Nordsjællandske kæmper fortæller dansk skovhistorie
Den tyske industri- og skovmand Johan von Langen blev hentet til Danmark for at forbedre dansk skovdrift. Hans arbejde fik enorm betydning for dansk skovbrug. Ædelgrankæmper i Nordsjælland vidner fortsat om hans arbejde.
Tekst og foto: Hans Erik Lund, forstkandidat
I midten af 1700-tallet var det danske skovareal nede på kun tre til fire procent. Tilvæksten var langt mindre end hugsten.
Træet var blevet brugt til brænde, byggeri, skibsbygning med mere. Manglen på træ var et stort problem og blev forstærket af den spirende industrialisering.
Noget måtte derfor gøres.
Forstmand fra syd
I 1747 blev C.C. Gram udnævnt til overjægermester.
Han fik ansat et antal skovridere. Men i modsætning til tidligere, skulle de nu have en formel uddannelse.
I 1761 blev der sendt otte forstelever til uddannelse i Kiel. I 1762 foreslog han kongen (Frederik V), at man henvendte sig til overjægermester Johan von Langen for at bede ham skaffe et forstkyndigt menneske til Danmark.
Men von Langen ville gerne selv påtage sig arbejdet. Efter forhandlinger kom han til Danmark sammen med flere af forsteleverne.
Von Langen var født i 1699. Han havde en stor virketrang og havde tidligt arbejdet med skovdrift i Tyskland. Den evne førte ham til Norge, der var underlagt Danmark. Her forestod han kortlægning og hugstplaner frem til 1747.
Kortlægning og planer
Von Langen lagde hårdt ud i efteråret 1763. Sammen med 10 unge forstfolk udførte han en kortlægning og planlægning af ”Det Langenske Revir”, som omfattede Geel Skov, en del af Rude Skov og nogle nærliggende småskove.
Planlægningen bestod af taksering af vedmasser, inddeling i årshugster (efter træart), samt etablering af de nødvendige ressourcer, hjælpemidler og faciliteter til driftsplanlægning, sortering af træ, transport og opsavning.
Blandingskulturer
Herefter fortsatte arbejdet med planlægning i de nordsjællandske skove med stor kraft.
Von Langen indførte blandingskulturer og et antal træarter i skovbruget i Danmark.
Af løvtræer indførte von Langen hvidel (kendt fra Norge), ægte kastanje, valnød og ær (von Langens fodspor). Af nåletræer indførte han skovfyr, rødgran, lærk og ædelgran. Det er alle træer, der har fået uvurderlig betydning for dansk skovbrug.
Ædelgranerne blev sået i blandt andet området mellem Klampenborg og Dyrehavsbakken. Omkring år 1900 var der her en fantastisk bevoksning med en vedmasse på hele 1400 kubikmeter pr. hektar, hvilket så vidt vides ikke er overgået andetsteds i Danmark.
Tømmeret fra disse 130-årige og store træer blev blandt andet anvendt til bjælker i Københavns rådhus, der blev færdiggjort 1905.
Rækkevise blandinger
I Farum Nørreskov var der også Langenske plantninger. Her plantede man i årene efter von Langens død rækkevise blandinger med ædelgran, lærk, skovfyr sammen med bøg, løn og ær.
I dag er der kun to af de gamle ædelgraner tilbage. De er cirka 47 meter høje og rager dermed noget op over kronetaget fra de øvrige træer. Det kan ses fra Fredensborg, som ligger på østsiden af Esrum Sø.
De er imponerende og absolut et besøg værd. De er registreret i Dansk Træregister.
