Er udviklingen gået i stå ?

Måske har vi glemt det, men de danske Nordmannsgraners optræden både i danske og udenlandske stuer er faktisk sket fordi Nordmannsgranen har udkonkurreret det juletræ man brugte i forvejen.

Det er jo ikke sådan at juletræet først blev opfundet da Nordmannsgranen kom på markedet - tværtimod. Rødgran, blågran og skovfyr var og er meget udbredte juletræer med en lang historie på de forskellige markeder - de traditionsrige lokale arter blev på de store markeder udkonkurreret af den nye art: Nordmannsgranen.

Bevar forspringet.

Danmark har en god og stærk position på juletræsmarkedet i dag. Men de fleste danske juletræsproducenter ved godt, at der også plantes Nordmannsgraner i andre lande. I Polen, Ungarn, Frankrig, Tyskland, Irland og Skotland er der en stigende produktion af Nordmannsgraner. I dag har den danske produktion en førerposition både på kvalitet og logistik - men det er for naivt at forestille sig, at situationen er uforanderlig. Hvis man vil holde førertrøjen skal der arbejdes for det - og udvikles.

Nordmanngranens kvaliteter.

Nordmannsgranen har vundet markedsandele på grund af sin skønhed, sin venlighed - den stikker ikke, og fordi den holder bedre på nålene - end de gamle arter.

Eksporterfaringerne er ret entydige: Når først folk har prøvet en nordmannsgran så går de ikke tilbage til de gamle arter.

Tror vi at udviklingen stopper her ?

 Er Nordmannsgranen så perfekt et juletræ, at det aldrig kan gøres bedre ? Er kunderne tilfreds med så smalt et udvalg af træer ? Vil den moderne forbruger nøjes med et 'standardtræ' ligesom 'standardbenzin' ? Der er ingen der har brug for et juletræ. Juletræer er luksusprodukter ligesom vin, øl, skinker og pelse. Valgmulighed er en luksus i sig selv - og den mulighed tilbyder vi altså ikke forbrugerne nu.

Udviklingen stopper ikke, hvis ikke de danske producenter kan lancere et 'moderne og eksklusivt' juletræ som supplement til bulkvaren - ja så kan det være at vores konkurrenter gør det. På de britiske øer kan der produceres nobilis og i Baltikum har jeg set Abies balsamea i meget smuk udvikling. Så er vi nødt til at evaluere vores nuværende eksportsucces, og se om vi kan finde et produkt der er BEDRE og anderledes.

Nordmanngranens svagheder. Nordmannsgran er et fremragende juletræ - ingen tvivl om det. Men den har et par svagheder - som det var godt at få forbedret:

  • Den er for bred til de nuværende forbrugerønsker, derfor piller og regulerer vi den - det tager tid, det koster, men værre er der er faktisk mangel på folk der kan forme granerne !
  • Nordmannsgranen har ingen duft. Træet bidrager ikke til juleduften i stuerne (and, brunkager og grannåle)

'Det nye juletræ'.

  • Skal være til at skelne fra Nordmannsgranen - for almindelige mennesker.
  • Skal indeholde nogen klare forskelligheder fra Nordmannsgranen.
  • Skal kunne produceres nogenlunde indenfor samme økonomiske og dyrkningsmæssige rammer.

Forsigtig udvikling og afprøvning kan udmærket ske ved en bred kreds af juletræsdyrkere.

Vi skal ikke holde op med at dyrke Nordmannsgran - uha nej. Vi skal videreudvikle vores dyrkning og blive stadig bedre til det. Men der er ikke store forskningsmidler så der hurtigt og bredt kan afprøves alternative juletræsarter - vi må selv være med.

Skovdyrkerforeningerne har mange engagerede dyrkere der udmærket kan 'øve sig' og afprøve en eller flere interessante arter - på samme professionelle vis som den almindelige juletræsproduktion - blot i mindre skala og helst sammen med Nordmannsgranerne.

