Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Lus angriber vestjyske sitkahegn

01.06.2020

Der er massive angreb af sitkalus i vestjyske hegn. Konsekvensen er mistede nåle og svækkede træer. Tilvæksten falder, og i værste tilfælde dør træerne, oplyser skovfoged.

Lusene sidder tæt på nålene som små grønne prikker

Skovejer Hans Ølgaard spejder op langs sit sitkahegn, som danner skel over til naboens græsmark.

Hegnet er nærmest gennemsigtigt. Det fremstår brunt og med afløvede grene, hvor kun de nye årsskud sidder som lysegrønne knopper.

- De er jo ikke kønne længere, de sitkagraner. De bliver aldrig tætte igen, siger Hans Ølgaard. Han er medlem af Skovdyrkerne og har besøg af skovfoged Jan Christensen, som besigtiger skaderne. 

Hegnet er omkring 60 år gammelt og står på Hans Ølgaards ejendom ved Sig, nord for Varde.

De eneste tilbageværende nåle på træernes grene er sidste års nåleårgang.

Skovfogeden griber ud efter en gren og vender bagsiden op. 

- Her er årsagen til ulykken, fortæller Jan Christensen.

Han peger på små grønne prikker på bagsiden af grenens få nåle.

- De små grønne prikker er lus, sitkalus. De er massivt tilstede og suger lige nu på livet løs, siger Jan Christensen.

Massivt angreb

Jan Christensen er skovfoged ved Skovdyrkerne Vest. Han forklarer, at sitkalusen er en lille grøn skabning. Den er en til to millimeter lang og kan ses med det blotte øje.

- Lusene formerer sig ukønnet, og en lus kan formere sig til 16 andre. Hvis lusene har gode forhold og temperaturen er tilpas høj, så kan det gå rigtig stærkt med formeringen – og dermed med angrebene, siger Jan Christensen

Angrebene topper i maj måned. På det tidspunkt er temperaturen høj, og lusenes naturlige fjender er endnu ikke helt oppe i gear. De naturlige fjender er ifølge skovfogeden parasitter og mariehøns med mere.

Jan Christensen forklarer, at der lige nu ses angreb i hele det vestjyske område.

- For nyligt var jeg på en opgave, hvor jeg kørte fra Esbjerg til Thy. Jeg kunne faktisk se stærkt skadede sitkahegn på hele strækningen. Det er ganske alvorligt, det vi ser, siger han.

Hegnet fremstår brunt og nærmest gennemsigtigt med afløvede grene

Lune vintre og tørke

Sidste sæson var der også store angreb af sitkalus. Der er forskellige vurderinger af, hvorfor vi nu ser det for andet år i træk.

En vigtig årsag er milde vintre, og et lunt forår.

- I milde vintre opformeres lusen voldsomt. Lusene har mulighed for at formere sig helt ned til fire graders varme. Når det er frostvejr, så går formeringen i stå, forklarer skovfogeden.

Skovejer Hans Ølgaard er ikke i tvivl om, at den ekstreme sæson-2018 er en del af forklaringen.

- Jeg tror altså, at det hænger sammen med tørken i 2018. Dengang blev træerne svækkede – og siden dengang har de set dårlige ud, siger Hans Ølgaard.

Angreb i hegn

Også ved Troldhede, nord for Sønder Felding, er der angreb. Her er det gået ud over et 60-årigt sitka-hegn hos skovdyrkermedlem Henning Kjær Jensen.

Hegnet danner læ for randen af Toppenhøj plantage, som er på cirka 40 hektar. Det er sydvestvendt og 950 meter langt.

- Det er tydeligt, at det også er hårdt plaget af sitkalus. Hegnet har overlevet samtlige storme de sidste 40 år og givet læ til plantagens granbevoksninger. Hvis hegnet falder nu, mister plantagen både den lægivende effekt, og man vil miste skovklimaet i selve skovbevoksningen. Det vil være meget uheldigt, siger Jan Christensen.

hristensen. Han ser nærmere på en af de nederste grene, som kun har få grønne nåle.

- Her er det samme problem. Lusene har suget sig godt fast på nålene, siger han og viser nåle med adskillige lus på hver.

- Der lus på stort set alle grene. Det er alvorlige angreb, vi ser, forklarer skovfoged Jan Christensen.

