Valg af træarter og provenienser

Det spændende, vigtige og vanskellige valg af træarter og provenienser.

En skov er et monument. Det er kompliceret at vælge træart. 

Enhver skov er et monument over beslutningstagernes visioner, indsigt og ambitioner. Før vi tilplanter et skovstykke står vi overfor nogle beslutninger, der kan række ind i de næste 100 års skovdrift – mindst.

Vi skal især beslutte:

  • Hvad vi mener, kan gro og trives i en meget lang periode på arealet.
  • Under hvilke klimatiske forhold vi tror skoven skal leve i fremtiden.
  • Hvad vi vil investere i en sag, vi aldrig selv kommer til at få økonomisk udbytte af. 
  • Hvad vi tror, vil være af kommerciel værdi på ejendommen -  i fremtiden altså. 
  • Og hvad vi tror, vil tilføje ejendommen æstetiske værdier.  

Skovbrug er langsommeligt og komplekst.  Det bliver let uigennemskueligt at inddrage alle betydende forhold, før man bestiller planter. Men det er vigtigt hvis det skal lykkes at få beplantningen til at opfylde sit formål.

Nogle vigtige forhold for valg af træart til et areal: 

  • Er det en vestrand (sydrand) ? - Bliver det en udsat rand når nabobevoksningen afvikles om tyve år?
  • Er det et fugtigt areal?, kan det blive vandlidende med tiden?
  • Skal træarten hegnes? Vil vi hegne?
  • Kan træarten holde sig sund og stabil hele omdriften igennem? Vælter den i storm?
  • Har vi sen forårsfrost på arealet? Eller tidlig efterårsfrost.
  • Hvordan vil træarten trives under fremtidige klimaforhold? ( eks: global opvarmning).
  • Er træarten kommercielt værdifuld? Eller ved vi allerede nu at det giver underskud hele perioden.
  • Er træarten smuk? Bidrager den til en rigere, sundere og smukkere skov? 

Man skal ikke lade sig skræmme af opgaven, men blot gå til den med engagement, nysgerrighed og faglighed.  

Træartsvalget er faktisk det vanskeligste. Når træartsvalget er truffet er det ret nemt at vælge provenienser.

Proveniens, hvad er det ?

Proveniens betyder ”afstamning”. Hvor er frøet høstet. Skovtræers gode gener kan, i ret høj grad flyttes med til andre skove , og bevare deres oprindelige egenskaber. Derfor er der i Danmark udført et stort og godt arbejde med at identificere særligt godt plantemateriale til forbedring af alle Danmarks skove.

De gode gener har betydning for produktiviteten (en af de væsentligste parametre ved nåletræsbedømmelsen, før i tiden), gavntræskvaliteten (rethed, fingrenethed, aksedannelse, vanris), og for bevoksningens sundhed (en parameter der bør vægtes højt) Der er kåret og/eller afkomsbedømt en række træarter i Danmark.  Det er nøje afgrænsede bevoksninger der  vurderes på stedet hvor de gror. Hvis bevoksningen findes kåringsværdig tildeles et kåringsnummer der starter med F (eks:F148 ) samtidig anføres et lokalitetsnavn (eks: Tåstrup skov).

Danske provenienser er formentlig de mest præcist afgrænsede i hele verden, formentlig fordi vores skovbrug er så småt. Det betyder ikke nødvendigvis at de er bedre - Men det betyder at man i Danmark har den bedste sikkerhed for at få materiale med kendte egenskaber. Danske kåringer kan bestå af udenlandsk materiale, alt nåletræet og egene er gode eksempler. Det udenlandske materiale har så  vokset i Danmark – en eller flere generationer, hvor det  bedømmes – og tildeles et F-nummer -  hvis det er bedre end gennemsnittet. De præcise kåringer er ikke en garanti for at der ikke er indkrydset ukendt materiale ind. Rigtig mange af træarterne er vindbestøvede – og pollen flyver langt.  

Man kan tro at ”danske” provenienser er de sikreste og sundeste at anvende -  fordi de er ”klimatilpassede”. Det er nogenlunde rigtigt, dog er der nogle vigtige undtagelser (Alm. ædelgran er klart sundere i Calabriske afstamninger end af danske. Mange stilkege af ”dansk” proveniens stammer fra Holland og dermed er de ret uanvendelige på vore barske lokaliteter i vest og i nord). Det er klogt at støtte sig til lokale og fagligt funderede erfaringer: ”Har vi prøvet det før? -  her?”  

Man kan ikke kompensere for et grundlæggende forkert træartsvalg ved at vælge en særlig proveniens, man kan derimod sagtens ødelægge et fornuftigt træartsvalg ved anvendelse af en dårlig proveniens.  

