Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Adgangen til naturen

01.05.2017

Det er ved at være sommer. Det betyder et pres fra folk, der gerne vil ud i naturen. Private land- og skovbrugsejendomme er en del af det, som mange kalder `naturen. Indenfor visse regler har alle mulighed for at færdes her.

Det er tilladt at færdes til fods, på cykel og til hest ad private veje i det åbne land.

Det er tilladt at færdes til fods, på cykel og til hest ad private veje i det åbne land.

Men som lodsejer er det nyttigt at kende de regler, som gæsterne skal respektere ved færdsel på private arealer.De vigtigste generelle regler for færdsel i naturen er beskrevet i faktaboksen på næste side. En ejer har dog altid lov til at give folk yderligere rettigheder end dem,de har ifølge loven. Reglerne findes i Naturbeskyttelsesloven og Mark- og Vejfredsloven samt i Adgangsbekendtgørelsen. De er idetaljer gennemgået på Naturstyrelsens Åbner eksternt link i et nyt vinduehjemmeside:www.naturstyrelsen.dkGenerelle regler for skovgæsten

Færdsel i skovene

Grundreglen er, at publikum har ret til at færdes til fods og på cykel ad stier og veje fra kl. 6 morgen til solnedgang. Ved stier forstås permanente, menneskeskabte færdselslinjer, og det omfatter således ikke hugstspor, vildtveksler og lignende. Hvis publikum selv har etableret trampestier på ejendommen, har skovejeren ret til ved skiltning eller fysisk afspærring at lukke af for disse.

Cykling er kun tilladt på stier, som er egnede hertil for almindelige cykler. Hunde skal altid føres i snor. `Fladefærdsel´, som er færdsel inde i bevoksningerne eller på udyrkede, åbne arealer i skovene, er ikke tilladt.

Hvis skoven er mindre end 5 hektar, kan man lovligt forbyde al adgang ved skiltning. Hvis den lille skov støder op til anden skov, forstås skoven dog som det samlede sammenhængende skovareal. Adgangen kræver i øvrigt altid, at man kan komme lovligt til skoven. Det er ikke tilladt at passere stengærder, jordvolde og hegn, der afgrænser skoven – der er kun adgang gennem lovlige passager.

Konfrontation ved regelbrud

Det er forbudt at forsøge at hindre publikums færdsel ad veje og stier ved bevidst placering af fældede træer, hugstaffald, eller ved at opsætte `usædvanlige´ hegn og lignende (det vil sige hegn, der ikke har til formål at beskytte nykulturer). Som skovejer har man dog ingen forpligtelse til konstant at holde veje og stier ryddede forgrene, der fremkommer i forbindelse med skovninger.

I skoven kan man også ved skiltning forbyde færdsel på dage, hvor der holdes selskabsjagt, og det er tilladt at forbyde færdsel fra kl. 6 til kl. 7 under sommerpurschen.Endvidere kan man forbyde færdsel, hvor det på grund af intensivt skovningsarbejde kan være forbundet medfare (skovejerens skøn). Skiltningen skal ske ved de almindeligt anvendte indgange og skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder. Skiltene skal fjernes vedperiodens udløb.

Ridning er ikke tilladt på skovveje, og slet ikke i bevoksningerne. Ridning er dog tilladt ad private fællesveje, der fører gennem skove. Her kan de vejberettigede dog forbyde ridning ved skiltning. Man kan også her give folk ekstra rettigheder – gratis eller mod betaling (ridekort).

Skiltning - som beskriver lovgivningen

Uanset om færdsel sker efter reglerne, så kræver organiserede aktiviteter ejerens tilladelse, hvor deltagerantallet er over 30 (for skoleklasser og spejdere over 50). Det samme gælder alle erhvervsmæssige arrangementer uanset deltagerantal. Ejeren har ret til at kræve betaling i forbindelse med sådanne aktiviteter – se dog også faktaboksen på side 9 vedrørende imødekommenhed.

