Nobilislkip som driftsform
Danmark er Europas største producent af nobilis klippegrønt. Men tilplantningen med nobilis aftager, og samtidig afdrives mange ældre bevoksninger. Det fører ifølge prognoserne fra Danske Juletræer til en kraftig reduktion i mængden af klippegrønt frem mod år 2030. Det betyder – trods en afmatning af markedet – gode afsætningsmuligheder for de producenter, der holder fast. Og med en rimelig økonomi til følge.
Nobilis har været talt ned i en årrække. Specielt i perioden med rigtig gode priser på nordmannsgran juletræer. Men det er der ingen grund til. Nobilisklip giver et stabilt udbytte og en fornuftig økonomi, dels i forhold til flere landbrugsafgrøder (se senere om økonomi), dels i forhold til almindelig skovdrift.
Det er samtidig en produktion, hvor ejeren selv har god mulighed for at deltage helt eller delvist – og stadig få sin tid aflønnet. Og Skovdyrkerne kan supplere efter ønske. Produktionen kan foregå på markjord, men også i skoven, og her er man ikke begrænset af skovlovens 10 % begrænsning for juletræer i kort omdrift. Endelig er klippegrøntet en god måde at få en tidlig og en stabil omsætning og indkomst – noget som især for mindre ejendomme kan være med til at sikre ejendommens erhvervsmæssige status.
Nobilisstatus
Der er cirka 12.600 hektar med nobilis herhjemme, svarende til 2 % af det samlede skovareal. Flest arealer findes i Midtjylland og på Fyn, men der er også plantet en del i Vestjylland – formodentlig fordi forårsfrosten spiller en mindre rolle end for alternativet nordmannsgran.
Hovedparten af bevoksningerne ligger ifølge Danske Juletræer i aldersklassen 11-20 år (4.200 hektar), fulgt af de ældre aldersklasser 21-30 år (2.800 hektar) og 31-40 år (2.000 hektar), som det fremgår af nedenstående diagram. Efter Skovdyrkernes egne erfaringer overvurderer tallene dog nok mængden i aldersklassen 11-20 år.
Opgørelsen regner kun med 1.100 hektar i den yngste aldersklasse (0-10 år) – et meget lavt tal. Det skønnes, at der for tiden kun plantes 80-100 hektar om året. I den gamle ende er der i de senere år forsvundet helt op mod300 hektar årligt. Blandt andet på grund af Neonectria, men medvirkende årsag har også været gode priser på tømmer og flis. Alt i alt: hver gang der afdrives 3 hektar, plantes der kun 1 hektar. Der er altså ikke udsigt til overproduktion, tværtimod.
Prognose for udbuddet
Udbuddet af klippegrønt falder derfor ganske jævnt – det følger simpelthen størrelsen på det plantede areal. Høstmængden i det enkelte år kan dog påvirkes betydeligt af for eksempel den koglesætning, som gav store problemer i 2015.
Den klippede mængde toppede i 2010 med 36.000 tons. På basis af vores viden om arealet i de enkelte aldersklasser skønnes det, at mængden i 2020 vil være faldettil 32.000 tons, og i 2030 regner man med, at vi er nede på omkring 25.000 tons.
Markedet derude
Hovedparten af det danske klippegrønt havner på det tyske marked. Efterspørgslen er langsomt faldende, og Danske Juletræer arbejder med at få fornyet og udbredt anvendelsen af grøntet.
Klippegrøntet har flere anvendelsesområder. Den første er gravdækning og gravdekorationer på kirkegårde, hvor nobilis (og nordmannsgran) er ved at have udkonkurreret lokalt produceret rødgran, hvidgran og blågran. Gravdækning er imidlertid en anvendelse, som helt naturligt er i tilbagegang rent mængdemæssigt, fordi de pasningskrævende gravsteder bliver erstattet af urne-begravelser. Desuden produceres gravdekorationer i stigende grad af andre varer end klippegrønt.
Beslægtet med dette område er de mere almindelige juledekorationer, som via blomsterforretninger og florister sælges til forbrugerne ved juletid for at skabe julestemning i de små hjem. Også disse varer presses i baggrunden af andre materialer. Afsætningen til kransebinding – både til adventskranse og begravelseskranse – er nærmest konstant, men varerne er ofte af en ringere kvalitet end tidligere, hvilket presser priserne.