De fleste andre lande nøjes med redegøre fra hvilket område materialet stammer fra (lokalitetsbestemt), det kan godt være meget store områder. Ifølge EU lovgivning må  lokalitetsbestemt materiale anvendes i skovene over hele Europa. I Danmark også, men her anses materialet for dårligt dokumenteret – og ikke forbedret, det anbefales derfor ikke.  

De mystiske F numre, kort 

F-numre, kårede bevoksninger.  

I det danske system opereres med begrebet ”kårede bevoksninger” -  til forstlig anvendelse. Det betyder at en konkret skovbevoksning, i moden alder er bedømt på sin umiddelbare fremtræden, hvad angår sundhed og kvalitet.  

Et mindre antal bevoksninger er afkomsbedømte, her er også afkommets kvalitet og sundhed vurderet. Hvilket jo med træer forlænger processen betydeligt – mindst ca. 25 år Det giver selvfølgelig bedre sikkerhed, afkomsbedømmelsen kan desværre ikke ses direkte ud af F numrene. De afkomsbedømte står typisk højst oppe i de autoriserede anbefalinger.  

Der er bevoksninger der er kåret til læ og værnskov. Her er hovedvægten lagt på robusthed, snarere end form og tilvækst. Disse bevoksninger har også et F nummer, og man må nærlæse selve kåringslisten for at vide om de er kåret til skovbrug eller til værn og læ. Det er fuldt legalt at anvende disse værnskovskårede provenienser i skovbruget.  

Der er nogle få provenienser der er kåret til ”by og allé”. De har også et F nummer, men må ikke anvendes i skovbruget.  

Frøavlsbevoksninger er bevoksninger der udelukkende er drevet med henblik på at lade de bedste træer udvikle sig til frøavlen - de kaldes somme tider FA bevoksninger, men betegnes officielt med almindelige F numre.  

FP numre, frøplantageafkom.  

FP bevoksninger er sammensat af udvalgte enkelttræer (plustræer) i blandinger som man skønner velegnede. Somme tider er der ret få enkeltindivider repræsenteret (FP202 ask) andre gange er der flere kloner i blandingen. Det er ikke sikkert at FP afkommet er bedømt.

Frøplantagerne har et FP nummer og de er dermed nemme at identificere Frøplantagerne kan tyndes genetisk (de dårligste kloner kan vælges fra). Vær opmærksom på at frøene ofte sælges også inden den genetiske tynding (og dermed yderligere forbedring) er udført.  

Hybridlærk kommer fra krydsningsfrøplantager. Her frembringes en F1 krydsning mellem europæisk lærk og japansk lærk. Hybridlærkene udviser ekstra god ungdomsvækst.Vær opmærksom på at gevinsten (hvis det er en gevinst) ikke rækker til næste generation – hvor afkommet vil splitte ud mellem arter og hybrider. Hybridlærk har altid et FP-nummer. Hybrider har et lidt blakket ry i skovbrug verden over. Typisk er produktionsniveauerne meget høje i en periode. Der har ofte vist sig alvorlige problemer på længere sigt: sygdomme, skadedyr, vækstdepression og lignende. I det naturnære skovbrug har, især hvad angår selvforyngelses muligheder, hybriderne ikke nogen stor fremtid.

Reglerne:   I danske skove skal bruges forstligt kåret materiale, eller i henhold til EU lovgivning på området materiale der er lokalitetsbestemt. En generel undtagelse fra disse regler, er når man bruger skovens eget materiale – enten det er til planteproduktion – eller det er til selvsåning. De fleste tilskudsordninger kræver at plantematerialet vælges fra en liste over godkendte afstamninger. Man kan  få dispensation til anvendelse af eget materiale, ofte skal man også have dispensation til at anvende udenlandsk lokalitetsbestemt materiale i tilskudssagerne.  

Opbyg din egen viden -  det er spændende og nyttigt.

De fleste ”små” træarter: kirsebær, spidsløn og ahorn eksempelvis, er ret ubeskrevede hvad angår afprøvninger for robusthed, kvalitet og produktion. Det er derfor meget vanskeligt at vide noget om proveniensens kvaliteter i sammenligning med andet på markedet. Sørg for at Dine plantningers arts- og proveniensforhold registreres nøjagtigt , helst i driftplaner/skovbøger. På den måde kan man opbygge erfaringer der kan supplere de meget sparsomme officielle informationer.  Prøv at bruge forskellige provenienser tæt ved hinanden, adskilt tydeligt og varigt, for eksempel med en dobbeltrække af anden træart. På den måde kan man opbygge sammenligningsmuligheder - som på sigt kan højne viden niveauet.  

Hvis man vil beskytte sin lokale genpulje af en given træart bør man ikke plante fremmede provenienser af samme art på arealerne. Benyt i stedet selvforyngelser eller plant helt andre arter.  

