Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Trætjære og gas holder Harboøre varm

01.10.2018

Varmeværket i Harboøre er det eneste i Danmark, som producerer varme fra termisk forgasning af træflis. Udviklingsarbejdet har kostet et trecifret millionbeløb - men knasterne er væk. Borgerne får grøn fjernvarme til lave priser.

Kim Jensen er varmemester ved anlægget i Harboøre og har været med i udviklingsarbejdet siden 1990’erne.

Tekst og fotos: Jens Mathiasen

Udefra ser det helt almindeligt ud – varmeværket i Harboøre. Men indenfor står der patenteret teknik for millioner af kroner.

Som det eneste i Danmark kan værket hive gas ud af skovflis. Gassen bliver brugt til produktion af grøn el og varme til beboerne i Harboøre.

Værket er ejet af B&W Vølund. Èn person har været med lige siden firmaet i 1990’erne gjorde deres første erfaringer med termisk forgasning i Harboøre.

Det er varmemester Kim Jensen, som engageret viser rundt på værket.

- Det var i begyndelsen af 1990’erne, at det hele startede. Vølund ville udvikle et patenteret anlæg, som kunne forgasse træflis. Men det viste sig at være en langt større opgave en forventet, forklarer Kim Jensen.

Mange udviklingstimer

Kim Jensen kender alle detaljer i anlægget. Siden 1995 har han været med i de utallige kampe, som smede, ingeniører og andre eksperter har kæmpet.

- Det duede jo ikke de første år. Det var i begyndelsen af 1990’erne. Vi kunne måske køre en uge ad gangen. Så var der driftsstop - og så måtte vi rode med det igen og udvikle videre på anlægget. Vi byggede om og gjorde ved, husker Kim Jensen.

- Det var spændendende, men også udfordrende. For vi vidste jo reelt aldrig, om vi måtte give op. Ingen vidste, om vi nogensinde ville nå i land, fortsætter han.

Der bliver brugt 10.000 ton flis på anlægget i Harboøre.

Trætjæren gav udfordringer

Kim Jensen er velbevandret i kemiske forbindelser. Med stort engagement fortæller han om termisk forgasning og om de problemer, der har været med anlægget i Harboøre.

Han forklarer, at den helt store udfordring i begyndelsen af 1990’erne var trætjæren. Tjæren følger med, når forgasningsprocessen kører.

- I starten stoppede rør og andre komponenter til i tjære. Trætjæren var den store ballademager. Der er op til 100 gram tjære pr. normalkubikmeter gas. Så vi har altså at gøre med en meget tjæreholdig gas.

- Det skulle simpelthen løses, for vi kan ikke drive gasmotorer på en så tjæreholdig gas. Det dur slet ikke. Faktisk var vi ved at være godt og grundigt trætte af al den tjære, siger han.

Fra ulempe til fordel

Efter utallige udviklingstimer lykkedes det at løse problemet.

Han forklarer, at Energistyrelsen og eksperter fra blandt andet Forskningscenter Risø bidrog med udviklingskroner og knowhow.

- Der blev afprøvet forskellige filtre - men den rigtige løsning viste sig at være køling af gassen. På den måde udskiller vi flydende tjære. Vi køler gassen fra 75 grader i toppen og ned til 35 grader. Det betyder, at tjære og vand kondenserer. Efter kondenseringen kommer gassen igennem et elektrofilter. Tilbage er den rene gas, siger han.

- Da vi endelig lykkedes med at rense tjæren ud af gassen, så kunne vi i år 2000 starte to gasmotorer op. Med det skridt var vi blevet producenter af både el og varme fra forgasning af skovflis, siger han.

Anlægget i Harboøre ● B&W Vølund er ejer og driftsselskab. Harboøre varmeværk A.m.b.a. køber varme og el af Vølund. ● Anlægget producerer Danmarks tredjebilligste fjernvarme. Prisen er 17 øre pr. kWh plus moms. Det svarer til omkring 7.500 kroner årligt i

Tjæren er blevet et aktiv

I dag er man nået så langt, at tjæren faktisk er blevet et aktiv.

- Da vi fik knækket nøden og lærte at udskille tjæren effektivt, så fandt vi ud af, at den brænder særdeles godt. Vi får 400 ton tjære om året fra forgasningsprocessen. Det samler vi nu op i en stor udendørs lagertank og brænder det af i en kedel i løbet af fyringssæsonen. På den måde producerer vi varme af tjære. Det, som vi tidligere så som den helt store ulempe, er altså nu vendt til en fordel, siger han.

Han nævner også, at der er lavet utallige forsøg med trætjære op igennem 1990’erne.

