Skovene risikerer langstrakte tømmermænd efter sidste års tørke
Den tørre sommer sidste år risikerer at skabe problemer i flere sæsoner. Skovfoged frygter øgede angreb af biller og svampe, fordi et stort antal træer er stressede og svage.
Tekst og fotos: Jens Mathiasen
Skovfoged Jesper Nørgaard Petersen sender et knivblad igennem barken på en 120-årig bøg. Barken har sorte pletter, som skovfogeden skærer op.
– Se, barken er helt død i det store område. Det her bliver træets død, siger skovfogeden. Han kigger op langs stammen og konstaterer, at der også er toptørre i træets krone.
Bøgen står i en bevoksning ved Børkop. Den er ramt af slimflåd, som typisk rammer stressede træer.
– Det starter med stammelus, som perforerer barken. Dermed er der adgang for de svampe, som er årsag til slimflåd, forklarer Jesper Nørgaard Petersen. Han er skovfoged hos Skovdyrkerne Syd.
I milde tilfælde kan bøgene overvokse slimflåd, men ofte tager sygdommen livet af de ramte træer.
– Når bøgene har så meget slimflåd som træet her, må man redde værdierne i tide. Det er vigtigt, at man får træet vist ud i tide. Står træet bare en enkelt sæson længere, risikerer vi, at kvaliteten falder fra møbeltræ til flistræ. Det vil betyde en halvering af afregningsprisen – fra cirka 750 til 300 kroner pr. kubikmeter, siger Jesper Nørgaard Petersen.
Svampelegemer på stammen
Han går videre igennem bevoksningen. Kort efter standser han op ved en anden bøg med store synlige svampelegemer. Her er det tydeligt, at skaderne efter slimflåd kan udvikle sig hurtigt.
– Se, her er vi i fase tre. Her er stammen nu angrebet af tøndersvamp. Det er en porresvamp, som specielt angriber svækkede bøgetræer. Den æder ligninet i træet. Svampen danner hvidmuld, og dermed er det angrebne træ uden reel værdi. Træet er faktisk mest oplagt til at blive stående, så fugle og insekter kan få glæde af det. Læg også mærke til, at spætten allerede er begyndt at bygge bolig i træet, siger han.
Jesper Nørgaard Petersen er bekymret over at se de stressrelaterede skader på bøgene i Børkop. Han frygter, at der kommer flere af den type skader i de kommende sæsoner.
– Sæson 2017 var ekstrem våd. Vandet forårsagede roddrab på træernes helt små rødder. Derefter kom den knastørre sommer i 2018. Derfor bliver træerne for alvor stressede. Stressede træer er mere modtagelige overfor angreb fra svampe og skadedyr, siger skovfogeden.
Skovbruget risikerer milliontab
Tørken har ikke kun stresset træerne. Den slog også mange unge træer ihjel.
Københavns Universitet kom for nyligt med en undersøgelse af konsekvenserne ved sidste års tørke. Her fremgår det, at specielt nyplantede skovkulturer og pyntegrøntarealer blev særligt hårdt ramt af tørken i 2018.
– Der var dramatisk planteafgang i de nyplantede kulturer, fremgår det af undersøgelsen er udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Men tørken ramte også ældre kulturer.
– Også kulturer fra efteråret 2017 og lidt ældre skovrejsningsarealer har haft planteafgang over det normale, fremgår det af undersøgelsen.
Dansk Skovforening vurderer, at tørken kan koste skovejerne et samlet tab på 15-30 millioner kroner, fordi, der skal plantes nye træer. Ifølge brancheforeningen kan det samlede tab risikere at nå over 100 millioner kroner, hvis det senere viser sig, at skovede træer har taget skade af tørken, så møbelindustrien ikke kan bruge det.
Angreb af biller
Tilbage i bevoksningen ved Børkop bevæger Jesper Nørgaard Petersen sig videre til en afdeling med 40-årige sitka. Skovfogeden frygter, at billeangreb kan blive alvorlige i denne sæson på bagkant af sidste års tørke.
Han undersøger enkelte træer og finder hurtigt små knappenåls-store huller i barken på et af træerne.
– Her ser du tydelige tegn på micans – eller jættebarkbillen, som den også kaldes. Den går specielt på sitka-bevoksninger. Den angriber enkelte spredte træer i bevoksningerne. Træet her kan meget vel have været tørkestresset – og derfor har billerne angrebet, siger han og tilføjer, at angrebene ofte er værst på let jord, hvor tørken har ramt hårdt.
Et nabotræ står med tydelige udflåd af harpiks.
– Her er indgangshullet. Det er den voksne bille, som har gnavet sig ind for at lægge æg. Derfra begynder den nye generation at spise vækstlaget under barken, indtil de sværmer her i foråret. Harpiksen fra hullet er et stresstegn. Det er træets forsøg på at lukke skaden, siger han.
Der er dannet en lille knold ved indgangshullet.
– Knopperne ved hullerne kalder vi ”brændte mandler”. Det er et kendetegn, som skovejere kan holde øje med. Derudover skal man også lægge mærke til spredte udgåede eller døende træer i bevoksningen, siger Jesper Nørgaard Petersen.
Dårlige træer skal ud
Jættebarkbillen angriber spredt. Den går efter svækkede træer i specielt sitka-bevoksninger. Hvis der er alvorlige angreb, råder skovfogeden til, at man får taget de angrebne træer ud af bevoksningen.
