Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Efterårsopgaver

02. december 2009

Aktuel juletræsdyrkning

Renholdelse. Som nævnt i tidligere nr. af SkovdyrkerNyt frygtede vi en reduceret virkning af Quartz og Logo sprøjtningerne pga. at midlerne nedbrydes hurtigere i solrige, varme forår. Dette skulle desværre vise sig at holde stik.

Midlerne holdt kun rent indtil juli måned og med nedbøren kom ukrudtet. I kulturer med stride etablerede ukrudtsarter såsom grå bynke, gederams, agertidler m.fl. har ukrudtet mange steder helt dækket mindre juletræer. 2 ha. juletræer fuldstændigt dækket af gederams, grå bynke, tidsler mm.  

Så det er tid at få kratrydderen startet op. En del medlemmer har investeret i rækkegående finger-, skive- eller rotorklippere til først at slå imellem rækkerne. Bagefter er den hårdere kratrydning i selve rækken hurtigere overstået. Kulturer med renholdelse baseret på afskærmet sprøjtning i vækstsæsonen er renere. Oftest ses kun lidt striber af udkrudt i selve rækken.       

Topskudslængden. Uha - Nedbør i vækstsæsonen er meget afgørende for topskudslængden. Fik du bremset dine topskud? Hvis ikke, ses de lange topskud tydeligt, når man kigger ind i kulturerne. I år var det de færreste, der sprang stop-sprøjtningen over, og det kan de være glade for idag.

Det er vækstsæsoner som denne, der med tydelighed viser, at topskudsbehandling fra ca. 1 m. højde, er afgørende for træerne kvalitet. Om man vælger TopStop tang eller Topstar (tidl. forhandlet under navnet Pomoxon) er op til det enkelte medlem. Det vigtigste er, at man gør noget.

Som det er de fleste bekendt, må Topstar kun anvendes til og med år 2011. De første forsøg med alternative midler er i gang. Mere information herom følger senere.  

Nyplantninger. Nu skal det heller ikke lyde som om, nedbøren i vækstsæsonen er et dyrkningsmæssigt onde. Mange af forårets nyplantninger ser godt ud, med lave efterbedringsprocenter.  

Salgskulturer. Salgskulturer skal have slået sporene, fjernet grene og andet affald, så kulturerne præsenterer sig flot, når de vises frem for kunderne. Dette signalerer, at der er styr på tingene, og indikerer dermed også, at der er styr på træerne. Samtidigt er det tid til at få fjernet fuglepinde og pinde fra topskudsreparationer. Inden grenrettere fjernes, kontrolleres det, om man er tilfreds med grenvinklen uden grenretter. Alternativt flytter man grenretteren eller lader den sidde lidt endnu. Mange har efterhånden opdaget, at man skal tvinge grenene lidt længere end først skønnet, da de fjedrer lidt tilbage når grenretteren fjernes.   Præsentabel kultur klar til mærkning og salg. Spor slået, grenaffald fjernet og kultur kratryddet. Bemærk årets lange topskud.  

Farvegødskning. Sæsonen for salg af juletræer er over os. For at opnå de bedste priser skal juletræerne have den rette mørkegrønne farve. Gule træer kan nærmest ikke sælges.

Salgsklare træer farvegødskes i august måned og med denne sikres gerne den mørkegrønne farve helt til juleaften. Husk at gøde, når træerne er tørre og at regn efter udbringning er nødvendig. Ellers vil kvælstoffet ”dampe af”, så det kun er bærestofferne, der ligger tilbage på jorden.

Hvis ikke særlige forhold gør sig gældende jvf. pH, mangelsymptomer, jord- eller nåleprøver, anvendes en kraftig kvælstof-gødning, såsom NPK 23-3-7, NPK 21-3-10 eller en kalkammon 27 med Mg. Normalt vil 40-50 g/træ være dækkende. Pr. hektar svarer det til ca. 40-50 kg N (kvælstof) eller 150-200 kg NPK. Men det er ikke ualmindeligt at anvende 60-80 g/træ på et salgbart 2 m. træ.

