Rådgivning i skoven

Vores kerneydelse er rådgivning i tilknytning til alle former for beplantninger: Skove, juletræer, klippegrønt, krat, naturskove, småplantninger, skovbryn, læhegn, solitærtræer.  

Rådgivningen baserer sig på dine ønsker og muligheder. For os er nøgleord som troværdighed, frihed, inspiration, kreativitet og kvalitet helt basale i vores rådgivning.  

Vi har derfor stor forståelse for netop dit ønske om at skabe din egen lille plet på jorden. Vi bruger ikke standard-løsninger, men skræddersyr projekter, planer, entreprenør-løsninger og resultater, så du kan glæde dig over det du ser i årene frem. Vores rådgivning er ikke styret af egne planteskoler, egne maskiner, egne træindustrier eller forretninger i øvrigt.  

Som medlem i vores forening har du ret til et jævnligt besøg af din lokale skovfoged. Er du ikke medlem, vil det som udgangspunkt være efter timeforbrug, hvis du ønsker besøg af skovfogeden.    

Det er vores erfaring, at en skovejer kan godt undvære rådgivning i en periode. Men ofte vil man i mellemtiden misse ting man kunne have gjort, skulle have gjort eller som i det mindste burde have været overvejet i stedet for, at man bare ikke opdager det.  

Under ”Mere om Nord-Øst” kan du læse mere om, hvordan du kan blive medlem, hvad det koster og vilkårene for det.  

Nyere artikler om konkrete emner: 

  • Små træarter til små skove
  • Naturnært statsskovbrug
  • Valg af træarter og provenienser