Alt i naturen følger en årsrytme. De fleste aktiviteter er derfor årstidsafhængige. Det bedste tidspunkt for selve udførelsen kan som regel fastlægges ganske nøje. Noget andet er den planlægning, der går forud. Her opsummeres de næste par måned

Maj måned i skoven..

  • Vejene rettes op, så tømmervogne og flisbiler også i næste sæson nemt kan komme til træet.
  • Start bekæmpelsen af ukrudtet i kulturerne. Selvsået birk og lignende skæres ned.
  • De sidste planter skal sættes i jorden – med mindre de har ligget på køl. Kølehusplanter kan sættes helt hen i juni. Plant aldrig løvtræ, der er sprunget ud, eller nåletræer, hvor knopperne har brudt.
  • Hold øje med bøgekimplanterne i selvsåninger: Rodbrand og kimbladsskimmel kan være ødelæggende.
  • Der kan reguleres råger, når tilladelse foreligger.
  • Og så er der bukkejagten, hvis man skulle have glemt det.
  • I juletræerne før udspring skal der tjekkes for lus, galmider og viklere, og nødvendig bekæmpelse udføres.
  • Afskærmet ukrudtssprøjtning i større juletræer. Gødskning kan endnu nås ved udbringning under træerne. Det er sidste frist for montage af fuglepinde og eventuelt skræmmedrager.

... og ved skrivebordet

Fra den 1. maj kan der ansøges om tilladelse til rågeregulering. 

Sensommerplantning af nåletræer skal planlægges nu – særligt nobilis, nordmannsgran, douglasgran og sitkagran.

Ansøgning om tilskud til grøn driftsplan (frist den 1. juni).

Næste års aktivitetsplan for skoven skal laves.
  

Kimplante bøg