HC´s dannelsesrejse - Skovdyrkning i det centrale Tyskland

Skovfoged Hans Graversgaard var i perioden 15.-21. september 2013 på dannelsesrejse sammen med de svenske skovbrugsstuderende og prof. J. P. Skovsgaard til det centraltyske skovbrug i Rheinland-Pfalz og i Franken.

Skovfyr konverteret til bøg

Forskel på skovdyrkningens grundvilkår

Der er forskelle på klima og jordbund i det centrale Tyskland og i NordØstjylland. Her beskrives nogle af de vigtigste forhold i Tysklands midte.

Klimaet er kontinentalt. Lange varme somre, og kolde vintre, ofte med megen sne. Lange somre betyder at træerne afmodner deres skud og frugter fint, derfor ser man ofte også fine efterårsfarver - et tydeligt tegn på at vækstsæsonen er "fuldbyrdet".

Den gode afmodning giver god hårdførhed selvom vintrene kan være meget kolde. Terrænet er meget kuperet, det er "gamle bjerge", afhængig af højde over havet, og placering i forhold til solen, kan der være både sen forårsfrost, og tidlig efterårsfrost.

Tyskerne har ikke megen forstand på vind! Det blæser ikke fra havet herinde, skovandelen er meget høj op til 50% af det totale areal - og skovene er generelt store. Samlet giver det et helt perfekt skovklima og helt andre friheder i skovdriften end vi har heroppe. Regulær storm forekommer - også i orkanstyrker, men den evindelige vind er de altså fri for.

De gamle bjerge består af stenarter i forskellige grader af nedbrydning. Bundsandstein er sandsten i nedbrydning, store og små klippestykker i sandlaget, fin dræning, dårlig vandkapacitet."Muchelkalk" er en noget rigere bund med et stort kalkindhold, ofte også med fint dræn. Ler og tørv findes også, og her er afdræningen oftest dårlig.

 

Seriøs hjortevildtsregulering

Vildtbestandene er vigtige i de tyske skoves drift. Ikke på grund af jagtlejeindtægter, men fordi vildtet er en omkostning i det selvforyngende tyske skovbrug. Tyske skovfolk kunne ikke drømme om at etablere så mange plantede kulturer som vi gør. Træarterne skal komme af sig selv, og det gør de - ofte i meget højt antal.

Skovfolkene anlægger en nøgtern økonomisk betragtning: Hvis der er så meget vildt at de påvirker selvsåningerne - så havner man i meget dyre plantede kulturer - og det vil man ikke.

Bestanden beskydes professionelt til et passende niveau, så selvsåningerne kommer op. Vildsvin er generelt velkomment i skoven, det er en gratis fræser til jordbearbejdning. Kronvildt anses for det mest skovødelæggende skadedyr. Når man spørger en tysk skovmand hvorfor hans skov er så fin, så svarer han: "det er fordi her ikke er kronvildt".

 

Tysk skovbrug er langsomt skovbrug

Når tyskerne lader skoven selvforynge sig venter de ofte med indgreb til træerne har "kvalificeret sig selv". Det betyder at de første indgreb udføres ret sent i forhold til dansk praksis, og samtidig betyder det høje (naturskabte) stamtal at træernes diameterudvikling er været meget beskeden. Så træerne starter sent, til gengæld kan mange træarter opnå en høj alder, formentlig på grund af det fine skovklima, og den veldrænede jordbund.

 

Rejsen gav anledning til en lille serie artikler der publiceres dels på foreningens hjemmeside, og dels i skovdyrkerne lille blad. Vi bruger en fælles overskrift: HC på dannelsesrejse - det var også på tide, kan nogen synes.

 

Tak til Jens Peter Skovsgaard og SLU for at give mig muligheden for noget faglig inspiration og sparring på et højt faglig niveau.