Valnød (Juglans regia), et interessant og værdifuldt alternativ til tropisk træ. Mens vi venter på kævlerne, spiser vi nødderne.

Et alternativ til tropiske træsorter

Valnøddens ved varierer fra mørk gylden til mørkt brunt med markerede sorte tegninger. Veddets mørke og dramatiske udtryk er sammenligneligt med det smukkeste tropiske træ.

Den nødvendige begrænsning af tilførsel af tropisk træ til de vestlige markeder kan føre til en opblomstring af efterspørgslen efter valnøddens smukke ved. Det smukkeste og mest markant tegnede ved findes i rodklodsen (rod og tæer) og ved andre afvigelser i fiberforløbet.

Valnøddens ved har været kendt og værdsat i århundreder, både for de tekniske egenskaber og for udseendet. Veddets styrkemæssige og mekaniske egenskaber giver det en plads blandt de bedste træsorter, også som fuldtræ. Valnøds tekniske egenskaber er omtrent som dansk eg, bortset fra at slagbrudstyrken er meget højere hos valnød.

Den amerikanske valnød (Juglans nigra) er lettere, markant svagere og ikke så smuk i tegning og farve.

Kendt og elsket, men ikke plantet og dyrket som skovtræ – en særlig mulighed for vore små skovbrug

Valnødden er placeret i en ejendommelig niche, hvor der er både kendskab til og anerkendelse til selve veddets egenskaber, men hvor nøddeproduktionen i den grad overskygger træets vedmæssige kvaliteter. Valnødden dyrkes derfor primært som et lavstammet og bredkronet frugttræ. Veddet kommer som et biprodukt – på trods af den store efterspørgsel og de høje priser.

Produktion af kvalitets valnøddekævler kunne være en niche, som det danske mikroskovbrug kan udfylde - med chance for stor økonomisk gevinst.

Forholdet minder lidt om ahorn: Værdien af veddet er indiskutabel men meget få skovbrug i Europa dyrker arten, derfor opnår danske produkter rigtig gode priser på det internationale marked.

Valnøds karakteristika

Valnød er et lys- og varmeelskende skyggetræ. Træet er markant fototropisk (bøjer sig aktivt efter lyset). Dyrket inde i en bevoksning går valnødden efter lyset, så det er vigtigt, at der er lysbrønde nogenlunde ovenfor træet.

Bladene indeholder et stærkt aromatisk stof Juglone, der har funktion som et insektmiddel. Det er formentlig dette stof,, der er årsag til, at valnød ikke efterstræbes af vildt og mus. Juglone kan være giftigt for andre planter (Æbler,Ericae, Potentilla, Pinus strobus, kartofler og tomater). Juglone nedbrydes ret hurtigt i jorden, jeg har ikke set tegn på giftvirkning i mine blandingskulturer her i Vendsyssel.

Valnød springer sent ud (i Vendsyssel lige omkring 1. juni).

Træet er vindbestøvet. Frøformerede træer kommer i bæring efter 8-15 år. Valnød er et træ for den bedre bund. Hvor man kan dyrke ask, kirsebær og ær, vil valnødden også trives. Valnød elsker varme, derfor er læ og sol gavnligt. Sydlig eksponering på ikke for tør bund giver en fremragende vækst.

Når valnødden er etableret, er væksten kraftig - som eg, men ikke som ask og ær. I skoven er de unge valnøddetræer meget smukke og markante med det frodige og storbladede løv, der ligefrem kan give et tropisk indtryk. Valnød udvikler en markant pælerod som eg.

Valnød kan dyrkes i alle kroge af Danmark. Årets varmesum har formentlig betydning for tilvæksten, så den sydlige del af landet har ekstragode muligheder.

Der kan findes gamle valnød i alle landets egne, flest øst for israndslinien.

Praktiske erfaringer fra Vendsyssel

I Vendsyssel har vi i ca. 10 år plantet valnødder i skovene hos vore medlemmer. Der er typisk tale om fåtallige indblandinger eller holme, som både er lavet i de gamle skove og i de nye skovrejsninger på markjord.

I begyndelsen plantede vi valnød af uspecificeret oprindelse. Resultaterne var tilfredsstillende, både hvad angår overlevelse og tilvækst.

For dog at få materiale fra en region, hvor vi i forvejen havde gode dyrkningserfaringer, og hvor selve veddets kvalitet og tegning var af høj klasse, valgte vi at få valnødder til landet fra det kendte Ambrolaurii-område i Georgien, hvor også de traditionelt bedste nordmannsgranprovenienser kommer fra. Frøene blev leveret af Niels Arp Hansen, vor gode partner når der skal gøres noget ekstra ud af frøforsyningen.

Planterne blev (bliver) produceret på friland heroppe i Vendsyssel, hvilket også giver en tidlig evaluering af vinterhårdførheden.

Tilbagefrysning er set på helt unge planter i det meget barske forår 2005 (marts-april temperaturudsving 30 grader) De unge planter skyder fra bunden igen, og kun meget få er døde. 5 år gamle planter er stort set ubeskadigede af denne senvinterfrost.

Samme forår så vi ret alvorlige vinterskader på både ask (faktisk dødeligt), eg (proveniensafhængigt) og på nordmannsgran.

For alle arter ser det ud til, at selve skovklimaet (læ, halvskygge) er vigtigere for træernes trivsel under ekstreme vilkår end selve de aktuelle temperaturforløb.

