På billedet ses en nyetableret vildtager med Kings Deer Lawn til venstre, og den resterende del af den gamle granbevoksning til højre.

I skoven er der få forstyrrelser og mange muligheder for at skjule sig for vildtet, men den begrænsende faktor for en stor og sund vildtbestand er ofte fødegrundlaget. En vildtager på det rigtige sted med de rigtige vildtafgrøder kan have stor betydning for hele skovens vildtbestand.  

Ønsker man at etablere en vildtager i skoven, behøver man ikke lade sig begrænse af, hvor der i forvejen ligger et ubevokset areal. Etableres den derimod efter afdrift af en eksisterende bevoksning, vil afdriften helt eller delvist finansiere anlæggelsen af vildtageren og den kan placeres i den del af skoven, hvor den gør mest gavn.

Arbejdsgangen vil typisk være:  

  • Afdrift af den eksisterende bevoksning eller en del heraf
  • Grenknusning (eller flis) og rodfræsning (eller stødoptagning)
  • Kalkning og gødskning (evt. i overensstemmelse med en jordanalyse)
  • Jordbearbejdning og såning  

I gammel skov vil pH-værdierne og næringsstofniveauerne ofte være lave, og det er vigtigt at få hævet disse værdier, hvis man vil have succes med vildtageren. Vil man have overblik over jordens ydeevne og hvad der kan gøres for at optimere, kan man få foretaget en jordanalyse, som kort og præcist gør rede for, hvad der skal tilføres. Skovdyrkerforeningen varetager gerne alle opgaverne, og sørger for, at der står en frodig vildtager allerede den efterfølgende sommer efter afdriften.  

Inden man begynder at afdrive den gamle bevoksning er der en række ting der skal overvejes; hvilke vildtarter skal favoriseres, hvordan bliver lysindfaldet, hvilken jagtformer drives i skoven, er der stormfaldsrisiko, hvad må det koste etc. Gribes det forkert an kan resultatet blive skuffende, og endda få alvorlige konsekvenser for de omkringliggende bevoksningers sundhed. Heraf er det vigtigt at rådføre sig inden man går i gang.

Er der fredskovspligt på arealet må 10 % af skovens areal holdes åbent. Disse arealer skal drives, så de på lang sigt bliver naturarealer og kan opnå beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens §3. Førstegangsetableringen af en vildtager på disse arealer accepteres af Skov- og Naturstyrelsen, men der må efterfølgende hverken sprøjtes, gødskes eller jordbehandles. Her vil en græs- og kløverblanding være oplagt f.eks. Kings Deer Lawn, som ved en årlig slåning kan holdes attraktiv for vildtet i mange år fremover. Anses vildtagre som nødvendige for skovdriften kan man efter skovlovens §10 holde et areal åbent med en fortløbende landbrugslignende drift. I praksis vil dette accepteres i op til et par procent af skovens areal. Ønskes mere end et par procent skal der søges om dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen.   Ved etablering af vildtagre i skoven sikres ikke blot en større og sundere vildtbestand, men du ved også hvor du kan finde bukken d. 16. maj. Placeres vildtageren rigtigt, er den ligeledes et glimrende sted at stille skytter for på driv- eller trykjagter.

Få mere ud af jagten i din skov og kontakt Skovdyrkerforeningen og aftal et besøg med din lokale skovfoged.