Udvidet tilsyn af juletræer

Juletræer er penge værd. Vi nærmer os nu samlede salgsindtægter op mod en halv million pr. hektar ! Det er ikke småpenge, og det er i høj grad værd at sikre sig at man ikke taber penge, fordi man ikke har været på mærkerne når problemerne har været det. Det årlige medlemsbesøg er ikke altid tilstrækkeligt, når der skal reageres eller forebygges problemer. I for mange tilfælde bliver foreningen først tilkaldt når skaden er sket. Forrige års vikler-, gråsnude, og mideproblemer er eksempler på dette, hvor man med rettidige indgreb, kan holde skadernes omfang på et minimum.

Udvidet tilsyn

Derfor har vi i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland besluttet at indføre en ordning vi kalder "udvidet tilsyn". Ordningen indebærer indtil 3 årlige ekstra tilsyn, hvor kulturerne tilses for:

  • Skadedyr, både store og meget små
  • Klimaskader, frost, vind, salg, tørke.
  • Ukrudt, arter og konsekvenser
  • Træernes udvikling, form og kondition
  • Mangelsymptomer, årsager og udbedring
  • Kvalitetsoptimering, tilklipning, formnibning.

Skovfogeden udarbejder tilsynsrapport ved hvert besøg og eventuelle foranstaltninger aftales med ejer.

 

Nemt og trygt

Tilsynet udføres af din egen skovfoged. Tilsynet er med til, at sikre en rettidig bekæmpelse af skadevoldere og medvirker til, at træerne udvikler sig optimalt og dermed også økonomien i driften. Foreningens udvidede tilsyn er ikke en forsikring mod skader og skadevoldere i kulturen. Det er derimod et godt værktøj for juletræsdyrkeren til at få mere ud af sin juletræsproduktion.

 

Hvad koster det ?

Prisen er et grundbeløb på kr. 1.000,00 + kr. 150,00 pr. hektar pr. år.

Du tilmelder dig ved at kontakte kontoret på tlf. 86 44 73 17. Hvis du vil vide mere, så ring da til din skovfoged.