Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Er der penge i poppel?

01.04.2011

Poppel er p.t. i fokus som et interessant energiafgrødealternativ til pil. Trods manglende erfaringer med dyrkning på landbrugsjord, peger meget i retning af, at poppel i nogle tilfælde kan være bedre egnet end pil. Særligt ved en lang rotation.

Populus maximowiczii x tricocarpa – i daglig tale kaldet OP42. Billedet er taget efter 7 års vækst.

Populus maximowiczii x tricocarpa – i daglig tale kaldet OP42. Billedet er taget efter 7 års vækst.

Vækstmæssigt adskiller poppel sig fra pil, ved at starte lidt langsommere, men til gengæld har poppel en stigende tilvækstkurve i alderen 10-25 år efter etablering. Det giver mulighed forstørre tørstof produktion ved lang rotation frem for den kortere rotation.

I forrige nummer af Skovdyrkeren skrev vi om poppeldyrkning- i denne artikel gennemgås kort, hvad det vil sige at plante kloner, og herefter sammenligner vi økonomien for henholdsvis en kort og en lang rotationstid.

Kloner - hvad vil det sige?

Man kan ikke tale om poppel (eller pil) uden også at tale om kloner. Når der plantes kloner er der tale omgenetisk fuldstændig ens individer. I praksis er det kloning,når man skærer stiklinger af en bestemt plante og opformerer dem i rene bestande. Derved sikres planter med samme egenskaber som moderplanten, og derfor er kloner en vigtig brik i forædlingen. Desuden er det en nem, billig og hurtig måde at opformere plantemateriale med de ønskede kvaliteter i store mængder.

Ved etablering med fuldstændig ens genmateriale øges sårbarheden dog. Man risikerer at hele bevoksninger bukker under, hvis den anvendte klon viser sig særlig sårbar i situationer med fx tørke eller sygdomsangreb. Fuldstændig undergang er kun yderste konsekvens. Bevoksningens tilvækst vil dog i alle tilfælde reduceres,og derfor kan det være en god ide at plante en blanding af flere kloner. Det anbefales også at anvende velafprøvede kloner med veldokumenterede egenskaber. Der findes eksempler på kloner, som etableres med stor vækstkraft, men senere stagnerer eller endog går helt i opløsning. Er en klon ikke afprøvet i mindst én omdrift under danske forhold, bør man derfor være varsom med at satse ensidigt på den. Modsat kan blanding af kloner med forskellig vækstrytme skabe en uensartet bevoksning,der ikke producerer optimalt.

Den eneste velafprøvede klon på markedet i dag er OP42, men der findes andre højt ydende og afprøvede,som dog ikke pt. er i handlen (ex. Muhle-Larsen eller MB/Fritzi Pauley). De nye italienske kloner er ikke afprøvede, men flere udenlandske erfaringer lyder lovende.Der er også udviklet en række nye svenske kloner,som endnu ikke er afprøvede hverken i Sverige eller herhjemme. Derfor er der stort behov for at få etableret bevoksninger med nyt klonmateriale for derved at danne et dansk erfaringsgrundlag. Men rene produktionsbevoksninger bør anlægges efter nøje overvejelser. Læs mere om kloner påÅbner internt link i det nuværende vindue www.dyrkningsaktuelt.dk

Økonomi – sammenligning af kort og lang rotation

Som nævnt findes der ikke tilstrækkelige erfaringer med poppeldyrkning på landbrugsjord til at foretage økonomiske kalkuler baseret på erfaringstal. Derfor vil de sammenligninger, der her foretages, ske på baggrund af visse antagelser, eksisterende erfaringstal for energipil (- som også er begrænsede), samt velkendte faktorer som priser på plantning, pleje, høst og afsætning. Antagelserne medfører selvsagt visse usikkerheder. Der fortolkes tallene med forsigtighed og primært med det formål at sammenligne henholdsvis kort og lang rotation.

Beregningerne af dækningsbidrag II er gennemført for 1 ha diskonteret med en rente på 4%. Omdriftstiden er sat til 21 år, og der regnes med etableringstilskud samt udnyttelse af muligheden for tilskud til ekstensiv landbrugsdrift. Enkeltbetaling indgår ikke, da den alt andet lige er det samme uanset hvilken afgrøde, der dyrkes. I skemaet til højre ses nøgletallene. Med rødt er markeret de tal, der er justeret afhængig af dyrkningsmodellen. Eksemplet er for lettere jorder (Vestjylland), og tallene kan ikke uden videre overføres til bedrejorder (Østdanmark), hvor man sjældent anvender reolpløjning, og hvor renholdelsen er mere intensiv. I alle tilfælde bør der laves en konkret konsekvensvurdering i hvert tilfælde, fordi så mange faktorer spiller ind på resultatet.

Opstartsudgifter er ikke medtaget i beregningerne, da de er uafhængige af, hvor mange ha der plantes. Den kritiske faktor er her, hvor mange gange der skal maskineri ud på arealet. Effekten er derfor størst for den korter otation, hvor der høstes 7 gange, og så falder den relativt, jo flere ha der etableres. Plantetallet for den korte rotation er et skøn foretaget ud fra udenlandske erfaringer,hvor italienerne anbefaler lavere plantetal, mens amerikanske erfaringer og engelske fotosyntese forsøg peger på tal helt op omkring 20.000/ha.