- Vi fik faktisk også en gammel veterantraktor til at køre på trætjære. Den hostede noget, men det fungerede. Jeg ved, at der lavet forsøg på DTU med tjære som brændstof. Forsøgene viser, at traditionelle dieselmotorer kan køre udmærket på det, siger han.

Rent spildevand

I løbet af årene er der ifølge varmemesteren også brugt millioner af kroner på at sikre så lav miljøbelastning som muligt.

- Det har kostet mange udviklingstimer. Men også her er vi nået meget langt, siger Kim Jensen.

Han fortæller, at asken leveres tilbage til skoven. Det eneste, der afleveres til kommunekemi, er værkets 200 liters savsmuldsfiltre.

Spildevandet er rent, når det forlader anlægget.

- Der er skrappe krav til spildevandsudledning i Danmark. Det skal faktisk være renere end drikkevand. Men det lever vi op til her hos os, siger han.

Den helt store udfordring har været at rense tjære ud af gassen. Det foregår i dag med to kølere, som får tjære og vand til at kondensere.

Sådan fungerer det

På Harboøreværket forgasser man med en modstrømsforgasser, hvor flisen indføres i toppen og gasserne opsamles i toppen. Det foregår i en stor cylinder på to gange seks meter.

Selve grundprincippet i termisk forgasning er ret simpelt. Organisk materiale som eksempelvis træflis forgasses i en lukket cylinder. Forbrændingen sker med iltunderskud. Derved udvikles gasserne, som opsamles og bruges til eksempelvis el- og varmeproduktion.

Kim Jensen ser mange anvendelsesmuligheder med gas.

- Vi producerer grøn gas. Det har jo et hav af anvendelsesmuligheder fremadrettet. Gassen er særdeles velegnet til flydende brændstof. Du kan også lave el, sådan som vi gør her. Alle muligheder er åbne, når man omdanner sit brændsel til gas, fremhæver han.

Tjæren i gassen var det store problem i begyndelsen. Men efter mange timers udviklingsarbejde, så er tjæren nu blevet et aktiv. Tjæren fra gassen bruges nu til varmeproduktion.

Anlæg kører stabilt

Efter mange års arbejde og utallige udviklingstimer, så kører Vølund-anlægget i Harboøre stabilt.

- Jeg vil sige, at fra 2002 har vi faktisk været i drift i 95 procent af tiden eller mere, siger Kim Jensen.

De nyder borgerne i Harboøre godt af hver eneste dag.

- Produktionsprisen og de løbende vedligeholdelsesomkostninger er lave. Det betyder, at vi kan producere en megawatt-time til lav pris. Vi leverer nu fjernvarme til Harboøres borgere til Danmarks tredjebilligste fjernvarmepris. Det kan vi godt være bekendt, siger han med glimt i øjnene.

Tjæren opsamles i en stor udendørs lagertank. Det brændes af i en kedel i løbet af fyringssæsonen

Elpris sikrer billig varme

Kim Jensen gør det samtidig klart, at det statslige tilskud til elprisen er helt nødvendigt for at kunne fortsætte med at levere billig varme.

I øjeblikket er biogasanlæg og anlæg til termisk forgasning sikret en mindstepris på en krone og 27 øre på kilowatt-time.

- På anlægget sælger vi strøm for større beløb, end vi sælger varme. Det betyder, at hvis vi ikke fortsat kan få en afregningspris på en krone og 27 øre, så stiger prisen på varme jo også. Vi er nødt til at tjene nogle penge på elproduktionen for at kunne levere billig varme, fortsætter han.

Efterlyser længere perspektiver

Han efterlyser længere perspektiver i den danske energipolitik.

- Det ville være optimalt, hvis anlæg som vores var sikret en garantipris for eksempel 20 år frem i tiden. Det ville skabe ro og bane vej for nye investeringer i grøn varme og el produceret via termisk forgasning. Så ville investorerne gå i gang. Det er der slet ingen tvivl om, siger han.

Han lægger også vægt på, at skovejerne skal have besked nu.

- Skovejerne skal jo vide, om man har tænkt sig at satse på at optimere brugen af træflis til el- og varmeproduktion. Det er langsigtede investeringer, der skal tages i skovene. Hvis vi ikke får klare udmeldinger, så risikerer vi at komme til at stå med for lidt danskproduceret flis i fremtiden, siger han.

Termisk forgasning ● I Harboøre anvendes modstrømsforgasning. Det foregår i en to gange seks meter stor forgasser. Det svarer til en effekt på fire megawatt indfyret. Flisen kommer ind i toppen og luften kommer ind i bunden. ● Forgasseren er en cylinder me