Krav om certificering nærmer sig

På nuværende tidspunkt kommer kravet fra supermarkedskæderne, det vil sige, at det især er de dårligere sorteringer, det rammer.

Hvis denne udvikling fortsætter, vil det inden for en årrække været et krav, at alle træer skal være certificeret, hvis de skal sælges til eksport. Det gør, at man som producent skal tage stilling til, om man vil certificeres og evt. hvornår - måske er det nødvendigt allerede inden næste sæson.

Skovdyrkerne tilbyder to former for certificering:

Enkeltcertificering:

Som enkeltcertificeret har man sin egen certificering, det vil sige, at man kan sælge sine træer som certificerede til alle grossister. Ved denne form for certificering skal man have ekstern audit hvert år og skal selv afholde alle udgifter til certificeringen.

Gruppe certificering:

Skovdyrkerne har en Global GAP Gruppe, som man kan blive certificeret i. Det vil sige, at man spare på udgifterne til certificeringen, da kun en del af gruppen skal have ekstern audit, og man deler omkostningerne til disse samt driften af gruppen. Hvis man er i en gruppe kan træerne kun sælges som certificerede gennem gruppen. I vores tilfælde vil det være gennem vores afsætningsselskab Green Product.

 Hvis du er interesseret i at høre mere om Global GAP certificering af juletræer, er du velkommen til at kontakte vores kontor på Fyn tlf. 62624747 eller i Sorø tlf. 57865460.