Alt i naturen følger en årsrytme. De fleste aktiviteter er derfor årstidsafhængige. Det bedste tidspunkt for selve udførelsen kan som regel fastlægges ganske nøje. Noget andet er den planlægning, der går forud. Her opsummeres de næste par måned

Februar måned i skoven...

  • Det er fortsat højsæson for skovning. Husk, at især løvtræ kan blive `sprødt´ efter lang tids frost, så værdifulde kævler flækker, hvis man ikke er forsigtig ved skovning.
  • Barfrost over en længere periode gør blødbundsarealer tilgængelige. Det betyder, at der kan skoves og køres ud uden for mange skader og dybe spor.
  • Det er også nu, man begynder nedskæring til flis. Der skal besluttes læggeplads til flis eller heltræ, der ikke skal køres direkte på værk, men skal tørre ned sommeren over.
  • I skoven kan man på de gamle bøge se, om der er mange blomsterknopper. Det er nu, man skal beslutte, om man vil påbegynde selvforyngelse i det kommende efterår. 

... i juletræerne...

  • Saneringsarbejdet i kulturerne fortsætter. Ikke-salgbare træer skal fældes eller stammes op til topknop. Vigtigt at være i dialog om dette med sin afsætningskanal.
  • Rodoptagning på afdrevne arealer kan imødegå honningsvamp-problemer.
  • Planlægning af plantning i foråret. De seneste år har der været nedgang i plantning af nordmannsgran og nobilis!
  • Formklipning udføres. Det er vigtigt at producere slanke og tætte juletræer. De ældre kulturer skal derfor gås grundigt igennem et par år efter grundklipningen, da nogle træer godt kan gro ud af den optimale juletræsform. Spørg din skovfoged til råds.
  • Indhegninger tjekkes løbende for indtrængende hjortevildt – specielt efter storm og ved kraftigt snefald.
  • Hegnsklipning. Hold hegnene slanke, så grenene ikke generer juletræernes vækst eller maskinernes færdsel. Det er vigtigt at holde især de indvendige hegn som en hæk, som det kendes fra planteskoler og frugtplantager.

... og hos vildtet

  • Vildtet kan have svært ved at finde føde. Eventuel sne skrabes væk i udvalgte områder, for eksempel langs et gærde, et læhegn eller et skovbryn.
  • Vent så længe som muligt med at køre toppe af fældede eg, ask og ær ud i flisbunken. Hjortevildtet elsker knopperne.
  • Begynd ikke at tilskudsfodre hjortevildtet, når vinteren strenges. De tåler ikke pludselig tilgang af næringsrig føde. Er fodring startet i det tidlige efterår, kan der fortsættes, men kun med grovfoder som roer, hø og hel havre.
  • I februar måned er det muligt at regulere ræv med riflet våben fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. En meget spændende jagt – særligt hvis der er faldet sne.
  • Det er planlægningens tid. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Hvor skal årets vildtagre ligge? Er der gamle vildtagre, der skal omlægges? Skal der laves nye?
  • Det samme gælder læhegn og remiser på ejendommen. Hvad med at få lavet et terræntjek sammen med en natur- og vildtrådgiver, der ser på terrænet med friske øjne?
  • Skal der udsættes fasaner eller agerhøns, er der måske behov for en biotopplan. Biotopplanen vil ofte influere på markdriften, og bør indgå i den samlede planlægning.