Kun derved kan der indvindes et bred erfarings grundlag - ude bland træ- og græsrødderne.

Smukke juletræer kan sælges til forbrugerne - næsten uanset træarten.

Der er flere sporadiske erfaringer gennem årene der viser, at hvis man producerer nogle flotte juletræer - og de skal være flotte, så kan de også sælges - også selvom hovedmarkedet fokuserer på Nordmannsgranen. Her nordpå har vi i mange år solgt gode Abies Lasiocarpa juletræer til meget fine priser - i et meget enkel sortering: God nok - ikke god nok. Vi har solgt nogle få A.Amabilis, A.Koreana og A.Sibirica . Bitte små partier der helt typisk går til stadepladskunder der gerne vil have et supplement til nordmannsgranerne. Men grossisterne er godt nok aldrig kommet med en forespørgsel af sig selv ! Træerne skal sælges aktivt.

Dyrkning af 'små' juletræsarter er udfordrende.

Når man dyrker de små arter står både dyrker og konsulenten fra Skovdyrkerne ofte ret alene med problemerne og deres løsning. Man må kombinere sine iagtagelser med erfaringerne fra nordmannsgrandyrkningen  - og så må man være parat til at prøve sig frem. Plantning af træerne og så ellers stort set lade dem passe sig selv, vil give cirke de samme resultater som ved anden juletræsdyrkning - nemlig ingenting.

Planterne findes i små oplag.

Det er langt fra alle planteskoler der har fuldt sortiment i juletræsarterne. Men snak med din konsulent - vi ved hvor planterne findes.

Her er et par forslag til et alternativt juletræ:

Abies Sibirica. Turkestan, Vestsibirien, Mongoliet og Kina. Naturligvis ml. 1900-2400 m o.h. Trives i koldt og fugtigt klima vinterfrostresistent ned til -50 C. Dufter dejligt - svenskerne værdsætter den: 'den duftar skog' siger de. Meget formsikker - slank af natur - minder i opbygning om Omorica. Den er noget spinkel i strukturen, kan ikke bære levende lys - men det er der heller ikke nogen der bruger på vore eksportmarkeder. Nålene er smukt grønne og dejligt bløde. Abies Sibirica springer tidligt ud - og er altså følsom for sen forårsfrost - som NGR.

Provenienser ved vi ikke noget om - der er kun en slags til salg i Danmark.

Abies Lasiocarpa. En af de blå ædelgraner. En bjergart der gror fra Alaska til Colorado og Arizona - jo længere sydpå jo højere op i bjergene. Tit er det LAS der udgør trægrænsen. Trives i kolde korte vækstsæsoner, ret tørt alpint klima med stort snelæg om vinteren. Der findes forskellige typer, det er mest var. Arizonica 'Korkgran' vi har dyrket herhjemme. Meget populær i Sverige. Springer ret tidligt ud. Slank men ret fast i grenene. Udvikles bedst på rigtig tør jord - her er den yderst formsikker. På bedre jord udvikles mange sommerskud - det giver mange tveger der skal klippes. Også velegnet til formhugning. Efterstræbes ikke af rådvildt som NGR, slides ikke af vinden som NGR.

Abies Koreana. En frodig og meget robust art der har været dyrket i lille skal i nogen tid i Danmark. Gror naturligt i Koreas bjerge i højder ml. 1000 og 1800 meter. Meget frosthårdfør hvis man absolut skal dyrke juletræer i egnens største frosthul, så er KOR arten. Udvikler sig ofte ret bredt og kan få mange sommerskud. Reagerer flot på formhugning - og man kan skabe nogen flotte træer, men slanke træer med denne metode. Udvikler kogler i ung alder. Grønne nåle med sølvhvide undersider. Nogle ganske få frøkilder er slanke og med meget beskeden sommerskudsdannelse.

Skovfoged H. C. Graversgaard  

Abies Koreana.