Af Alma Bay Kullberg, kommunikationsmedarbejder ved DFE

Bosnien Hercegovina er det land med den højeste andel skov og den største diversitet af skov i den vestlige del af Balkan. Samtidig er denne region en af de mest mangfoldige, når det kommer til skovtyper i Europa.

Skovressourcerne dækker 63 procent af det samlede landareal og spiller dermed en væsentlig rolle – både for landets økonomi, men også for de lokales levevilkår.

Sammen med træforarbejdningsindustrien og landbruget er skovbrug en vigtig faktor i kommunen og har direkte indvirkning på indbyggernes udvikling og trivsel.

Jako Cavaras skovområde er nær Kupres Village i Busovaca kommune i Bosnien. Han forvalter seks hektar i Bosniens centrale kanton. Området har tilhørt hans familie i generationer

20 procent er privatejet

I Bosnien er henved 20 procent af skovarealet ejet af private. Men der er i høj grad tale om en uudnyttet ressource. Ejendomsstørrelserne er meget små og ofte er ejerskabet enten ukendt eller tvetydigt – eller også har ejerne ingen eller beskeden viden om skovdrift.

Derudover er det statslige bureaukrati svært gennemskueligt. Derfor er udstedelse af hugst- og transporttilladelser en lang, dyr og nærmest uoverskuelig affære.

Foreninger er vigtige

Hos Skovdyrkerne og DFE anser vi foreningsdannelse som et vigtigt instrument til at påvirke myndighederne til at forbedre det private skovbrugs rammevilkår, samt i øvrigt højne vidensniveauet omkring ansvarlig skovdrift.

Sammen med vores lokale samarbejdspartner, Foresty Environmental Action (fea) etablerede DFE i oktober 2018 Bosniens første kantonale skovdyrkerforening.

I Busovaca kommune har man dyrket skov siden oldtiden. Udviklingen af skovbrug har altid været i gang. Det kan blandt andet dateres mange hundrede år tilbage ved spor af trækulsbrænding. Produktionen af trækul er en tradition, der kom til Bosnien fra Italien i sin tid. Man foretog trækulsbrændinger for at udvinde tjære og harpiks og fik kullet som et biprodukt. Inden første verdenskrig var udviklingen af skovbrug under indflydelse af den Østrig-ungarske stat. Efterfølgende har Bosnien selv udviklet deres skovbrug.

Der brændes stadigvæk trækul i Busovaca, Fojnica og Kreševo.

Bosnien Hercegovina har den højeste andel skov og den største diversitet i typer af skov i den vestlige del af Balkan.

Værdien af landsdækkende organisering

Skovdyrkning i Bosnien ligner på mange måder skovdyrkning i Danmark, da mange af de bosniske skovejere forvalter mindre skovområder. Den væsentligste forskel på at være skovdyrker i Danmark og i Bosnien er således ikke på dyrkningsfronten, men skal findes i det organisatoriske.

Nær Kupres Village i Busovaca kommune i Bosnien bor skovejeren Jako Cavara. Han forvalter seks hektar i Bosniens centrale kanton.

Området har tilhørt hans familie i generationer og over tid har de udvidet deres lod. Cavara påpeger vigtigheden af at have forenet sig i De Private Skovejeres Forening, da det største problem for de bosniske skovdyrkere er fragmentering.

– Som privat skovejer i Bosniens centrale kanton findes de væsentligste udfordringer i manglende markedsadgang, mangel på lovgivning på området, i uafgjorte ejendomsforhold, samt spredte jordlodder, forklarer han.

Skovdyrkere i forening

De danske skovdyrkere er organiseret og repræsenteret gennem Skovdyrkerne. Værdien af at kunne stå som en samlet forening af danske skovdyrkere har man haft øje for i Danmark mere end 100 år tilbage. Ved at organisere sig har danske skovdyrkere sikret, at de bliver hørt, og at deres interesser bliver varetaget politisk.

I Bosnien har en landsdækkende medlemsejet organisation til at varetage skovdyrkernes interesser manglet indtil for nyligt.

Organiseringen af skovdyrkere har derfor været et vigtigt middel til at sikre ordentlige forhold for bosniske skovdyrkere. Grundlæggelsen af De Private Skovejeres Forening i Bosniens centrale kanton har således haft en direkte effekt på Jako Cavaras virke som skovdyrker.

– Med grundlæggelsen af De Private Skovejeres Forening oplevede vi allerede kort efter oprettelsen øget opmærksomhed på privat skovbrug. Interessen er steget hos de private skovdyrkere for kvalitetsforbedring af deres skovområder. Skovejerne efterspørger dokumentation til afgørelse af ejendomsretslige spørgsmål, fortæller han.

