Tekst og foto: Jens Mathiasen

Efterårsvinden river i marehalmen på Sallings kyst.

Imellem de stride strå går Klaus Østergaard. Han følger et kvæghegn, som skærer igennem landskabet med kysten til den ene side og heden til den anden. Indenfor hegnet lister en flok herefordkøer omkring med mulerne dybt begravet i efterårslyngen.

– Alle vores hedearealer er hegnet, og vi bruger hereford-kvæg til at pleje lyngen. Vi har 15 kilometer hegn, så der er lange strækninger at holde øje med. Det hænder også, at hegnet bliver rendt ned af vildtet, og så gælder det om at få det ordnet hurtigst muligt, siger han.

Han kigger ind over halvøen, hvor der er flere hundrede meter hedelandskab. Længere inde tager egekrat, ene og anden lav bevoksning over.

– Heden og egekrattet er de helt karakteristiske naturtyper her. Vi har en stor opgave herude med at forvalte arealerne, så vi bevarer den unikke natur og biodiversitet, siger Klaus Østergaard.

En stor del af skovarealet er egekrat, som har ligget urørt siden 1940’erne.

En stor del af skovarealet er egekrat, som har ligget urørt siden 1940’erne.

Stor erfaring

Klaus Østergaard er ansat som bestyrer på Kaas Hovedgård på Kaas-halvøen, der rager ud i Limfjorden fra Sallings sydvestlige kyst. Til hovedgården hører godt 500 hektar.

Færch-familien kom til Kaas Hovedgård i 1955, da den blev den købt af Ernst Færch, tobaksfabrikant i Holstebro. Siden 2006 har den været ejet af Færch Fonden.

I dag er hele området totalfredet. Fondens strategi med det tilhørende jordtilliggende er at forvalte det, så natur og biodiversitet får de bedst mulige udviklingsmuligheder.

Klaus Østergaard har haft forvalterjobbet i 22 år. Han afviser ikke, at han arbejder på Danmarks måske smukkeste arbejdsplads.

– Min opgave er at stå for den daglige drift og at varetage de tiltag, der skal laves her på stedet. Skal der udføres nye tiltag, sker det selvfølgelig i tæt dialog med fonden og med direktionen, siger Klaus Østergaard.

Uddannet landmand i 1979. ● Drevet egen mælkeproduktion ved Vodskov frem til 1998. ● Forvalter ved Kaas Hovedgård på Salling fra 1998. ● Bestyrelsesmedlem i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2018 til 2020. Nu suppleant for bestyrelsen. ● Har på sin egen nordjys

Pleje af hedelandskab

Hedearealerne fylder meget på Kaashalvøen. Lyngen kræver en helt særlig pleje.

– Efterhånden har vi godt styr på heden. Som en vigtig del af plejen, brænder vi lyngen af på arealerne cirka hvert 10. år. Vi roterer sådan, at vi afbrænder mindre lyngområder hvert eller hvert andet år. På den måde kommer vi igennem det hele i løbet af en årrække, fortæller han.

Afbrændingen skal sikre, at lyngen spirer frem på ny og forynges.

– Når vi afbrænder lyngen, bliver dengamle grovgrenede lyng brændt væk. Dermed skaber vi optimale forhold for nye unge lyngplanter, forklarer han. Udover afbrænding, bliver heden også afgræsset.

– Samtidig plejer vi lyngen med vores kvæg og får. Jeg roterer dyrene på vores forskellige folde, når de har bidt lyngen tilstrækkeligt ned. Det er lidt af en videnskab, men efterhånden har jeg fået erfaringen til at se, hvornår det er passende at flytte dyrene rundt på vores folde. De skal bide lyngen tilpas ned, siger Klaus Østergaard.

Naturplejen af heden foregår blandt andet med hereford-kvæg

Naturplejen af heden foregår blandt andet med hereford-kvæg

Kampen mod invasive arter

Klaus Østergaard er uddannet landmand og drev indtil for 22 år siden egen mælkeproduktion på en gård ved Vodskov i Nordjylland.

Han stoppede sin selvstændige landmandskarriere, men ejer stadig gården i Nordjylland, hvor jord og stuehus er udlejet.

– Jeg var ikke tvunget til at stoppe. Det blev bare en smule trivielt, og jeg havde svært ved at se mig selv som selvstændig mælkeproducent resten af min karriere. Derfor søgte jeg stillingen som bestyrer her på Kaas Hovedgård. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, siger Klaus Østergaard.

Kompetencerne til at sikre god og varieret naturpleje har han suget til sig igennem årene som bestyrer.

– Jeg vidste ikke ret meget om forvaltning og pleje af naturarealer, da jeg begyndte for 22 år siden. Men efterhåndenhar jeg opbygget en del erfaring. Jeg har efterhånden god viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, siger Klaus Østergaard.

Noget af det, han har erfaret igennem tiden er, at afgræsning ofte er en effektiv problemknuser, når det handler om bekæmpelse af invasive arter.

– Et eksempel er, at vi for nogle år tilbage havde et område omkring hovedbygningen, hvor der var masser af bjørneklo. Faktisk var området et stort vildnis. Vi diskuterede forskellige løsninger, men valgte at hegne og afgræsse området med vores får. Det var effektivt. Bjørneklo ædes med stor fornøjelse af fårene. I løbet af kort tid fik vi styr på den invasive art, siger Klaus Østergaard.

Færch Fonden, som ejer Kaas Hovedgård, byggede ny kvægstald for nyligt. De primære materialer er træ – både for klimaets skyld, men også for at stalden arkitektonisk falder ind i omgivelserne.

