Den fritstående bestand af krondyr er vokset voldsomt de seneste år. Siden Christian VII i 1799 påbød alt kronvildt bortskudt, har vi aldrig haft mere kronvildt, end vi har i dag. Således var der ifølge den årlige oversigt i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad ”Jæger” i 2016 opgjort en forårsbestand på omkring 26.000 dyr på den frie vildtbane. Krondyrene findes nu næsten overalt i Jylland og med gode bestande på det meste af Sjælland.

Den store bestand betyder omfattende skader i skoven, hvor dyrenes dagophold giver både fejeskader, bidskader på yngre træer og skrælleskader på ældre træer. Især skrælningen, hvor barken rives af i strimler som føde for dyrene, er problematisk – i særdeleshed om sommeren. Når veddet blottes, er der mulighed for, at der går råd i træet, hvorved kvaliteten forringes. Typisk går skrælning ud over rødgran og douglas, hvorimod sitkagran normalt slipper. Det siges, at man i de mest plagede områder i Vestjylland forventer, at op mod 15 % af hugsten vil være forringet som følge af skrælning.

Også i det åbne land er den øgede bestand af kronvildt til stor gene for landmændene, for når mørket falder på, opsøges de dyrkede marker. Værst går det ud over ærter og andre bælgplaner. Marker med vinterraps, kartofler og kløvergræs hører også til de foretrukne, og det dyrene ikke æder, ødelægges ved at blive trådt ned.

Jagtudbyttet

Væksten i bestanden afspejles også i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 20 år, og særlig markant gennem de seneste få år. Omkring årtusindeskiftet blev der årligt nedlagt omkring 3.000 dyr, hvorefter udbyttet i de følgende år balancerede mellem 3.000 og 4.000 krondyr. I sæsonen 2008/2009 nåede afskydningstallene for første gang op på 5.000 dyr. Siden er det yderligere accelereret med en fordobling til 2015/16, hvor tallet af nedlagte krondyr nåede op på 9.700.

De knap 10.000 dyr blev i øvrigt nedlagt af 5.174 jægere, og med et gennemsnit på 1,9 til hver krondyr-jæger antydes det, at det ikke længere er en snæver kreds, der skyder kronvildt. Den nyeste kommunale `Top 3´ viser i øvrigt, at Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner ligger øverst med henholdsvis 1.030 og 1.018 dyr, hvorefter der er et stykke ned til Holstebro på tredjepladsen med 591 stykker kronvildt.

Vildtforvaltningsrådet

Med øje for den stigende bestand formulerede Vildtforvaltningsrådet de første målsætninger for forvaltningen af det danske kronvildt i 1999. De er senere justeret ved flere lejligheder, men kan opsummeres til, at man ønsker:

Målsætninger, som næsten alle kan slutte op om. Et enkelt punkt, nemlig ønsket om flere større hjorte, skulle dog vise sig at blive omdrejningspunktet i `den store kronvildt-krig´, der har raset siden efteråret 2014.

Et lækket papir

Startskuddet kom i form af et lækket notat fra Den Nationale Hjortevildtgruppe – en firemandsgruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet, som igen er nedsat af jagtens minister. Heri var der forslag om arealbegrænsning, så jægere med mindre end 50 hektar ikke længere måtte nedlægge hverken hjort eller hind, jægere med over 50 hektar dog hind, men ikke hjort. Og hjorte måtte kun skydes, hvis man var medlem af et lokalt laug, hvor medlemmer yderligere blev begunstiget på en række punkter, herunder tilladelse til at sætte tag på skydeplatformen.

Notatet vakte en voldsom interesse, og eksempelvis fik facebook-gruppen ”Hjortevildtforvaltning i Danmark” hurtigt over 2.000 medlemmer og blev et forum for både faglige debatter og underlødige kommentarer af mere personlig karakter. Den store interesse handlede dog ikke kun om hjortevildtet, men også om det opgør med den traditionelle danske jagtkultur, som notatet lagde op til, herunder især arealbegrænsning, begrænsning af råderetten på egen jord, mere administration samt en styrket kontrol – alt samlet i begrebet adaptiv vildtforvaltning.

