Ekspert: Truede skovarter er i fremgang i Danmark
En række uddøde arter er dukket op igen, og på store offentlige skovarealer er tilbagegang vendt til fremgang. I danske skove er der fremgang for fugle og planter, fremhæver ekspert.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Der er fremgang i dele af den danske biodiversitet. Ikke overalt, men for mange arter.
En af landets specialister på området, Erik Buchwald, peger blandt andet på Naturstyrelsens store skov- og naturområder, hvor en række tidligere uddøde arter er dukket op igen i de sidste tredive år.
– Her ser vi blandt andet en tilbagevenden af tidligere uddøde arter, der går på dødt træ i skovene. Det er dem, vi i fagsproget kalder dødt-veds-arterne, siger Erik Buchwald, forstfuldmægtig i Naturstyrelsen.
Han forklarer, at siden 1991 er ti ud af tredive uddøde dødt-veds-arter kommet tilbage igen.
– Det er observationer, vi har analyseret i styrelsen, hvor vi har solide data. Det er fire svampe og seks biller, som blandt andet er fundet siden 2005 i de urørte skove, derblev besluttet urørt i 1994, lyder det.
– For andre naturtyper ser vi også en positiv tendens med flere genkomster end nye uddøde. Siden 1991 er der kommet mindst 60 uddøde arter tilbage. Så det er ikke kun uddøde dødt-veds-arter, der kommer tilbage. Det gør en række andre arter også, siger han.
Han tilføjer, at naturen fortsat er presset, men det er tydeligt, at det hjælper, når der gøres en målrettet indsats.
Stor erfaring
Erik Buchwald ved, hvad han taler om. Han er forstfuldmægtig i Naturstyrelsen og uddannet forstkandidat. Han har en lang karriere bag sig og er blandt andet forfatter på en erhvervs-ph.d. om biodiversitet i Danmark med særlig fokus på Naturstyrelsens arealer.
I arbejdet med sin ph.d. har han kortlagt alt, hvad der kan krybe og gå i den danske natur.
– Jeg har altid været lidt af en nørd og har lige siden barnsben rendt rundt i naturen med gummistøvlerne på, siger han.
Fornuftig udvikling i skovene
Erik Buchwalds mission er ikke at negligere, at store dele af den danske natur fortsat er meget presset. Det er den fortsat – ikke mindst sommerfuglene, det åbne land og havet.
Men han peger på, at natur og biodiversitet udvikler sig fornuftigt for en række arter og lokationer, hvor man har gjort en indsats. En af dem er de danske statsskove.
– Hastigheden for uddøen er ikke accelereret siden 1850. Tværtimod. I løbet af de sidste 170 år er 135 skovarter uddøde i Danmark. Men meget få på den liste er uddøde de sidste tredive år.
Ifølge eksperten er der faktisk tale om en stigende tendens, når man ser på dødtveds-arter i skovene.
– Der uddør færre og færre arter hen over perioden fra 1850 og frem til år 2020 samtidig med at flere og flere af de tidligere uddøde kommer tilbage.
– Man kan sige at hastigheden, hvormed arter uddør i Danmark, er faldende,så der de sidste årtier kommer mange flere tilbage end der uddør. Det er da glædeligt, siger han.
Mange af arterne er kommet tilbage der, hvor der blev udlagt urørt skov i 1990’erne. Det viser, at det hjælper, når vi gør noget, og det er en rigtig vigtig viden, fordi der fortsat er behov for forbedring af biodiversiteten, lyder vurderingen.
Fornuftige tendenser
Erik Buchwald fremhæver også en positiv udvikling for ynglefugle i Danmark.
– Vi ser stigende kurver for antal arter af ynglefugle. I dag yngler rekordmange forskellige arter af fugle. Det gælder også arter, der hører til i skovene.
– Otte arter er dog uddøde siden 1850. Det er blandt andet urfugl, slangeørn, hærfugl og mellemflagspætte. Mange flere fuglearter – herunder en række skovarter – er dog indvandret eller genindvandret i perioden, forklarer han og tilføjer, at i disse år er mellemflagspætten så småt ved at genindvandre i Sønderjylland.
For planterne er der også fornuftige tendenser.
– Der er cirka 1300 hjemmehørende plantearter i Danmark. 23 er uddøde siden 1850, men samtidig er 100 andre indvandret naturligt. Det vil sige, at der faktisk er en stigning af både plante- og fuglearter i den danske natur over tid, fastslår han.
Han gør opmærksom på, at artsrigdom er en af de basale måder at måle biodiversitet, og at disse artsgrupper er dem, der er bedst data for.
– Dagsommerfugle er en anden artsgruppe med gode langtidsdata. Desværre er de i tilbagegang. Ikke mindst blandt de specialist-arter, som hører til skovlysninger, er en række arter uddøde. Så der er stadig masser at tage fat på og et stort forbedringspotentiale for sommerfuglene, lyder det.
Fanger ikke positiv udvikling
Erik Buchwald gør opmærksom på, at positive tendenser ikke er nemme at se i formidlingen af den danske rødliste. Listen er en database over arter i Danmark med data for deres status.
Det skyldes den måde, listen fungerer på. Listens primære formål er at vurdere risiko for uddøen af de arter, som allerede er i landet.
– Naturligt indvandrer europæiske arter gradvis til Danmark, ligesom nogle danske arter uddør. Nye arter er typisk tilpasset til vores nye mildere klima. Man kan sige generelt, at nye naturligt indvandrede arter er en positiv udvikling for naturen. Men listen beskæftiger sig primært med arter, der har været i landet i forvejen, siger han.
– Listen er et fint opslagsværk, hvor man kan finde mange nyttige informationer. Men det overrasker for eksempel ofte folk, at mange truede arter faktisk er i fremgang, idet folk ikke er klar over, at den kombination er mulig, fortsætter Erik Buchwald.
Han gør det klart, at han ikke negligerer, at naturen er trængt.
– Det gør jeg på ingen måde. Det er korrekt, at der er mange truede arter, og at levesteder i Danmark gennem de sidste 150 år er blevet trængt mange steder. Det er særlig slemt for dagsommerfuglene. Koral- og køllesvampe med flere har det også virkelig dårligt, og der er en række andre arter, som har dårlige betingelser. Det gælder især arter med specielle levestedskrav – såkaldte specialister, siger han.
– Men når det er sagt, er det altså vigtigt at fremhæve, at meget går den rigtige vej i skov. Skovenes natur reagerer heldigvis på de initiativer, vi tager. Det er godt nyt, fastslår Erik Buchwald.