Færch Fonden, som ejer Kaas Hovedgård, byggede ny kvægstald for nyligt. De primære materialer er træ – både for klimaets skyld, men også for at stalden arkitektonisk falder ind i omgivelserne.

Afgræsning fjerner glansbladet hæg

Udover bjørneklo har Klaus Østergaard også brugt afgræsning til at bekæmpe den invasive plante glansbladet hæg.

– Glansbladet hæg var ved at overtage et område i det, vi kalder mosaikskoven. Vi overvejede forskellige bekæmpelsesstrategier. Jeg forslog, at vi testede effekten af afgræsning med vores herefordkvæg. Det viste sig at være effektivt. Kvæget har virkelig taget for sig. Der står nu kun spredte afgnavede grene tilbage af den tidligere så magtfulde glansbladet hæg-plante, siger han.

– Min vurdering er, at kvæget skal græsse området et par sæsoner mere, før vi for alvor har fået bugt med de sidste rester af planterne, uddyber Klaus Østergaard.

På grund af de gode erfaringer med afgræsning har Klaus Østergaard endnu et forsøg på vej.

– Vi har et område, hvor vi kæmper meget med gyvel, som også er en invasiv plante, der breder sig meget. Jeg har ladet mig fortælle, at geder skulle være effektive til at bekæmpe planten. Derfor har vi nu indkøbt 10 geder, og vi får afprøvet, om vi kan få det til at fungere, siger han.

Om Kaas Hovedgård

Kilde: danskeherregaarde.dk og wikepedia.dk

Lysåbent areal

Fra det åbne kystnære hedelandskab går turen længere ind på halvøen. Her er landskabet fortsat forholdsvist lysåbent. Men der står meterhøje ege, som står spredt i landskabet med græs og lyng.

– Det område kalder vi mosaikskoven. Bevoksningen er karakteriseret af spredte egetræer med indre skovbryn.

– Plejen har her bestået i at tynde og lysne op. Det har vi fået hjælp til af Skovdyrkerne. Vi har fjernet bævreasp og birk for på den måde af bevare den lysåbne naturtype. Kreaturerne har siden taget sig af opvæksten og stødskuddene, siger Klaus Østergaard.

Kilde: danskeherregaarde.dk og wikepedia.dk

Hegning i skoven

På hele ejendommens arealer er vildttrykket højt. 110 hektar er bevokset med tæt gammel egeskov, hvor krogede gamle ege står side om side. Der er underskov af spredt hassel, tørst og røn.

– Ikke mindst her i den gamle egeskov ser vi konsekvenserne af det høje vildttryk. Det er svært for naturen at forynge sig selv. Der er faktisk ikke en egentlig foryngelse i gang i skoven, fordi de nye træer bliver bidt ned, siger Klaus Østergaard.

Han forklarer, at det specielt er dåvildt og råvildt, der er meget af på halvøen. Vildttrykket har fået Klaus Østergaard og fonden til at lave forsøg med små referencefelter.

– Vi har hegnet små parceller i skoven. Formålet er at se, hvordan det påvirker underskoven og opvæksten. Selvom vi kun har haft hegningen i en kortere periode, så er det allerede nu tydeligt, hvordan planter og nye træer skyder frem på en helt anden måde, når de er beskyttet imod det store vildttryk, siger Klaus Østergaard.

Hovedbygningen er fra 1635.

Hovedbygningen er fra 1635.

Pleje af strandenge

Kaas Hovedgård er placeret på sydvestkysten af Salling-halvøen og en betydelig del af arealet er strandenge. Strandenge udgør 85 hektar.

– Her har vi også varetaget en del pleje de senere år. Som så mange andre steder blev der i 1960’erne plantet rynket rose. De fleste ved, hvordan den art nu er invasiv og breder sig. Herude har vi fræset dem væk de sidste tre sæsoner. Det har givet en god effekt, siger bestyreren.

Han forklarer, at strandengene på halvøen repræsenterer meget værdifuld natur.

– Specielt én plante er meget sjælden herude. Det er strandhornskulpe. Planten findes kun ganske få steder i Danmark udover herude. Derfor er vi meget opmærksomme på at skabe gode forhold for planten, siger Klaus Østergaard.

Pleje og enkelte indgreb

Klaus Østergaard bor i en bestyrer-bolig tæt ved hovedbygningen på Kaas Hovedgård. Han nyder jobbet. Naturen og omgivelserne betyder meget for ham.

– Jeg må sige, at jeg faktisk har taget lidt ejerskab til stedet. Altså forstået på den måde, at jeg plejer naturen og kerer mig om stedet, som om at jeg selv ejede det, siger Klaus Østergaard.

Han ser det også som en spændende opgave at være med til at sikre, at natur og biodiversitet kan blomstre i fremtiden.

– Det er altid en afvejning af, hvor meget, man skal gribe ind, og hvor meget man skal lade naturen passe sig selv. Men hvis vi stoppede al pleje og tynding, ville vi over tid opleve, at det hele sprang i skov og blev en mørk ensformig naturtype, hvor eg og bævreasp ville kæmpe om pladsen. Det er ikke det, vi ønsker, siger Klaus Østergaard.

Der ligger mange spændende opgaver og venter i de kommende år.

– Opgaverne varierer, og forvaltning og pleje af natur her på Kaas bliver man ikke færdig med. Jeg glæder mig til at se effekterne af de tiltag, vi udfører. Det bliver jeg aldrig træt af, siger han.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #71

Læs andre artikler inden for Naturpleje