Svækkede træer er sårbare

Skovfoged Jan Christensen bemærker, at angrebene er mest synlige i hegn og på solitære træer. Men en helt sikker forklaring på, hvorfor træerne i det åbne land, er mere udsatte end træerne inden i skoven, er der ikke.

- Der er flere faktorer i spil, men sikkert også en sammenhæng med tørken i 2018. Lus sidder tættest på de svækkede træer. Men det er altid vanskeligt at afgøre, om lusene angriber, fordi træerne er svækkede – eller om træerne er svækkede, fordi lusene angriber, siger Jan Christensen.

- I de samme hegn kan der være stor forskel på, hvor mange lus der sidder på hvert enkelt træ, så der er formentlig også en genetisk faktor, hvor nogle træer er mere modstandsdygtige end andre, siger han.

En anden følgevirkning af svækkede træer kan være, at de er mere modtagelige overfor andre skadevoldere.

- I sitkagran er det især barkbillen micans, der kan lave store skader på hele skovbevoksninger. Der bliver plantet mere og mere sitkagran i Vestjylland, så det er helt sikkert noget, som vi skal være opmærksomme på, siger skovfogeden.

Slå koldt vand i blodet

Jan Christensen frygter, at de træer, der er hårdest ramt, vil dø af luseangrebene. Men han opfordrer skovejere og landmænd til at slå koldt vand i blodet, inden de vælger at få ryddet hegnene.

- Lusene får træerne til at miste 2. års- og 3. årsnålene. Det betyder i princippet, at hvis vi får noget ordentligt vintervejr, kan skaderne være overvoksede, allerede om et par år. Som skovejer skal man være opmærksom på, at nogle entreprenører måske vil opfordre til at få hegnet fældet med den begrundelse, at træerne alligevel vil gå ud.

- Men jeg anbefaler at vente en postgang. Slå koldt vand i blodet. Ingen kender med sikkerhed konsekvenserne. Større angreb af siktalus er sket før, senest i 2007-2008. Dengang kom træerne sig. Det gør de formentligt også denne gang, og så ville det være ærgerligt at have fjernet store hegn, der kunne have givet læ i mange år endnu. Lyder det fra skovfoged Jan Christensen.

Nålene bliver gule og brune og falder derefter af

Ingen kemi i hegn

Jan Christensen forklarer, at kemisk bekæmpelse ikke er en mulighed i hegn.

- I hegn i det åbne land er der faktisk ikke andet at gøre end at vente og se tiden an. Ingen bekæmpelsesmidler er godkendt til sprøjtning af sitkalus i det åbne land. Kemisk bekæmpelse er kun relevant, hvis luseangrebene observeres i unge bevoksninger i skov eller i unge hegn omkring juletræskulturer, siger han.

I år er det for sent med kemi.

- En eventuel bekæmpelse skal ske senest i slutningen af april. Karate 2,5 WG er det eneste godkendte middel til bekæmpelse af bladlus i skovbruget, oplyser Jan Christensen. Han tilføjer, at der ikke er meget andet at stille op end at håbe på kolde vintre.

- Formeringen af lus stopper i frostvejr. Lusene dør ved temperaturer under ti graders frost. Det betyder, at kolde vintre vil reducere ulykkerne særdeles meget, fastslår han.

Der er også angreb i unge træer. På billedet viser Jan Christensen en rødgran i en skovrejsning fra 2018, som også er ramt af lus.

Hegnet bliver skovet

Skovejer Hans Ølgaard har allerede besluttet at få ryddet sit sitkahegn. Den beslutning er dog truffet uafhængigt af luseangrebet.

- Til efteråret får jeg Skovdyrkerne til at rydde hegnet. Det har stået i mange år og har gjort det godt. Men det er stort, og det tager lys og næring fra den skovrejsning, som står langs hegnet, siger Hans Ølgaard

Han er ikke i tvivl om, hvilket nyt hegn der skal op.

- Jeg får plantet et nyt sitkahegn, når det gamle er fjernet. Sitkahegn har altid været gode herude i Vestjylland. De har været meget brugt i mere end 70 år, og træerne er vældig gode til at modstå storme og andre udfordringer, siger skovejeren. Jan Christensen bakker op.

- En anden fordel ved sitka er, at træerne fortsætter med at sætte nye kviste på hele stammen – også nede ved jorden. Det betyder, at sitkahegn kan være tætte og give godt skjul for vildtet, selv når de er oppe i årene, siger skovfogeden.