Der kan være gode grunde til at anvende udenlandsk plantemateriale:  

Der anvendes (og blev i endnu højere grad anvendt) i praksis en del udenlandsk materiale i de danske skove. De arealmæssigt vigtige skovtræarter (eksempelvis bøg , eg og rødgran) har gennem tiderne jævnligt ikke kunne skaffes i tilstrækkeligt omfang af dansk afstamning. Så har man importeret frø fra udlandet. En del af det importerede materiale har skuffet fælt – og en af de ærgerlige konsekvenser er at man må forvente at også dårligt udenlandsk materiale kan indkrydses i den ”hjemmehørende genpulje” ude i skovene. Andre  hjemmehørende arter importeres også af forsyningsmæssige, eller andre årsager: Spidsløn, småbladet lind, hassel, vintereg.  

Forsyningsmæssige begrænsninger er formentlig den mest udbredte årsag til import, men det er ikke nogen særlig god grund til at vælge ringere eller ukendt materiale.  

Plantemateriale af udenlandsk herkomst.  

Det er meget vanskelligt at give en generel rettesnor for hvorfra man kan udvælge sundt og godt plantemateriale fra andre lande i verden. Det er komplekse forhold der regerer, og der er kun få træarter der er til genstand for egentlig forædling i andre lande. Det skyldes en udbredt praksis med at man oftest kun planter lokalt materiale i skovene (andet er tit ikke lovligt). Generelt er det ret usikkert om en træart kan flyttes med succes fra sit hjemmeområde – til Danmark. Men det har dog været muligt i et sådant omfang at over halvdelen af vore skove er bevokset med træarter der er indførte.  

Vi vover et øje og nævner:                        

  • Materiale fra blæsende, tempererede og oceanisk prægede områder trives erfaringsmæssigt ret godt i det danske klima – der jo også er blæsende og kystnært..                      
  • Nordvest USA s kystlinie op til og med Alaska.                      
  • Vestkysterne i Skandinavien                      
  • Japan, Amurregionen og Kurillerne                      
  • Skotland og Nordvest England.                      
  • Nordtyskland og det kystnære Baltikum                      
  • Det nordlige af Tyrkiet – og omegn

Der er også områder vi generelt har dårlige erfaringer med:  

Områder hvor sommeren er lang og varm, og vinteren generelt kold og tør , giver ikke egenskaber der er robuste i Danmark. Typisk kan træerne ikke afmodne i vores kolde og korte sommer - og så fryser de tilbage om vinteren. Træer fra højtliggende bjergområder springer ofte meget tidligt ud, og skades derfor af vores sene forårsfrost. Sydvesteuropa giver træarter med alt for store krav til både vinter og sommertemperatur. Ikke anbefalelsesværdige områder er:                   

  • Det nordøstlige USA, særligt kontinentalt præget                      
  • Det sydlige af Nordamerika.                      
  • Det kontinentale syd-øst Europa (Ungarn, Rumænien, Bulgarien)                     
  • Sydvest Europa, (England, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland)                     
  • Decideret alpint materiale, både fra Europa, Asien og fra USA.  

Der er undtagelser fra disse tommelfingerregler, muligvis endda mange, her nævnes nogle få arter der klarer sig bedre end de ”burde”: rødeg (Quecus rubra), glansbladet hæg (Prunus serotina), Platan (Platanus acerifolia), ægte Kastanie (Castanea sativa), Himalayaceder (Cedrus deodara).  

www.plantevalg.dk.  

Skov-og Naturstyrelsen har i april 2008 oprettet en hjemmeside hvor man kan få råd om træarts- og især proveniensvalg. Det er et godt initiativ der åbner for bred information på en hurtig og nem måde. Systemet har dog sine begrænsninger -  især hvad angår træartsvalget:                        

  • Danmark er inddelt i nogle få (13) zoner hvorpå planteforslaget baseres. De få zoner giver et meget grovkornet - og ikke altid retvisende billede af dyrkningsforholdene.  
  • Træartsanbefalingerne spænder ekstremt bredt – og heller ikke altid retvisende. (det er simpelthen ikke korrekt at anbefale både skovfyr og ask på den samme lokalitet).  
  • Systemet er ikke helt aktuelt, således er askens sygdomsproblemer ikke nævnt .  

Selve proveniensanbefalingerne er ret gode, men også her er den grovkornede zoneindeling en fejlkilde.  

www.plantevalg.dk giver brugere en hurtig adgang til information omkring provenienser. Systemet er i høj grad brugbart i samarbejde med en lokal konsulent med viden om de lokale skovdyrkningsforhold.      

  

Skovfoged Hans Graversgaard

Eg er kun vindrobust i de rette provenienser - her er det gået galt.