– Det sikrer, at man reducerer smittetrykket. Men det skal gøres, inden billerne sværmer i foråret. Ved sværmningen flyver den nye generation ud fra deres vinterhi. Det gør de typisk, når temperaturen har været oppe over tyve grader, siger han.
Der er altid en vis pulje af jættebarkbiller i bevoksningerne.
– Men med de forhold vi har haft, så forventer jeg, at bille-trykket bliver markant større i år, fordi træerne har været så stressede. Men det kommer vi til at se, når billerne sværmer her i foråret, lyder det.
Problemer i Europa
Ifølge skovfogeden er det ikke kun danske skovejere, som risikerer tab som følge af vejrforhold og skadedyr.
Sidste vinter oplevede Mellemeuropa et større stormfald i rødgran. Det blev efterfulgt af typografangreb i de efterladte rande.
– I Tyskland var der områder, hvor typograferne sværmede fire gange hen over sommeren. Det har skabt store problemer. Der er som følge af stormfald og billeangreb kommet ekstra 100 millioner kubikmeter nål ud på markedet, siger Jesper Nørgaard Petersen.
Rødgran ramt af biller
Fra bevoksningen ved Børkop kører Jesper Nørgaard Petersen til Give for at se nærmere på en rødgranbevoksning. Bevoksningen står på let jord, og flere af de 40-årige træer viser tegn på tørkestress. Det ses blandt andet ved angreb af typografbiller.
En del af træerne blev afdrevet sidste sæson, og der er derfor dannet en ny sydvestvendt rand.
Han inspicerer randen, hvor der er tydelige tegn på billeangreb.
– Læg mærke til de massive skader på barken. Det er træerne i randen, som er hårdt angrebet. Det her oser af stressede træer. Den nye rand i kombination med tørken har helt sikkert stresset og svækket træerne. Det har åbnet op for typografbille-angreb, siger han.
Der er barkskader og udflåd af harpiks i mange af randtræerne.
– Det her er faktisk et klassisk eksempel på typografbille-angreb. Det sker i randen, hvor billerne går efter de svækkede træer. Det kan forårsage stor skade, og det kan ske hurtigt, siger Jesper Nørgaard Petersen.
Ligesom med jættebarkbillen i sitka, handler det også her her om at få taget de angrebne eksemplarer ud.
– På den måde kan man sænke smittetrykket. Men de skal tages ud inden sværmningen, som foregår her i foråret, siger skovfogeden.
Afdrive bevoksning
Hvis først billerne har sat ind med et alvorligt angreb, kan en løsning også være at afdrive hele arealet for at undgå yderligere skader.
– Men det afhænger af de lokale forhold. Jo mere tørke og jo mere stressede træerne er – desto længere inde i bevoksningen kan man finde angrebene, siger han.
Han tilføjer, at typografangreb kan medføre store tab.
– Typisk ser vi, at rødgran falder i klassificering fra tømmer til emballage. Det er en reduktion fra 500 til 300 kroner pr. kubikmeter, siger Jesper Nørgaard Petersen.
Frygter problemer i flere år
Jesper Nørgaard Petersen ser tendenser til flere skader, som er afledt af tørken. Men hvor slemt det vil blive er endnu uvist.
– Der er uden tvivl store lokale variationer. Men jeg tænker tilbage på de to tørkeår i 1975 og 1976. Efter de to tørkeår, oplevede vi problemer med slimflåd og andre skader ti år frem i tiden. Derfor er der reel risiko for, at vi kommer til at kæmpe med skader efter 2018-tørken mange sæsoner fremover, siger han.
Rådet til skovejerne er at få taget hånd om problemerne i tide.
– Rettidig omhu er vigtigt. Det handler om at komme i skoven og få konstateret, om der er skader. Derefter skal man få lagt en strategi, så man sikrer værdierne og får reduceret smittetrykket. Det kræver, at man handler på det i tide, siger han.
Jesper Nørgaard Petersen opfordrer til, at man kontakter sin skovfoged, hvis man er i tvivl og ønsker en gennemgang af skoven for at få klarlagt skader efter tørken.
———————————–
Ny sæson bliver afgørende for billeangreb
Den nye sæson bliver afgørende for, hvor slem forekomsten af typografbiller bliver. Det vurderer Hans Peter Ravn, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Træerne er svækkede, og ifølge lektoren vil meget afhænge af foråret.
– Vi vil se en opformering, hvis vi får en varm og tør sæson ligesom sidste år. Men et sent, blæsende og koldt forår vil få stor betydning for populationsforholdene. Det kan udsætte flyvningen helt til Sct. Hans, siger han og tilføjer, at risikoen for typografangreb afhænger af billetætheden og af træernes modstandsevne.
Store lokale forskelle
Hans Peter Ravn oplyser, at der er store lokale forskelle i ”typografrisikoen”.
– Nogle steder er vi over normalt niveau. Andre steder er risikoen normal – og faktisk er der også lokaliteter, hvor vi ligger under det normale. Samlet set er det ikke så slemt som frygtet. Derfor tror jeg ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal frygte voldsomme angreb på landsplan. Der er store lokale forskelle, og som sagt bliver den kommende sæson afgørende, siger Hans Peter Ravn.
Normalt begynder typografernes forårsflyvning den første dag efter 1. maj, hvor det bliver over 20 graders varme. Men det kan variere til begge sider.
usemap=”#dakort” alt=”” />
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.
