Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Planteglæde

01.06.2013

Kan den vokse og trives i vort klima? Det har altid været spørgsmålet, når botanikere hentede planter hjem fra fjerne egne. Mange trivedes ikke, men nogle af de indførte arter er faktisk blevet meget vigtige i skovbruget. Tænk bare på nordmannsgranen fra Kaukasus, douglasgran og nobilis fra Nordvestamerika og lærken fra Japan. Skovdyrkeren viser herunder vej til fire spændende plantesamlinger, hvor man sommeren igennem kan få inspiration til sin egen ejendom. Alle etableret af entusiaster og ildsjæle.

Anna Thora Olsen videreførste sin fars planteskole frem til 2010.

Anna Thora Olsen videreførste sin fars planteskole frem til 2010.

Den menneskelige nysgerrighed har i utallige år ført til hjemtagning og afprøvning af tusindvis af plantearter fra andre egne af verden. Normalt er de nye arter ikke anvendt direkte i have- eller skovbrug, men er først placeret og afprøvet i forskellige plantesamlinger, botaniske haver eller arboreter (sidstnævnte specielt for træagtige vækster).

Som et eksempel på det sidste kan nævnes et af Europas ældste arboreter på Tenerife. Det blev etableret i 1788 med henblik på at afprøve og akklimatisere en rækkearter fra Nord- og Sydamerika, inden de blev sluppet løs på det europæiske fastland. Også herhjemme har vi en tradition for at botanikere og planteskolefolk har rejst ud og samlet ind.

Aksel Olsen etablerede i 1917 den plantesamling, der blev til Den Geografiske Have

Skovdyrkeren har besøgt et sted, hvor en dansk planteskolefamilie gennem mere end 100 år har hjemtaget et utal af spændende arter fra hele kloden. Da en del af planteskolens jord var for kuperet til normal drift, etablerede man her i 1917 den plantesamling, som nu er blevet til Den Geografiske Have – et spændende sted for enhver planteinteresseret, uanset om interessen går på skov eller have.

Skaberen af Den Geografiske Have, Aksel Olsen (1887-1982), voksede op i faderens planteskole, hvor interessen blev vakt. Han stod i planteskolelære i Tyskland inden han fik sin egen planteskole. Syntes, at der var for lidt variation i plantningerne her i landet, og begyndte at importere frø og planter. Førte et omhyggeligt register over alle afprøvede arter og sorter – også dem, der ikke duede.

Efter hans død førte hans datter Anna Thora Olsen planteskolen videre. Den Geografiske Have blev frastykket til Kolding Kommune for 25 år siden, og Anna Thora beholdt omkring 5 tdr. land til planteskole, som hun drev helt frem til 2010. Også i og omkring den står mange interessante vækster, og Skovdyrkerforeningen Syd ved skovfoged Per Juul Larsen har i vinters tyndet ud og ryddet op i træbevoksningen.

Den Geografiske Have i Kolding

Den Jyske Skovhave ved Skørping

Forstbotanisk have i Charlottenlund

Aboretet i Hørsholm