Publikum har ret til – i begrænset omfang og til privatbrug – at indsamle svampe, bær, frugter, kogler, mos, lavsamt grene fra skovbunden. Dog i princippet kun, hvad man kan nå fra vej og sti. Det er aldrig tilladt at klippe eller indsamle pyntegrønt fra træer eller fra skovbunden.

Ifølge loven har folk som nævnt kun ret til at færdes på veje og stier i skovene. Alligevel opfordrer jordbrugets organisationer skovejerne til at acceptere færdsel til fods og ophold på lettilgængelige arealer i umiddelbar nærhed af skovens veje og stier (for eksempel til blomsterplukning og kaffedrikning) medmindre det ertil væsentlig gene. Det er det, der i den skovpolitiske debat kaldes for `anemonereglen´.

Veje uden for skoven

Publikum har hele døgnet ret til at færdes på cykel og til fods ad offentlige og private veje samt på markveje og etablerede stier i det åbne land. Ridning er som udgangspunkt også tilladt. Man har dog som ejer lov tilved skiltning at forbyde ridning på private veje.

Cykling (også med mountainbikes) er kun tilladt på stier,der fremtræder som egnede hertil for almindelige cykler.

På enkeltmandsejede veje og stier skal hunde føres isnor, men dette kan ikke kræves på private fællesveje.

Nudging - forebyg fremfor at helbrede.

Det er tilladt at færdes til fods, på cykel og til hest ad private veje i det åbne land. Lodsejeren kan dog forbyde færdsel, hvor han kan godtgøre, 1) at færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, 2)at færdslen i særlig grad generer privatlivets fred, eller3) at et forbud er nødvendigt for at beskytte plante- og dyrelivet. (Kommunen kan helt eller delvist tilsidesætte sådanne forbud).

Man kan desuden forbyde færdsel ad private enkeltmandsveje og stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Med jagt forstås her selskabsjagt.Færdsel kan endvidere forbydes ved skiltning fra kl. 6 til kl. 7 under sommerpurschen.

Hvis man ønsker at nedlægge markveje, skal dette anmeldestil kommunen. Den kan i visse tilfælde modsætte sig en nedlægning.

Udyrkede arealer

Publikum har ret til at færdes til fods og tage ophold på udyrkede arealer, hvis der i øvrigt er lovlig adgang til området. Pløjemarker og stubmarker betragtes ikke som udyrkede, selvom de ligger reelt udyrkede hen, og færdsel er derfor ikke tilladt, uanset at færdslen ikke skader afgrøderne. Dyrkede græsarealer indgår heller ikke. Et græsareal betragtes som dyrket, hvis det regelmæssigt underkastes en behandling som led i en økonomisk anvendelse. Enge og græsningsarealer, hvor der tages høslæt, anses derfor som dyrkede.

Den generelle tilladelse til færdsel gælder heller ikke arealer, der er forsvarligt hegnede. Hvis der ikke er græssende husdyr på et hegnet areal, er der dog lovlig adgang gennem låger og led – med mindre dette er forbudt ved skiltning (forbudsskiltning er stadig kun tilladt, hvis man kan sandsynliggøre, at færdslen er tilgene, og hegning udelukkende med det formål at holdepublikum ude, er ikke tilladt).

Der er en gråzone vedrørende braklagte marker. Et areal,som har ligget brak i op til 5 år, vil sædvanligvis blive betragtet som dyrket, og der er således ikke adgang. Mens et areal, som har ligget brak i meget lang tid, normalt vil blive betragtet som udyrket, hvorved der er adgang. Adgangsretten ophører dog, hvis arealet på lovligvis opdyrkes igen.

Tilladelse til færdsel på udyrkede arealer gælder ikke udyrkede bræmmer langs hegn, vandløb og søer, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentligheden.Der bliver ikke adgangsret, blot fordi en vej,der er offentlig tilgængelig, krydser en sådan bræmme.

Man kan dog forbyde adgangen til ovennævnte arealer på dage, hvor der holdes jagt – som nævnt ovenfor.

Hunde skal også her altid føres i snor.

Imødekommenhed overfor skovgæsterne

Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)