Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Sådan får skovejere en lønsom første flishugning

01.02.2019

Plantetal og dermed træstørrelse har stor betydning for lønsomheden i flisproduktion. Små træer er dyre at håndtere. De skovede træer skal have en god størrelse – gerne en brysthøjdediameter omkring 14 centimeter.

Lærk plantet i et fremtidigt spor. Én række i stedet for to er dog at foretrække. Foto: Ulrik Kragh Hansen

Af Ulrik Kragh Hansen, skovfoged hos Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland.

I disse år er der meget fokus på at øge biomasseproduktionen i de danske skove.

Et af midlerne er tætte plantninger, der hurtigt udnytter hele produktionsarealet. En tæt plantning kræver tidlig tynding for at give plads til de gode træer, sådan at diametertilvæksten bliver sikret.

Spørgsmålet melder sig så – kan den øgede flisproduktion betale sig selv - eller er det skovejerens penge, varmeværkerne fyrer med?

Små træer giver dyrere håndtering

En lønsom flisproduktion kræver træer af en vis størrelse. Der gælder, at jo mindre et træ er, desto dyrere er håndteringen i forhold til en rummeter produceret flis.

Mange skovejere har konstateret at udtag af rødel-ammetræer i skovrejsningsprojekter kan være en dyr affære. Rødel skal nemlig hurtigt ud af løvtræskulturerne for ikke at skade bestandstræer som eg, bøg og ær.

Helt galt går det, hvis ammetræerne er spredt ud over hele arealet som enkeltræsindblanding. Det er nemmere at styre, når ammetræerne er indblandet i rene rækker.

Træets størrelse har betydning

Det er ikke kun dækningsbidraget i selve flisoperationen, der afhænger af de fældede træers størrelse. Træets størrelse har også betydning for, hvornår flisen kan betale plantningsomkostningen.

En tæt rødgranplanting på 1,5 meter gange 1,5 meter (4.444 planter pr. hektar) kræver tynding, når bevoksningen er otte til ni meter høj. Det er når gennemsnitsdiameteren i brysthøjde er cirka ni centimeter.

Ved denne diameter skal der hele ni træer til at producere en rummeter flis (se figuren her på opslaget).

Er man heldig og får tyve kroner pr. rummeter flis, svarer det til 2,22 kroner pr. træ. Det er altså en operation, hvor indtægten kun ligger lige omkring den rene plantepris. Flisen kan altså ikke betale for plantningen.

Gennemsnitsdiameteren i brysthøjde for tyndingstræet skal være op omkring 12-13 centimeter svarende til en planteafstand på cirka 1,75 meter gang 1,75 meter (3.265 planter pr. hektar) før flisen kan betale den marginale plantningsomkostning på fem kroner pr. træ.

Ved denne planteafstand ligger vi tæt på grænsen for hvor store knaster, de blivende træer vil producere og dermed kvaliteten på det producerede træ. Men vi er stadig på sikker grund.

Grafen viser antal træer i rødgran pr. rummeter flis ved forskellige diametre i brysthøjde. (Kilde: Skov-info nr. 18)

Sådan produceres store træer til flis

Hvad kan vi så gøre for at producere store træer til den første flishugning?

Skovejere kan vælge sportræer med hurtig ungdomsvækst. Lærk er et oplagt valg, som ud over at være en meget hurtig starter også har den fordel, at den smider nålene om vinteren. Træer uden nåle kan fældes og flises i samme sæson. Den behøver ikke nødvendigvis at tørre hen over sommeren.

Derudover bør man vælge sporrækkeafstand uafhængig af rækkeafstanden i den blivende bevoksning. Et fremtidigt spor bør være omkring fire meter bredt for at de store maskiner kan færdes uhindret uden at beskadige de blivende træer.

Selvom bestandstræerne i blokkene mellem sporene plantes med en rækkeafstand på 1,75 meter kræver det kun lidt omtanke at anlægge hver syvende række med to meter på begge sider. To meters afstand fra hugstrækken gør også, at sportræerne kan vokse sig større, inden der er behov for at fælde dem.

Sporindlæggelse, der kun omfatter hugst af én række, giver bedre arbejdsbetingelser. Maskinerne skal ikke køre oven i stødene, som de oftest kommer til, hvis der skal fældes to rækker for at få den ønskede sporbredde.

Sådan tyndes optimalt

Når så sporene er etableret, og der skal tyndes selektivt for første gang i den resterende bevoksning, er det vigtigt at overveje flere ting.

Rådet lyder at undgå at jage de små undertrykte træer. De fylder ikke meget i flisdyngen. De er dyre at håndtere, og de gør minimal skade på de dominerende træer. Det kræver dog, at man vænner øjet til at se på, hvad der er sket oppe i kronerne og ikke fæstner sig ved, at de små stadig står efter tynding. Nogle små, tynde træer er maskinføreren dog nødt til at skove for at kunne komme til.

Man bør skove grove, skæve og tvegede træer blandt de dominerende træer. De fylder godt i stakken og det er ved denne operation, at tilvæksten lægges over på de kvalitetsmæssigt bedste træer. Inden for nåletræerne er det specielt grandis, douglas og sitkagran, hvor det er muligt at hæve kvaliteten betragteligt ved at skove blandt de store træer. I rødgran, som er mere formfast, er det sjældent de største træer, der er de kvalitetsmæssigt dårligste.

Konklusionen er, at skovejere ikke udelukkende skal fokusere på den størst mulige flisproduktion ved at plante meget tæt.

100 rummeter ekstra flis produceret hen over en omdrift ved anlæg af et højt plantetal vil være dyrt købt. Det er vigtigt, at de fældede flistræer har noget størrelse. De skal gerne have en brysthøjdediameter omkring 14 centimeter.

Skovfogedens råd til lønsom flisproduktion ● Vælg sportræer med hurtig ungdomsvækst. Lærk er et oplagt valg. ● Vælg sporrækkeafstand uafhængig af rækkeafstanden i den blivende bevoksning. Et fremtidigt spor bør være omkring fire meter bredt for at de store