Der regnes med renholdelse og gødskning i 3 år vedetablering med lang rotation for øje og 2 år ved kort. Efter høst (kort rotation) regnes med sprøjtning og gødskning i 2 år. Udgifter til hegning er ikke medtaget, men på kronvildt terræner bør der nok indregnes en udgift til kulturhegn. Endelig indgår en udgift til rydning af arealet ved afsluttet omdrift for at føre det tilbage til almindelig landbrugsdrift.

Niveauerne for de tre faktorer; udbytte, høstpris og afregningspriser det mest afgørende. Et udbytte på 8 tts/ha/år er muligvis lavt sat og må under optimale forhold kunne forventes højere. Især når det fulde vækstpotentiale udnyttes ved den lange rotation. For den lange rotation regnes med direkte høst med skovmaskineri, der sættes til en højere takst end det landbrugsmaskineri, der kan anvendes ved den korte. Prisen pr. tts med skovmaskiner er et gennemsnit af de faktiske velkendte priser, mens lejet for landbrugsmaskineri er mere usikkert. Afregningsprisen (dkk/GJ) for flisen regnes som den samme på trods af, at der vil være tale om bedrekvalitet ved lang rotation. Effekten af mulighed for andre og mere værdifulde sortimenter indgår heller ikke.

Dækningsbidragets følsomhed af udbytte over for afregningsprisen illustreres i de to skemaer på næste side. Her fremgår det, at dækningsbidraget ved samme afregningspriser sammenligneligt ved 8 tts for den korte og 12 tts for den lange. Om merproduktionen vil være så stor ved lang omdrift er usikkert. Tillægges en merpris for flisen, samt aflægning af andre sortimenter, er det dog realistisk at dækningsbidragene vil ligge på samme niveau. Særligt på de mindre arealer (3 ha og derunder) hvor den lange rotation har fordele af, at opstartsudgifterne udgør en relativt mindre andel over hele omdriftsperioden.

Følsomhedsanalyse. Kort rotation (DB II: kr./ha/år):

Følsomhedsanalyse. Lang rotation (DB II: kr./ha/år):

Set i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder, adskiller likviditeten for den lange rotation sig væsentligt, fordi bindingsperioden er så lang. For den korte er den løbende likviditet bedre fordi der kommer høstindtægter hvert tredje år. Til gengæld er det maksimale likviditetstræk (investeringen) lavere ved lang rotation, da der er tale om en ekstensiv kultur med lavere plantetal. I figurerne nedenfor skitseres forskellene i forløbet over de 21 år. Vær opmærksom på at der vises forløb for 10 tts/ha/år for lang rotation og 8 tts/ha/år for den korte. Her er det samlede økonomiske udbytte på samme niveau for de to driftsformer.

Konklusion

Beregningerne er foretaget ”med livrem og seler”. Der regnes med lavt udbytte og lave afregningspriser. Sidstnævnte vil utvivlsomt stige. Om udbyttet kan øges afhænger af klonmateriale og dyrkningsmodel. Sammenligning af dækningsbidragene peger umiddelbart på modellen med kort rotation. MEN beregningerne medtager ikke poplens fordele ved den lange rotation med høst i år 21:

• Stigende vækstkurve i alderen 10-25 år medfører øget tørstofproduktion

• Større vedandel medfører bedre fliskvalitet

• Mulighed for andre produkter end flis medfører øgede indtægter ved høst

• Fleksibelt høsttidspunkt medfører høst når afsætningspriserne er høje

Fordelene øger dækningsbidraget for lang rotation til et niveau, som vi tror matcher den korte rotation (eller endda ligger højere). Det gælder især for mindre arealer. Med 10 ha eller mere vil der være stordriftsfordele ved de korte høstintervaller. Poplens evne til genvækst ved gentagen nedskæring er dog en ukendt faktor. Bevares vækstkraften? Hvor mange gange kan der høstes inden bevoksningen mister produktionsevne? Skyder den med et eller flere skud fra stødet? Der er mange usikkerheder, som gør, at vi ikke tør anbefale at satse storstilet på dyrkningsmodellen med de korte høstintervaller. Hvis den alligevel vælges, ser vi ikke noget, der taler for at vælge poppel frem for pil.

 Likviditetsforløb kort rotation ved produktion på 8 tts/ha/år.

Likviditetsforløb lang rotation ved produktion på 10 tts/ha/år.

Poplen er en pionerart – og et vist pionerarbejde skal der også til, før vi opnår de ønskede erfaringer med poppel som energiafgrøde. Forventningen om større økonomisk udbytte ved lang rotation skal sættes op mod den længere investeringshorisont og troen på, at de nævnte fordele opvejer forskellen i dækningsbidragene. Endelig er forudsætningen, et velbegrundet håb om at tilskudsreglerne lempes for at muliggøre den lange omdrift. Skulle det ikke ske, skal der i stedet for én gang - høstes to gange. Dette er der taget højde for med 2.500 planter/ha. Ønsker man at anlægge en helt ekstensiv kultur med færre planter, kan man efter de nuværende regler ikke få hverken etablerings- eller enkeltbetalings tilskud. Det ændres der forhåbentlig på i 2012. Indtil da bør kulturerne ikke anlægges med under 2.500 planter/ha hvis man ønsker at modtage tilskud.Se mere på www.dyrkningsaktuelt.dk og spørg din skovfoged efter faktabladene om poppel.