Handel med juletræer og klippegrønt

Ikke alle har kendskab og styrke i markedet til at finde frem til den rigtige køber til netop ens egne træer – og få den rigtige pris for dem.

Skovdyrkerne er i kraft af den store organisation og det erfarne personale i stand til effektivt at afsøge markedet og kombinere de bedste købere med de rigtige træer. Dette gør os til en konkurrencedygtig afsætningskanal for både store og små producenter.

Skulle der opstå problemer eller reklamationer, hjælper Skovdyrkerne med en hurtig og professionel håndtering.

Afsætningen for juletræ i de kommende år

En forudsætning er, at man har interesse for denne produktionsgren, at man baserer produktionen på den nyeste viden, og at man har adgang til en god og sikker afsætning.

Udkørsel og læsning af klippegrønt
Udkørsel og læsning af klippegrønt

Handel med juletræer

Handlen foregår i reglen som køb/salg, hvor der aftales en fast pris.

Opmærkning og/eller kontrol af opmærkning sker ved foreningens foranstaltning og omkostningen er inkluderet i afregningsprisen.

Prisfastsættelsen sker med udgangspunkt i en ensartet pris for ensartede partier. Efter bestyrelsens bestemmelse kan foreningen tilbageholde et beløb til imødegåelse af eventuelle tab på debitorer.

Handel med klippegrønt

Skovdyrkerne kan afsætte klip, som du selv har klippet og bundtet. Vi kan også klippe og sælge det.
Afsætningen sker i reglen som køb/salg, hvor der aftales en fast pris.
Vi har været igennem nogle sure år med meget lave priser, men i Skovdyrkerforeningerne tror vi på en fornuftig fremtid for alle seriøse producenter.  Det er vores vurdering, at velpassede kulturer også i fremtiden vil give et godt afkast, der kan konkurrere med mange landbrugsafgrøder.

Grøn ungdomsgren (gul etiket)
Grøn ungdomsgren (gul etiket)