Jako Cavaras jordlod ligger i et område af landet, der er særligt bakket

Lokalt samarbejde

Organiseringen er vigtig både for at få indflydelse politisk, men også for at gøre det omkringliggende samfund opmærksomme på værdien af skov og skovdyrkeres arbejde og for at blive hørt.

– Foreningen har opfordret de private skovejere til kollektivt at adressere deres udfordringer og pege på værdien og vigtigheden af private skovdyrkere på globalt plan, siger han.

Danish Forestry Extension samarbejder med organisationen forestry and environmental action i Bosnien. Den kaldes fea i daglig tale.

Siden 2017 har fea arbejdet med at øge skovdyrkeres politiske indflydelse i Bosnien Hercegovina. Fea arbejder med kommunale politikere og skovdyrkere i regionen for at øge miljøbevidstheden og sikre ansvarlig dyrkning af skov- og naturområder.

En af deres vigtigste opgaver ligger i at forbedre rammevilkårene for den private skovbrugssektor gennem lobbyarbejde.

En løsning med klove

Jako Cavaras jordlod ligger i et område af landet, der er særligt bakket. Det giver nogle udfordringer for skovdyrkeren i forhold til beplantning.

– Siden skoven består af flere forskellige jordlodder, beliggende i forskellige højder og med forskelligt geologisk udgangsmateriale, så er sammensætningen af træarter og loddernes beskaffenhed forskellig. Dog er der en overvægt af blandet skov, sammensat af birk, fyr og gran, fortæller Jako Cavara, Han uddyber:

– Højden af lodderne varierer mellem 5-800 meter over havets overflade. Vi har dådyr gående på et område overvejende bestående af kratskov af birk, avnbøg og andre løvfældende træarter med lavere kvalitet. På samme areal findes også enkeltstående vinterege, fyrre- og grantræer, samt vilde frugttræer.

Jako Cavara har etableret dådyrfarm i et område af skoven, som var af ringe kvalitet og med lav økonomisk værdi. Farmen har styrket økonomien.

Dådyr er del af løsningen

Dådyrene har været en del af løsningen på at udnytte de områder af skoven, der i ringere grad var profitable. De bidrager derudover også til Jako Cavaras vision om bedre biodiversitet og bæredygtighed. Afgræsningen åbner op for større variation af planter, svampe og insekter.

– Dådyrfarmen etablerede vi i et område af skoven, som var af ringe kvalitet og med lav værdi rent økonomisk. Farmen har hjulpet med til at øge den økonomiske værdi af området med blandt andet turisme, fortæller Jako Cavara.

Dådyrene har således hjulpet ham med at udnytte hele sin jord.

En helt grundlæggende balance

Jako Cavara gør sig ikke bare tanker om bæredygtighed i forhold til sin egen skov.

Han har i høj grad fokus på værdien af bæredygtig skovforvaltning og træproduktion som en betingelse for, at mennesker overhovedet kan trives i tilværelsen. Han forstår derfor bæredygtighed som en helt grundlæggende balance.

– Bæredygtighed er balancen i forskellige processer. Med voksende befolkningstal følger en forpligtelse til at sørge for at biologiske processer og økosystemer bevarer diversiteten og på samme tid kan bevare produktivitet, der kan imødekomme den voksende efterspørgsel.

– På denne baggrund ser vi flere naturressourcer, der ikke forvaltes på en bæredygtig facon – både gennem ureguleret skovning, forurening og bortskaffelse af affald i skovene i Bosnien. Alt sammen er noget, der påvirker vandløb og grundvand, luftkvalitet med mere. Det tydeliggør alt sammen, at ansvarlig brug af naturens ressourcer betyder øget biodiversitet, siger han.

Udnyttelse af ressourcer

Jako Cavara er uddannet skovingeniør. Derfor er bæredygtig udvikling og udnyttelse af naturens ressourcer ikke bare et område, han har stor viden om. Det er også et område, han interesserer sig meget for. Der er selvfølgelig et økonomisk aspekt ved at eje skov, og i den henseende ligger Jako Cavaras fokus på bæredygtig brug af træressourcer og andre skovprodukter. Men økonomien er ikke Avaras eneste motivation.

– Hvis man ser bort fra økonomi, betyder det at eje skov en positiv påvirkning af miljøet gennem træernes oxygenproduktion, regulering af vandløb, forebyggelse af jorderosion og så videre, fortæller han. Han uddyber:

– En skovingeniørs hovedfokus og et personligt interesseområde er bæredygtig forvaltning af skovressourcer, hvilket indebærer en balancering mellem økonomisk gevinst og forbedring af biodiversiteten.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #68

Læs andre artikler inden for Risikotræer