Endelig sælges en del pyntegrønt i løs vægt til forbrugerne i form af håndbuketter. Dette produkt er gradvist gået over til at blive solgt gennem de store butikskæder, hvilket har medført en voldsom priskonkurrence, som gør det svært at få økonomi i dette produkt.
Samlet set oplever branchen en svag tilbagegang i efterspørgslen på de fleste traditionelle anvendelser med undtagelse af adventskranse og håndbuketter. Det er årsagen til, at Danske Juletræer ønsker at igangsætte nye initiativer på området – både hvad angår innovation og markedsføring – for at sikre den fremtidige afsætning.
Men der skønnes også fremover at være god plads til de producenter, der holder fast i nobilisproduktionen.
Økonomien
Hvis man ser situationen fra den enkelte producents side, er økonomien naturligvis afgørende. Danske Juletræer lavede sidste år sammen med den erfarne nobilisdyrker, skovrider Kjeld Velling (Østfyn) en stor undersøgelse af økonomien i nobilisklippet. Årsagen var dels,at man havde konstateret et fald i salgsprisen på 5 % i perioden 2001 til 2014, dels at oparbejdningsomkostningerne i samme periode var steget med 40 %.
Det er jo en ganske ubehagelig udvikling, der som bekendt har ført til, at en stigende del af produktionen efterhånden bliver solgt til selvklippere. Herved presses især oparbejdningsomkostningerne ned. Spørgsmålet er derfor, hvordan den realistiske økonomi ser ud i dag.
I undersøgelsen ser man på tre modeller. En standardmodel, en selvklipmodel og en model hvor man hæver andelen af juletræer ved intensiv pleje. Alle modeller anvender erfaringstal fra Kjeld Vellings produktion.
Standardmodellen: Her arbejdes med et plantetal på 4.000 træer per hektar og en omdriftsalder på 40 år. Etableringsomkostningen er på 38.000 kroner, og de samlede dyrkningsudgifter på de 40 år løber op i 160.000 kroner. Sprøjtning og gødskning er de største løbende udgifter.
Der regnes med en produktion på de 40 år på 150 ton klippegrønt, 400 juletræer og godt 700 kubikmeter vedmasse per hektar – hvilket giver en samlet indkomst på 580.000 kroner. Dækningsbidrag 423.000 kroner. i perioden, svarende til cirka 10.600 kroner per hektar ogår. Af indtægterne kommer 75 % fra klippet, 20 % fra vedmassen og 5 % fra høst af juletræer.
Selvklipmodellen: Her arbejdes med den samme kulturmodel og omdriftstid. Med de realistiske priser på selvklippet viser beregningerne et noget lavere dækningsbidrag til ejer, nemlig over perioden 332.000 kroner, svarende til 8.300 kroner per hektar og år.
Juletræsmodellen: Her øges plantetallet til 6.000 træer per hektar, og omdriftsalderen sættes ned til 30 år. Ved hjælp af intensiv pleje i form af formregulering regner man med at hæve juletræsudbyttet fra 400 til 1.500 træer per hektar. Omvendt produceres mindre grønt (105 tons) og mindre vedmasse på grund af den kortere omdriftstid. Salgsindtægterne i denne situation er 472.000 kroner og et dækningsbaseret på 289.000 på de 30 år, hvoraf 72 % kommer fra klippet, 21 % fra juletræerne og 7 % fra vedmassen. Det svarer til et dækningsbidrag på 9.600 kroner per hektar og år.
Sammenlignes de tre modeller, viser standardmodellen stadig den bedste økonomi, med juletræsmodellen som næstbedst og selvklipmodellen som den svageste (men også den enkleste). Hvis man inddrager renter og jordleje viser juletræsmodellen sig bedst på grund af den kortere omdriftstid. Inddrages udgifterne til `administration ́, bliver selvklipmodellen mere attraktiv.
Det er derfor vigtigt, at man baserer sit valg af dyrknings- og afsætningsmodel på egne forudsætninger. Men undersøgelsen viser ret klart, hvor niveauet ligger, hvis man vil sammenligne med andre afgrøder. Din skovfoged kan hjælpe dig med at lave en beregning, der bygger på dine lokale forudsætninger.
By: Per Hilbert