Ambrolaurii-valnødderne ser meget lovende ud

Valnødderne fra Ambrolaurii har en absolut tilfredsstillende stammeform, hvor de uspecificerede gav lige lovlig mange linksskæfter. Formen minder om hæderlig eg – og er altså ikke så fast i aksen som ask.

Skovdyrkerforeningen Nord-Øst forventer at medvirke i en proveniensafprøvning sammen med Skov-og Naturstyrelsen og Forskningscentret Skov og Landskab.

Vi er som nævnt meget tilfredse med Ambrolaurii proveniensen – men at afprøve den mod andre provenienser øger blot indsigten og mulighederne fremefter.

Skovdyrkning: forslag til kultur

Valnøddeplanter er relativt dyre, på grund af de meget store frø. Det virker derfor relevant at søge at billiggøre kulturen med billigere fyldarter.

Vi har brugt en blanding med c. 75% rødel og 25% valnød i smågrupper. Det fungerer udmærket, og man opnår meget hurtigt bundkontrol. Blot skal man være opmærksom på, at man meget hurtigt efter etablering (efter ca. 3 år) skal ind og hjælpe valnødderne, ellers bliver de (som mange andre arter) fuldstændigt overvoksede. Den bedste måde at bevare bundkontrol og samtidig at sikre valnødderne lys fra oven, er ved at tophugge ellene i ca. 1 meters højde. Der skal gerne være levende grene på ellene, så de kan gro igen. Behandlingen skal gentages et par år senere.

 


6 år gl. valnød, begyndende opstamning

 

Valnød i blanding med nåletræ er simpelt og velfungerende, her kan man anlægge rækkevise blandinger – eller måske båndblandinger ( 3 rækker nål + 3(1) rækker valnød).

For ikke at få overvoksningsproblemer skal man vælge nåletræer med moderat vækst: Cypres og Abies koreana eksempelvist – det fungerer heroppe.

Valnød i blanding med ær er også prøvet, begge arter i 6 styks grupper. Det fungerer, men kun når man går ind og skærer de hurtigt voksende ær ned, INDEN de slår valnødden ihjel.

Valnød er ikke nogen vanskellig art at kultivere, men bliver jordbunden for let, er den en langsom starter.

Valnød og ukrudt

Valnød er egentlig robust overfor ukrudtskonkurrence. Det er som om at de store bladplader lægger sig over ukrudtet og til en vis grad løftes i takt med eksempelvis nældernes vækst.

Men det er nok sikrest at holde sin kultur pæn og ordentlig. Den gamle regel om, at hvis planterne ikke er overvoksede, så går det nok, kan godt bruges her.

Valnød og vildt og mus

Vi har konstateret meget få vildtbid – selv i råvildtbelastede områder, hvor vi dog har set lidt fejeskader. Heller ikke mus eller mosegrise har anrettet skade. Det hænger nok sammen med træets stærke aroma i blade og skud. Valnødden kan faktisk være en af meget få kronvildtsikre arter (som kirsebær), og det kan vi nok få brug for i det kommende skovscenario.

Sygdomme og skadedyr

Vi har faktisk ikke konstateret nogen problemer, hvilket stemmer med, at valnød i litteraturen nævnes som en art med få naturlige skadevoldere. Honningsvamp kan, som hos eg, forårsage dødsfald. 'Walnut blight' er en bakteriel visnesyge. Gnomonia leptostyla er en bladsvamp som skurv på æbler og blade.

Hvem bør plante valnød ?

Valnød er en smuk og frodig træart, der tilføjer skoven en dimension af næsten tropisk karakter. Der er som nævnt gode grunde til at søge at producere smukt og knastfrit ved, der allerede i dag er en efterspurgt og anerkendt vare på det internationale træmarked. Og så er der jo også nødderne - dem kan de nuværende og kommende generationer jo glæde sig over, mens vi venter på kævlerne.

Valnød er træet for den passionerede skovdyrker: Skovejeren, der elsker variation i sin skov og som forstår den lidt abstrakte, men rigtig gode fornemmelse, som følger af at dyrke en art med historisk tyngde. En træart for den, som ved, at der produceres træ af overordentlig skønhed - mens årene går og nødderne høstes.

Valnød er ikke en art for det depressive armodsskovbrug, men for de, der i stille stunder godt vil indrømme, at de elsker deres skov – og at de godt vil bidrage til, at der også er en spændende skov til eftertiden.


Valnød af skæftekvalitet, markant figureret

Valnød er også et træ for det kvalitativt orienterede skovbrug. Når vi må erkende, at træpriserne er lave, kan det jo også være, at det er fordi vi dyrker for dårligt træ. Det danske mikroskovbrug kan faktisk noget, som de store skovlande ikke kan: Vi kan producere sublimt kvalitetstræ ved dyrkning af træer som individer – ikke som flader.

Her passer valnødden fint ind i et aktivt opstamningsprogram, sammen med fuglekirsebær, ask, ahorn og eg. Knastfrit træ har et stort og veletableret internationalt marked – vi er blot sjældent leveringsdygtige.

Der er marked både for det teknisk fejlfri, opstammede træ – og for det smukke krøllede ved, der opstår omkring væksturegelmæssigheder.


Marvplanke af gennemsnitlig kvalitet, let figureret

Et dejligt træ for den rigtige skovdyrker.

Hans Christian Graversgaard
Skovfoged
Skovdyrkerforeningen Nord-Øst