Skovrejsning med tilskud

Etablering af ny skov er en enestående mulighed for, at sætte et spor og designe en biotop som vil holde i generationer frem. Hvordan skal skoven opbygges, hvilke træarter skal den indeholde, i hvilket mønster og hvor skal der være et ubevokset areal eller en sø? Alle disse forhold har man mulighed for at præge når en ny skov skal etableres.

Skovrejsning på landbrugsjord

Vi bidrager gerne med idéer og med en masse praktisk viden om, hvad der er fornuftigt rent skovbrugsmæssigt og hvordan det kan udføres i praksis.

Naturstyrelsen giver tilskud til etablering af ny skov. Dermed er det muligt at tilplante skov med relativt få midler. Hvis skoven samtidig planlægges godt, vil der allerede efter 10 år kunne gennemføres flisprojekter med et positivt dækningsbidrag. Læs mere om skovrejsning og tilskud eller kontakt forstfuldmægtig Kristian Løkke Kristensen for en snak om mulighederne og for nærmere informationer.

Vi aflægger gerne et uforpligtende besøg på ejendommen for en drøftelse af mulighederne i en skovrejsning.