Den Nationale Hjortevildtgruppe trak forslaget tilbage, men kort efter dukkede et nyt op. Nu skulle de regionale jagttider ophæves, så der var ens jagttider over hele landet, og der skulle være tvungen SMS-indberetning af nedlagte hjorte. Også i dette forslag var der indbygget en arealbegrænsning, dog i en mere kreativ indpakning, men stadig i betænkelig disharmoni med den private ejendomsret. I det nye forslag skulle hjortene desuden have jagttid fra første september, hvorved man havde lagt sig fast på brunstjagt på hjortene over hele landet. Forslaget blev angrebet for at være politiserende mere end fagligt begrundet og for at begunstige forskellige interessegrupper frem for at støtte Vildtforvaltningsrådets målsætninger om eksempelvis flere gamle hjorte.

Indstillingen til ministeren

Senere i 2016 blåstempler Vildtforvaltningsrådet forslaget og indstiller det herefter til ministeren. I medierne raser debatten dog fortsat med modstand mod især arealbegrænsningen og brunstjagten. Snart forplanter densig til det bredere politiske miljø, og folketingsmedlemmer går ind i sagen og tager initiativ til en åben høring om hjortesagen.

Dermed er sagen, der handler om et ideologisk opgør med dansk jagtkultur, pakket ind i en kronvildtsag, endelig parkeret der, hvor den hører hjemme, nemlig i det politiske system.

Det bliver samtidigt klart, at den ansvarlige minister, Esben Lunde Larsen, ikke nødvendigvis vil følge Vildtforvaltningsrådets indstilling, og i december 2016 bryder ministeren da også en årelang tradition ved at fremsætte et lovforslag, der ligger et stykke fra Vildtforvaltningsrådets indstilling. Hermed markerer ministeren, at jagtpolitik ikke kun bør udspille sig bag lukkede døre og leder rådet tilbage til det oprindelige og rådgivende udgangspunkt. Den danske jagtpolitik er dermed blevet demokratiseret, så lodsejere, naturbrugere og jægere nu kan påvirke begivenhederne direkte med deres stemme. For jægerne er der tale om 230.000 jagttegnsberettigede vælgere, hvilket naturligvis tæller i det politiske system.

Ministeren træffer sin beslutning

Efter politisk behandling i foråret 2017 trådte den nye bekendtgørelse om jagttider for pattedyr og fugle i kraft den 1. juli 2017 med tre års løbetid. Længere jagttid for krondyrkalve og kortere jagttid for ældre hjorte er første trin i den nye model for kronvildtforvaltning i Danmark.

De nye jagttider fastsætter den overordnede ramme for, hvornår der kan jages henholdsvis ældre hjorte, spidshjorte, hinder og kalve. De regionale hjortevildtgrupper har dog mulighed for at fastsætte lokale jagttider som er kortere og kan derudover bevilge 14 dages ekstra jagttid på hjort i tiden 1. september til 15. oktober, hvilket falder sammen med kronvildtets primære brunstperiode. 6 Skovdyrkeren 48 — 2017 De generelle jagttider (rammen) er fastsat som følger:

Skyd flere kalve

Baggrunden for ministerens udvidelse af jagttiden på blandt andet kalvene skyldes et ønske om et større jagttryk. Og dermed også et muligt større udtag af helt unge dyr, idet andelen af kalve i den samlede afskydning bør ligge på mindst 50 %, altså én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. Målet er således at holde bestanden på et passende niveau og dermed tage hånd om problemet med markskader og skader i skovene.

Ved at jage kalve tidligt på sæsonen, får man måske også flyttet jagttrykket væk fra hjortene, og kan dermed nå i mål med ønsket om flere gamle hjorte, samtidig med at bestanden kan holdes under nogenlunde kontrol.

Man kunne måske argumentere for, at et større jagttryk ville gå imod ønsket om publikums muligheder for at se dyrene, og der synes da også at være en potentiel tendens til, at et stort jagttryk øger vildtskaderne og ikke nødvendigvis sikrer et større udtag.

Det er derfor i højere grad effektiviteten i jagten, der skal øges. Den mest effektive jagt synes at være koordinerede jagter i et større område. Ved at koncentrere jagterne på aftalte dage, hvor der så til gengæld jages i store områder, opnås et relativt stort udtag på dagen, hvorefter der kan være ro på revirerne i 3-4 uger inden næste jagt.

Af Per Kauffmann

By: konsulent og jæger Per Kauffmann

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #48

Læs andre artikler inden for Vildtpleje