkelte store fældede træer ligge og ved at afgræsse i skovbrynet og en del af marken, skabes der meget stor variation. ”En lang række dyr, insekter og planter er tilpasset overgangen mellem det åbne land og skoven, hvor den store variation, skaber økologisk nicher og mulighed for høj biodiversitet”

Et varieret skovbryn med gamle og døde træer, skaber grundlaget for en høj biodiversitet. Foto: Peter Sejr

Afslutning ved grillen

Som afslutning på aftenen blev der serveret ristede pølser og kolde drikkevarer, og der var tid til at drøfte dagens tema med øvrige medlemmer, værten og det deltagene personale fra Skovdyrkerne. Vi takker for en fin aften.

Der blev serveret grillede pølser og kolde drikkevarer efter skovturen. Foto: Peter Sejr