Hvad planter man i stedet for ask?
Ask plantes ikke mere. Efterhånden som de eksisterende askebevoksninger ryddes, står man med problemet: Hvad plantes nu på de jorder, som egnede sig så godt til ask? Der er ingen indlysende afløser, som står klar til at overtage askens niche, men en række forskellige træarter med hver sine fordele og ulemper kan anvendes – afhængig af forholdene.
Det er egentlig ganske forfærdeligt, at vi – i hvertfald for en tid – mister asketræet som en mulighed i vore skove. En herlig træart, som altid har haft sin egen niche i skovenes mere våde områder, og som har været fortrinlig til mange anvendelser (møbler, gulve, skafter, brænde m.m.). Men nu må vi tilsyneladende klare os uden. Hvad gør vi så? Skovdyrkeren har stillet dette spørgsmål til en række praktikere.
Der er desværre ingen andre træarter, der direkte kan overtage askens rolle. Det umiddelbare svar fra de fleste er følgende: sitkagran – stilkeg – rødel – eller ingenting. I rækkefølge fra de tørreste til de vådeste områder.
Det var også nogenlunde konklusionen i forrige nummer af bladet, hvor vi skrev om Lounkær skov ved Hadsund. Bortset fra, at man dér stort set havde fravalgt egen på grund af ejendommens store vildtbestand.
Arter, der kan erstatte asken – til inspiration
Rødel: Foretrækker stor jordbundsfugtighed, står endog i vand, hvor dette er i bevægelse. Især på humusrig overgrund, gerne tørveagtig. Helst sandet undergrund med rigeligt grundvand. Proveniensspørgsmålet er ikke fuldt afklaret. Indtil videre anbefales skånske provenienser.
Stilkeg: Står på stort set alle jordtyper undtagen humusjorder (tørv). Klarer også meget våde forhold. Stor værdiproduktion; efterstræbes dog af vildtet og kræver hegn de fleste steder.
Poppel: Foretrækker bevægeligt grundvand indenfor rækkevidde. Men bryder sig dog ikke om stillestående højt grundvand eller selv kortvarige oversvømmelser om vinteren. Relativ kortlivet, proveniensen helt afgørende for vækst og sundhed. Svær at starte, hvor der er meget ukrudt (kræver renholdelse).
Småbladet lind: Trives på mange jordtyper (undtagentørv), også på dårligt drænede jorder, især på leret bund.Vil ofte udvikle flerstammethed. Tåler et varmere klima. Ingen stor værdiproduktion.
Avnbøg: Vokser nogenlunde på de samme jorder som eg. Ikke på de koldeste lokaliteter og bedst i landets sydlige egne. Højdetilvækst og produktion er relativt begrænset, men godt brænde.
Ask: Der findes faktisk askearter fra andre egne af verden, som ikke angribes af asketoptørren, således tilsyneladendemanna-ask (F. ornus). Den har dog en anden vækstform end vores almindelige ask og er ikke umiddelbart egnet som skovtræ. De to amerikanske aske (F.americana og F. pensylvanica), som begge er blevet ret store træer på arboretet, angribes kun meget lidt. Især F.pensylvanica kunne se lovende ud.
Sitkagran: Vokser godt på humusrige jorder med relativt højt grundvand, gerne ler længere nede, men ikke på de stiveste lerjorder. Meget produktiv, men ikke helt stormstabil.
Tsuga: Nogenlunde samme jordtyper som sitka. En betydelig tolerance for tørv, helst let jord. Ganske stormfast, men lav produktivitet.
Cypres: Både på ler og sand, dog ikke på det magreste sand eller på tørvejorder. Medium vækst.
Thuja: Velegnet på fugtige (med ikke våde) lerjorder, ikke på permanent våde arealer, men tåler kortvarig oversvømmelse i vinterperioden. Værdifuldt ved, dog svær at etablere.
By: Per Hilbert
