Virksomhedspraktik hos Skovdyrkerne Øerne

Skovdyrkerforeningen Øerne søger to skov- og landskabsingeniørstuderende  til virksomhedspraktik på Fyn og Sjælland.

Vi tilbyder dig:

Et godt uddannelsessted i en moderne skovadministration med fingeren på pulsen inden for alle felter med tilknytning til skovbrug og ejendomsværdipleje. Under praktikken kommer du til at samarbejde med en række dygtige skovfogeder med forskellige faglige specialer. Afdelingen på Fyn har kontor i Centrovice ved Vissenbjerg, og på Sjælland har vi kontor i Gefion ved Sorø.

Vi sammensætter et specifikt forløb:

Skovdyrkerforeningen Øerne har en meget bred portefølje, og vi sammensætter et forløb, som matcher dine interesser inden for:

  • Rådgivning og træproduktion
  • Produktion af pyntegrønt og juletræer
  • Skovdyrkernes VidenCenter for juletræer
  • Rådgivning om skovrejsning, biotopplaner, jagt, læhegn, grønne driftsplaner,  offentlige skove m.v.
  • Afholdelse af kurser og temadage i tilknytning til ovenstående
  • Handel med råtræ, flis, juletræer og pyntegrønt, herunder betydelig eksport  af pyntegrønt og juletræer
  • Handel med planter, hegn, net og andre skovbrugsrelaterede materialer
  • Styring af entreprenøropgaver
  • Natur-og landskabspleje.

Alt sammen med fokus og hovedvægt på høj kvalitet og effektiv eksekvering.

Forventninger til dig:

Vi forventer, at du er energisk og har et åbent sind samt en god portion nysgerrighed. Du er ambitiøs og vægter faglig stolthed højt. Dertil forventes det, at du stiller egen bil til rådighed.

I øvrigt foretrækker vi at:

  • Du arbejder systematisk og med blik for uddelegering
  • Du er nem at omgås samtidig med, at du har dine meningers mod
  • Du er rettidig, omhyggelig og har overblik, hvilket vil blive udviklet under praktikforløbet
  • Du har humor, er robust og kan fungere i perioder med højt tempo
  • Du kan samarbejde med medlemmer, kunder og kollegaer
  • Du kan løse selvstændige opgaver efter temperament og eget initiativ
  • Du har gode referencer fra tidligere praktik og Skovskolen.

Interesseret?

Så send et par ord om dig selv til skovrider Heine Fischer Møller Åbner vindue til at sende en mailhfm@remove-this.skovdyrkerne.dk eller ring med spørgsmål på 24 34 48 70