Mht. mængden bør man huske ordsproget ”Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt!”. Det er de færreste, der har glemt gødningspriserne i foråret, men omvendt er det træls at rykke mærker af fordi træerne er lysegrønne i december. Den bedste måde at spare på, er ved punktgødskning og kun at farvegødske de træer, der skal køre i år.  

Husk at overholde kvælstofnormen når der gødskes. Normen er fastsat ud fra jordens JB nummer og er for grovsandede jorde (JB 1 og 3) på 100 kg N/ha og 75 kg N/ha for de øvrige jordtyper. Kvoten må gerne flyttes indenfor året, således små træer får mindre end normen og store træer får mere.  

Juletræsmarkedet. Der er stadig mangel på juletræer og for 5. år i træk, har vi sat priserne op. Umiddelbart er opkøberne ikke overraskede, men de er selvfølgelig bekymrede for, om slutforbrugeren vil betale merprisen under den økonomiske krise. Ingen af vores kunder er derfor løbet skrigende væk, men har haft ”brug for at komme hjem og sove lidt” ovenpå stigningerne. Omvendt er der også en del, som simpelthen vil sikre sig træer til deres stadepladser i Europa og derfor hurtigt ønsker at indgå aftale.  

Igen i år har vi i Skovdyrkerforeningen og i vores afsætningsselskab Green Product særligt fokus på køberforsikring, bankgarantier, kontrakter mv. Senest her i juni gik en større tysk pyntegrøntsgrossist konkurs. Vi havde forsikring på grossisten, men det var der desværre andre danskere, der ikke havde. De har mistet deres tilgodehavender.  

Mange af vores medlemmer har oplevet stigende interesse for deres juletræer. Allerede i marts blev vi ringet op af medlemmer, som havde modtaget tilbud. Nogle tilbud har været seriøse, imens andre balancerer på kanten af det ulovlige. Det værste eksempel indtil nu, er et medlem, som blev bedt om at underskrive en kontrakt, uden hverken antal eller priser var anført! Som altid, er du igennem handel med Skovdyrkerforeningen sikret korrekt mærkning, gode markedspriser og betaling til aftalte tid.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte din lokale skovfoged eller skovrider Frank Lærke.  

Michael Rasmussen

Præstentabel kultur klar til mærkning og salg. Spor slået, grenaffald fjernet og kultur kratryddet. Bemærk årets lange topskud.
   

Din lokale forening

Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland
Marsvej 3, Paderup
8960 Randers SØ

Tlf: +45 8644 7317
Fax: +45 8644 8187

CVR-nr. 35504117
sno@remove-this.skovdyrkerne.dk

Bente K. Nielsen

Bente K. Nielsen

Adm. medarbejder

Mobil 21 12 73 17

Liselotte C. Lanng

Liselotte C. Lanng

Adm. medarbejder

Mobil 21 12 73 17

Hans C. Graversgaard

Hans C. Graversgaard

Skovfoged Vendsyssel

Mobil 20 40 07 26

Ivan Guldager

Ivan Guldager

Skovfoged Århus-Hobro

Mobil 24 41 26 72

Lars Skov Andreasen

Lars Skov Andreasen

Skovfoged Vesthimmerland

Mobil 40 28 72 95

Michael Rasmussen

Michael Rasmussen

Skovfoged - Juletræer

Mobil 40 11 73 17

Ole Ruhwald

Ole Ruhwald

Skovfoged Djursland

Mobil 40 25 73 17

Søren Ladefoged

Søren Ladefoged

Skovfoged Århus-Hobro

Mobil 20 99 23 17

Torben Mangaard Frandsen

Torben Mangaard Frandsen

Skovfoged Østvendsyssel

Mobil 61 20 87 17

Ulrik Kragh Hansen

Ulrik Kragh Hansen

Skovfoged Østhimmerland

Mobil 23 40 62 12