Tekst og fotos: Karsten Raae, seniorkonsulent hos Skovdyrkerne Øerne

I slutningen af 00’erne og i begyndelsen af 10’erne blev mange landbrugsarealer plantet til med forskellige italienske poppelkloner. Den store interesse var godt hjulpet på vej af blandt andet et generøst etableringstilskud.

Målet var en hurtig og stor produktion af biomasse til sultne flisfyrede varmeværker. Varmeværker, som ikke brød sig om pileflis.

Skovdyrkerne Øerne anlagde et helt uvidenskabeligt ”forsøj” sammen med Forskningscenter Risø i 2011.

Ideen var at teste den gammelkendte danske klon OP42 op imod de tre mest lovende italienske.

Status her efter 7,5 vækstsæsoner er, at den danske klon ser ud til at klare sig bedre end italienerne.

Det var svært at få armene ned ved første vækstsæsons afslutning. Kulturerne var blevet renholdt omhyggeligt mekanisk, hvilket gav både poppel og el en fin start. Foto: René Didriksen.

Om afprøvningen

Ved afprøvningen blev 8,5 hektar tilplantet. Syv hektar med poppel OP42-barrodsplanter på forskellig planteafstand. Tre forskellige italienske kloner blev sat som stiklinger. Hvidel og rødel blev plantet som reference på henholdsvis 1 og 1,5 hektar.

Hele anlægget er etableret under nonfood-ordningen. Det skal skoves om to år i 2020 efter 10. vækstsæson. På samme måde har de landmænd, der satsede på nonfood-ordningen, bundet sig til en omdrift på 10 vækstsæsoner.

Det er planen at afdrive afprøvningsarealet og køre de hele træer ud med blade på. Træerne skal ligge og dampe af, så fugtprocenten bliver lavest mulig. Poppel har problemer med at tørre tilstrækkeligt ned, derfor skoves de med bladene på.

Poppel har også en kedelig tendens til hurtigt at slå rod og vokse videre. Derfor kan det være risikabelt både at fælde dem med blade på og lade dem ligge på stykket til udtørring.

I januar 2018 var chokerende mange af de italienske kloner knækket i 2-5 meters højde. Mange af de hele træer havde underlige skader et godt stykke oppe ad stammen.

Italienske kloner var bagefter

I september 2016 blev poplerne målt og stammemassen beregnet på bagsiden af en konvolut.

De danske OP42’ere havde en højde på cirka 10 meter og en middeldiameter på tæt ved ni centimeter. Den var i det store hele uafhængig af planteafstanden.

Den stående stammemasse blev beregnet til godt 130 kubikmeter pr. hektar. Hertil skal lægges en ikke ubetydelig grenmasse i det scenarie, hvor der laves heltræflis.

For de italienske kloner var højde og diameter lavere.

AF2 og AF8 havde således en beregnet stående stamme masse på cirka 100 kubikmeter pr. hektar – og den italienske Moviso klarede sig dårligst.

Ellene lå som forventet noget lavere end selv Moviso.

Flismarkedet var i 2015-16 lidt under pres, så man kan glæde sig over, at der i sådanne situationer vil være mulighed for at sælge poplerne som gavntræ i stedet og stadig få et acceptabelt økonomisk resultat.

Billede fra 27. juni i år. I de italienske AF2-kloner er der en del knækkede træer.

Italienere ramt af svampe

Tre vækstsæsoner før afdrift, nemlig i januar 2018, skete der pludseligt noget.

Chokerende mange af de italienske kloner var knækket i to til fem meters højde. Mange af de ”hele” træer havde underlige skader et godt stykke oppe ad stammen. På de knækkede toppe voksede der svampe.

Omvendt var der intet at se i OP42-bevoksningerne.

Svampeekspert Iben Thomsen fra Københavns Universitet kiggede nærmere på skaderne.

– Jeg har i de seneste par år fået en del henvendelser om AF8, som står og dør, vælter og knækker. Min konklusion er, at det skyldes, at bark og kambium dræbes af efterårsfrost. Det skyldes, at træerne ikke afmodner tids nok under danske forhold, oplyser hun.

Hun forklarer videre, at den typisk har grønne blade langt hen i oktober.

– Denne klon er derfor ikke hårdfør i Danmark og burde aldrig være plantet, før den havde været afprøvet bedre. Den har heller ikke klaret sig godt i landsforsøgene, oplyser hun.

Her ses OP42. Væksten er glimrende. Højden er på 13,5 meter og gennemsnitsdiameteren er tæt ved 12 centimeter. Billedet fra 27. juni i år.

Forskelle i væksten i 2018

I slutningen af juni i år blev bevoksningerne igen inspiceret.

På grænsen mellem rødel og OP42 var det tydeligt at se forskellene i væksten. OP42-klonen var flere meter højere end rødellen og med en væsentlig højere gennemsnitsdiameter.

Grænsen mellem rødel og hvidel markerer også en tydelig forskel. Der var mange flerstammede træer i hvidel-bevoksningen. Men ellers var der ikke den store forskel i højde og diameter.

Hos poplerne var der tydelige forskelle. De italienske kloner var alle lavere end OP42 og med mindre gennemsnitsdiametre. Hertil kommer, at bevoksningskvotienten i Movisoklonen kun var 0,8. I AF8-klonen var der mange døde og svagt beløvede træer og i AF2-klonen var der en del knækkede træer.

OP42 har på alle planteafstande klaret sig godt. Højden er stort set den samme. Gennemsnitsdiameteren falder med stigende plantetal, hvilket næppe er så overraskende. Men det siger også noget om poplernes vækstkraft. Husk på, at de kun er godt 7,5 vækstsæson henne.

Muligt at tage ny rotation

Efter høst er det en mulighed, at arealerne tilbageføres til landbrugsjord. Det er måske mest oplagt for bevoksningerne med el og italienske kloner.

OP42 vil skyde kraftigt fra stødene, og der kan uden etableringsomkostninger tages endnu en rotation. Det samme nummer kan gentages 10 vækstsæsoner senere.

Det er sådan, man gør med eukalyptus til pulpproduktion og krydsfiner under varmere himmelstrøg. Her er omdriftsalderen helt ned til 6-7 år. Erfaringer fra eukalyptusdyrkningen har vist, at den i fjerde rotation taber pusten, hvorfor man normalt vælger at begynde forfra med frøplanter på det tidspunkt.

Det skal bemærkes, at det også er forventningen, at de italienske kloner vil skyde igen fra stødene. Vi ved, at rødellen gør det. Derimod har hvidel en tendens til at sætte rodskud, som det også er kendt fra bævreaspen.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #56

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning