Skovrejsning

Skovdyrkerne planter og søger tilskud til din skovrejsning

Sådan foregår en skovrejsning

Hos Skovdyrkerne kan vi klare alt for dig – lige fra designet af skoven til selve plantningen. Vi rådgiver også om den videre pleje af din skov, uanset om du ønsker jagt, råtræ-produktion eller naturværdier.

Vi samarbejder med lokale entreprenører, som udfører plantningen under kyndig vejledning af en af vores skovfogeder. Normalt planter vi i rækker, som gør det let at renholde arealet efterfølgende. Vi sætter ofte hegn om arealet for at beskytte de unge træer mod bid og skader fra vildtet. Først går vi en tur på ejendommen. Her tager vi en snak om dine ønsker for din nye skov. Dernæst kører vi hjem på kontoret og kigger på jordbundsforhold og topografien i området, samt relevante fredninger. Så udarbejder vi et skovkort i samarbejde med dig. Når det er på plads, går vi i gang med ansøgningsarbejdet, som blandt andet inkluderer VVM-redegørelse og tilskudsansøgning. Det kan tage op til et år, før ansøgningen er behandlet hos Landbrugsstyrelsen. Til slut bestiller vi planterne hjem fra en af de planteskoler, som vi samarbejder med. Herefter begynder det egentlige arbejde med plantningen.

Det går hurtigere end du tror

I videoen her er skovfoged Kai Boisen taget ud i en skovrejsning, han plantede for ni år siden. Poppeltræerne, som er blevet plantet i køresporene, er omkring 20 meter høje. Nu skal de fældes for at skabe plads til løvtræerne nedenunder. Det giver en ordentlig bunke flis. Flisen afsættes til varmeværker, som bruger den i stedet for importerede fossile brændsler som for eksempel kul.

Bring dine ideer på banen

Nogle planter skov for at have en afgrøde, som er let at passe
Andre planter skov for at blive selvforsynende på brænde
Andre planter skov for at kunne sælge træ til savværker
Andre planter skov for at passe på deres drikkevand
Andre planter skov som en langsigtet investering
Andre planter skov for at rette deres marker op
Andre planter skov for at tiltrække vildt
Andre planter skov for naturens skyld
Andre planter skov for klimaet

Uanset hvorfor du gerne vil plante en skov, kan vi hjælpe dig med at omdanne dine ideer til en levende, spændende og produktiv skov.

Nyplantet skovrejsning med lærk og løvtræer

Få tilskud til din nye skov

Du kan få offentligt tilskud til skovrejsning på op til 37.500 kroner pr. hektar i 2024. Det kan ofte dække alle etableringsomkostningerne. Du kan vælge selv at udføre noget af arbejdet eller overlade det hele til os. Der er penge at spare, hvis du selv kan klargøre arealet inden plantning og renholde mellem træerne de første år.

Hos Skovdyrkerne samarbejder vi også med private virksomheder og fonde. Det gav sidste år op til 52.000 kroner pr. hektar til skovejeren i tilskud. Hvis du vælger at etablere din skov i samarbejde med private fonde, kan du opnå mere frihed blandt andet i forhold til valg af træarter.

Mere om tilskudsmulighederne

Der er forskellige statslige tilskudsordninger, som er relevante for dig som kommende skovejer. Den vigtigste er tilskudsordningen til privat skovrejsning. Her kan du få op til 26.900 kroner pr. hektar, hvis du planter nåleskov og 37.500 kroner for løvskov. For at opnå det fulde tilskud skal arealet være over to hektar, og arealet må ikke dybdepløjes inden plantning. Din nye skov bliver pålagt fredskovspligt. Læs mere om det på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Jagttegnsmidlerne giver mulighed for tilskud til at grave et vandhul, og biodiversitetspuljerne kan blandt andet give livslang betaling til bevarelse af døende træer, hvis der i forvejen er ældre træer på ejendommen, som du ønsker at integrere i skoven.

Vi har også et samarbejde med en række fonde, herunder Klimaskovfonden og Nyskovfonden, som i 2023 ydede et tilskud på op til 52.000 kroner pr. hektar. Det skal ses i forhold til de maksimale 37.500 kroner i den statslige ordning.

Reglerne for tilskud bliver løbende revideret, men vores skovrejsningskonsulenter er opdateret på de seneste krav. 

Hvis du har spørgsmål til skovrejsning med tilskud kan du skrive til os her.

Du kan også læse mere om de statslige tilskudsordninger til skovrejsning her.

Nyskovfondens hjemmeside finder du her.

  • År 0

    Der udarbejdes skovkort og de relevante tilladelser indhentes.

  • År 1

    Først foretages en almindelig landbrugspløjning og så kommer planterne i jorden, dernæst stilles vildthegn op.

  • År 3

    De første tre år renholdes skoven for ukrudt mekanisk.

  • År 5

    Skoven er nu højere end skovfogeden

  • År 7

    Afhængig af væksten kan de første ammetræer tyndes væk og stier kan etableres.

  • År 9

    Afhængig af træart og jordbundsforhold er skoven nu mellem fire og otte meter høj. Og skoven kan nydes i al sin herlighed.

Det siger medlemmerne

Allan Ulstrup

“Det Skovdyrkerne har sat sammen til os ramte fuldstændig plet i forhold til vores ønsker. Det er faktisk bedre, end vi kunne forestille os.”

Søren Gundtoft

“Vi har haft stor glæde af skovrejsningen fra første dag. Vi er rigtig glade for samarbejdet med Skovdyrkerne.”

Bent Nielsen

“Vi valgte at bruge Skovdyrkerne Vestjylland til skovrejsningen, fordi vi havde hørt meget godt om dem. Det har vi ikke fortrudt. De har været professionelle hele vejen igennem forløbet.”

Hvem er vi

Vi har plantet skov i 100 år

Det er skovejerne, der ejer Skovdyrkerne. Sådan har det været i mere end 100 år. Vi har fem lokalforeninger, som dækker hele landet. Derfor er der altid en skovfoged med speciale i skovrejsning tæt på dig.

Skovdyrkerne er ejet af godt 4000 skovejere og er en sammenslutning af de tidligere småskovsforeninger. Vores fem lokalforeninger er struktureret som nonprofit andelsselskaber.

Alene i 2021 rejste vi 591 hektar skov i Danmark og kom over 4.000.000 planter i jorden. Det svarer til hele det skovbevoksede areal i Jægersborg Dyrehave.

Vores forretning består i øvrigt i rådgivningsarbejde indenfor skovbrug, råtræ, natur, juletræer og klippegrønt.

Peder Gregersen - Skovrider ved Skovdyrkerne Nord-Øst
Peder Gregersen – Skovrider ved Skovdyrkerne Nord-Øst

Vil du vide mere?

Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med mere end 80 ansatte fordelt på 5 foreninger. Klik på kortet til for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Den kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Fandt du hvad du søgte?