Flis - Vi er med i hele værdikæden

Flis har i vid udstrækning erstattet brænde som produkt i skoven - og er med til at gøre specielt de første indgreb økonomisk rentable. Vi er med i hele værdikæden fra nedskæring til varmeværk - både de store centrale og de små lokale - og har en solid placering i foreningens geografi. Skovdyrkerne Øerne kan bruge sin markedsindsigt på tværs af vores geografi og samtidig være med til at sikre gode lokale afsætninger af flis.

Vi tilbyder alle løsninger

Flishugning med en moderne flishugger til kørsel i skov, manuel nedskæring eller tynding med fælde-bunkelægger. Vi giver dig mulighed for flere flissystemer og har altid en hensigtsmæssig løsning til både tynding og afdrift.Hos Skovdyrkerne har vi fokus på, i tæt samarbejde med vores entreprenører og vognmænd, at øge konkurrencedygtigheden gennem optimering af arbejdsprocesser og logistik. Det er en løbende proces, der skal sikre, at det også fremover er hos Skovdyrkerne at skovejerne får markedets bedste flisafregning for ordentligt arbejde i deres skov!

Certifikat på bæredygtigheden

Skovdyrkerne Øerne leverer miljøcertificeret flis, hvilket betyder at hele værdikæden fra 'træ i skoven' til 'færdig flis på varmeværket' er bæredygtig og kontrolleret.