Flis kan bruges til andet end at holde varmen. Det kan også fjerne kvælstof fra dambrugsvand.

Det er erfaringen hos det vestjyske dambrug Mølbak ved Idom, vest for Holstebro. Her har man sammen med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet testet flis til biologisk rensning af udledningsvandet fra dambruget.

Tovholder på forsøgene er driftsassistent Magnus Michelsen, som er ansvarlig for certificering og egenkontrol på Mølbak Dambrug.

– Det hele begyndte med nogle pilotforsøg i lille skala. De små forsøg viste, at vi kunne fjerne mere end halvdelen af kvælstofindholdet i afløbsvandet ved at føre vandet igennem et flisfilter, forklarer Magnus Michelsen.

Efter de gode resultater blev forsøget skaleret op til et fuldskalaforsøg i samarbejde med forskerne fra DTU. Det var i 2016.

– Skovdyrkerne leverede 1250 rummeter flis til os. Flisen blev lagt ud i en stor lagune. Det er det filter, som vi har testet og målt på hele 2017 og 2018, siger han.

Han forklarer, at det er de iltfrie forhold i lagunen i samspil med flisen, der skaber resultaterne. I de iltfrie forhold gror anaerobe bakterier.

– Afløbsvandet sendes ind i flis-filteret. Anaerobe bakterier omsætter og omdanner kvælstoffet i vandet, inden det igennem drænslanger løber til det næste afsnit af lagunen for til sidst at blive pumpet ud i Gryde Å. Med et filter af den nuværende størrelse kan bakterierne fjerne cirka 12,5 kilo kvælstof i døgnet. Det svarer i runde tal til en omsætning på cirka 10 gram kvælstof pr. kubikmeter flis i døgnet, siger Magnus Michelsen.

Ændret myndighedskontrol

Baggrunden for at gå i gang med forsøgene er ifølge driftsassistenten, at reguleringen af dambrug ændres i løbet af de kommende år.

– Tidligere har dambrug været reguleret på fodertildeling. Men en ny bekendtgørelse betyder, at dambrug kommer over på emissionsbaseret regulering i løbet af en årrække. Dambrugene skal selv dokumentere kvælstofniveauet i det udledte vand. Fordelen ved den nye regulering er, at vi må producere så meget, som vi kan, så længe at kvælstofniveauet i afløbsvandet holder sig under de fastsatte grænser, forklarer han.

Ifølge Magnus Michelsen handler det derfor om at få skabt en effektiv metode til at reducere kvælstof i vandet.

– Da myndighederne varslede emissionsbaseret regulering, stod det klart, at vi skulle gøre noget. Hvis vi vil drive en sund virksomhed i fremtiden med fornuftig produktion, er vi simpelthen nødt til at løse kvælstofproblematikken, siger han.

På Mølbak Dambrug har man udført et fuldskala-forsøg med flisfilter, som skal fjerne kvælstof fra udløbsvandet. Erfaringerne er gode, og nu skal der bygges et 7000 kubikmeter stort filter, hvor der skal bruges 6000 rummeter flis.

DTU med i projekt

Det praktiske forsøg på Mølbak Dambrug var en del af et projekt, som DTU er med i.

– Vi udførte forsøget i samarbejde med forskere fra DTU. De har været på besøg hos os hver 14. dag det første års tid med fuldskala-filteret i drift, siger han.

– Nu skal vi bygge et 7000 kubikmeter stort filter, hvor vi skal bruge 6000 rummeter flis. Det er en omkostningstung investering, som hurtigt kommer til at koste omkring 2-3 millioner kroner, oplyser han.

Når udløbsvandet er passeret igennem flisen, er det meste af kvælstoffet i vandet omdannet til fri nitrogen. Den kemiske proces kræver træstof, som kommer fra flisen.

Fremtidssikker produktion

Magnus Michelsen forventer, at forsøgene bliver en god forretning på lidt længere sigt.

– Vi er nu på emissionsbaseret regulering. Hvis jeg ligesom i dag kan fjerne 12,5 kilo kvælstof i døgnet, så kan vi øge produktionen tilsvarende. Det går ikke udover miljøet, og vi skal selvfølgelig sørge for fuld dokumentation for kvælstofniveauet i udledningsvandet, siger han.

Han forklarer, at selve udledningskontrollen foregår ved, at et akkrediteret laboratorium tager prøver af det udledte vand.

– Der tages 26 døgnprøver henover hele året i udløbsvandet. På den måde er der hele tiden kontrol med vandet. Vi har set indikationer på, at flis-filteret også kan fjerne fosfor i vandet. Men det er for tidligt at sige hvor meget, der bliver fjernet, oplyser han.

Flisen skal være løvtræ

Skovdyrkerne leverede flisen til Mølbak Dambrug. En del af det praktiske forsøg har været at finde den bedst egnede flis.

– Vi har erfaret, at vi helst skal have en ret grov flis, sådan at det ikke pakker. Det skal være løvtræ, men ikke for meget eg, da træarten indeholder garvesyre, som hæmmer bakterieprocesserne. Levetiden på flisen kender vi heller ikke endnu. Det er vi også ved at blive klogere på, siger han.

Flisfilter på Mølbak Dambrug ● Anlægget på Mølbak Dambrug renser kvælstof ud af afløbsvandet ved hjælp af et flisfilter. ● Den anvendte flis er grov løvtræsflis. Skovdyrkerne har leveret 1250 rummeter løvtræflis til forsøget. ● Når udløbsvandet er passeret

Gode fremtidsperspektiver

Magnus Michelsen ser store perspektiver i at bruge flis til rensning af afløbsvand fra dambrug i fremtiden.

– Hvis resultaterne er nogenlunde lige så gode som i de små pilotforsøg, så er der meget store perspektiver i det her. Med den emissionsbaserede kontrol, så skal der findes løsninger. Jeg forventer, at flisfiltre bliver en vigtig del af løsningen i fremtiden, siger Magnus Michelsen.

Mølbak Dambrug ejes af Snaptun Frysehus-koncernen der i alt ejer 11 dambrug i det sydvestjyske område.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #59

Læs andre artikler inden for flis