Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Skovlandbrug kan vinde frem i Norden

01.10.2018

I Sverige eksperimenterer landmænd og forskere med, hvordan skovlandbrug kan anvendes i de nordiske egne. Skovlandbrug har fortsat en plads i Danmark, vurderer seniorrådgiver.

På Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet bliver der forsket i integration af svin og træer. Et konkret eksempel fra praksis er Hestbjerg Økologi ved Holstebro. Her dyrker Bertel Hestbjerg poppel, gran og frugttræer på 25-30 procent af det område, hvor gårdens svin også har deres gang. Foto Per Hilbert.

Af Asger Mindegaard, kandidatstuderende i Environmental Studies and Sustainability Science ved Lund Universitet

Skovlandbrug kan være ved at brede sig.

Fremover er det måske ikke længere lande som Afrika, Sydøstasien og Latinamerika, man forbinder med produktionssystemet.

For i Sverige eksperimenterer landmænd og forskere nemlig på højtryk - og de foreløbige resultater er lovende.

Stor interesse i Sverige

I november sidste år var Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) i Alnarp vært for den tredje svenske agroforestry-konference med titlen: ”Inspiration from the world, practice in Sweden”.

Her samledes landmænd, forskere og eksperter fra hele verden for at dele erfaringer med skovlandbrug. Det kaldes også agroforestry – og systemet kombinerer træer med afgrøder og dyrehold.

Der er stor interesse for det i Sverige - ikke mindst på universiteterne.

Eksempelvis har Örebro Universitet i samarbejde med lokale landmænd gennemført et forskningsprojekt for at undersøge potentialet i Sverige.

En specialeafhandling fra Sveriges Landbrugsuniversitet i fjor konkluderede, at agroforestry-systemer kan øge svensk landbrugs modstandskraft betragteligt ved at bruge især allédyrkning, læhegn og bufferzoner.

Mange eksperimenter

Svenskerne har også mod på at eksperimentere med skovlandbrug i praksis.

For to år siden blev 14 hektar i Lönnstorp i det sydlige Skåne omdannet til et testområde. Formålet med testområdet er blandt andet at sammenligne et agro-økologisk intensiveret landbrugssystem baseret på allédyrkning med et almindeligt økologisk sædskifte-system.

Der er mange eksempler på svenskernes engagement. Erfaringerne tyder på, at der er god grund til at betragte skovlandbrug som en frugtbar investering, der samtidig medfører miljømæssige forbedringer.

Skovlandbrug har en plads i Danmark

Det kan også være en mulighed her i Danmark. For dansk skovlandbrug er bestemt ikke passé, mener seniorrådgiver ved Københavns Universitet, Lars Holger Schmidt.

- Agroforestry-systemer har stadig en plads i Danmark, siger han.

Traditionel agroforestry som stævningsskove, frugtplantager med græsning, oldensvin og frigræsning i skove er ellers så godt som forsvundet i Danmark. Men de få tilbageværende systemer fungerer godt og er endda på vej frem.

Interesseorganisationen Permakultur Danmark har for eksempel 10 lokale netværk over hele landet og tilbyder kurser om blandt andet skovhaver og dyrkning af flerårige grønsager.

På Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet bliver der forsket i integration af svin og træer.

Et konkret eksempel fra praksis er Hestbjerg Økologi ved Holstebro. Her dyrker Bertel Hestbjerg poppel, gran og frugttræer på 25-30 procent af det område, hvor gårdens svin også har deres gang.

Svenskerne eksperimenterer med skovlandbrug i praksis. For to år siden blev 14 hektar i Lönnstorp i det sydlige Skåne omdannet til et testområde.

EU øger fokus på agroforestry

Trods lyspunkterne er skovlandbrug i Danmark gået tilbage igennem årene.

Årsagerne til den udvikling er ikke entydige. Men befolkningstilvækst og pres på de traditionelle levemåder spiller en rolle.

En anden vigtig grund er EU’s landbrugsstøtte. Gennem årene har der været en adskillelse af træer fra afgrøder og husdyr.

EU fokuserer traditionelt set på produktion og arbejder med firkantede kategorier for skov- og landbrug. Det modarbejder systemer som agroforestry i den fælles landbrugspolitik. I Danmark kan en landmand for eksempel maksimalt have 50 træer pr. hektar, hvis han vil have sin støtte.

Men der sker en opblødning i EU.

Agroforestry blev inkluderet som et ”nyt emne” under skovbrugsforanstaltning i EU’s landbrugspolitik for 2007-2013, hvilket åbnede for støtte til etablering af agroforestry på landbrugsjord. For 2014-2020 blev denne åbning udvidet til også at dække støtte til vedligehold af agroforestry-systemer.

Flere udfordringer

En anden udfordring er mere praktisk. Agroforestry-systemer kræver nemlig både avanceret viden og hårdt arbejde.

Et hold bestående af 29 forskere fra hele Europa offentliggjorde for nyligt en omfattende undersøgelse af europæiske interessenters holdning til agroforestry.

Undersøgelsen viste, at øget arbejdsmængde og komplekse opgaver var nogle af udfordringerne for drift af Agroforestry. Derudover blev der peget på management-omkostninger og administrativt pres som nogle af de store udfordringer.

Muligt comeback i Norden

De opmuntrende svenske erfaringer og en opblødning fra EU kan være tegn på et comeback til skandinavisk agroforestry. Sverige synes i hvert fald fast besluttet på at invitere træerne tilbage til deres landbrugs- og husdyrproduktion.

Nu er spørgsmålet, om Danmark vil følge trop.

På Danish Forestry Extensions (DFE) hjemmeside kan du også læse artiklen ”You reap what you sow – except if you sow in the forest”, hvis du vil vide mere om agroforestry.

DFE er Skovdyrkernes internationale afdeling. Her har man længe arbejdet med kombinationen af land- og skovbrug som redskab til at styrke lokalsamfund i eksempelvis Uganda, Nepal og Vietnam.

Om agroforestry ● Agroforestry kaldes også skovlandbrug. ● Produktionssystemet kombinerer træer med afgrøder og/eller dyrehold. ● Det dækker over mange forskellige typer af systemer lige fra det helt simple til det mere komplekse. ● Det har stigende politi