De sidste måneders observationer af ulve i Jylland har vakt jubel blandt de videnskabelige institutters skrivebordsbiologer og tændt julelys i øjnene hos Naturstyrelsens personale.

Hvad enten der er tale om en legal indvandring eller en illegal udsætning, har ulven – ifølge deres tankegang – status af en slags genkommen Messias, der dokumenterer et højdepunkt i den nationale naturgenopretning.

I denne euforiske tilstand er rovvildtforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience fremkommet med den påstand, at der i Jylland er grundlag for en bestand på 100 ulve. Vurderingen bygger på, hvor store bestande af hjortevildt der er i landsdelen, og at hovedparten af bestandenes årlige tilvækst ender som ulvemad.

At Peter Sunde er en af tre vildtforskere, der har forfattet et notat til Naturstyrelsen med titlen: ”Ulve i Danmark – hvad kan vi forvente?”, er i sandhed ikke betryggende.

Svenske og norske erfaringer

Ser man på forholdene i Norge og Sverige, som tilsammen huser 300-400 ulve, heraf måske 50 i Norge, er der en række problemer forbundet med at huse denne bestand.

For ulvebestanden er det største problem indavl, idet bestanden er opstået ved indvandring af få dyr fra den finsk-karelske bestand. Der værnes om de få ulve, der med års mellemrum krydser grænsen til Finland. De søges indfanget og udsat i forskellige områder for at øge den genetiske variation. Dette er selvsagt særdeles bekosteligt.Derudover opdrættes genetisk værdifulde individer i fangenskab, som derefter udsættes i fri natur. Man er altså nødt til i høj grad at manipulere bestanden for at sikre dens vitalitet.

På det politiske plan har svenskerne det problem, at mens regeringen mener, at bestanden med en målrettet jagt kan holdes genetisk sund på et acceptabelt niveau på 180 stk., så mener EU, at der skal være væsentligt flere ulve og har derfor nedlagt forbud mod ulvejagt i Sverige. I skrivende stund synes uenigheden at ende ved EU–domstolen.

Kan man leve med ulve i naturen?

Er der problemer for ulvene selv, er der så sandelig også problemer for den del af befolkningen, der skal dele tilværelsen med disse store rovdyr. Selv om ulve ikke er farlige for mennesker, skal man ikke underkende den frygt, mange mennesker vil føle ved tanken om på en skovtur at blive konfronteret med en ulv.

Fra 1998 til og med 2012 har ulve dræbt 258 hunde i Sverige og Norge. Problemet er så stort, at man mange steder i Mellemsverige ikke længere tør slippe hunde løs på jagt. Der er eksempler på, at ulve har forsøgt at tage hunde så tæt på jægere, at disse har skudt ulven i en slags nødværge for at redde hunden.

De danske biologer, der hilser en ulvebestand velkommen, peger på, at ulven overvejende vil leve af hjortevildt. At det er tilfældet i Mellemsverige, hvor andre muligheder ikke findes, betyder ikke, at det samme vil være tilfældet i landbrugslandet Danmark.

Hvordan vil det gå i Danmark?

Ulven er som alle rovdyr opportunist og vil sikre sig føden med mindst muligt besvær. Det vil – i ukendt omfang – gå ud over får, frilandsgrise og nysatte kalve, med mindre disse er ekstremt sikkert hegnede.

I Norge, der ikke er medlem af EU, er det besluttet, at man kun vil have tre ulveforyngelser (ulvefamilier), der alle skal ligge i de øde områder mellem Glommen og svenskegrænsen. Der regnes med udgifter – fortrinsvistil erstatninger til landmænd – på ca. 10 mio. nkr. pr. foryngelse pr. år!

Selv om risikoen for at ulven tager et husdyr eller en hund er lille, er den reel, og frygten vil plage ejeren.

For skovejere med ulvebestand vil problemet ikke så meget være det hjortevildt, der bliver taget, som den skræmmeeffekt ulvene har. En garvet ulvekender fra Värmland har fortalt mig, at selv om ulvene tager ganske få elge på hans ejendom, kan alene kortvarigt ophold af ulve bevirke, at elgene forsvinder i ugevis.

Det har selvsagt betydning for jagtlejens størrelse, og i Sydsverige skønnes etablering af et ulverevir at bevirke en samlet nedgang i jagtleje på 4 mill. skr. Med større vildttæthed og større jagtleje i Danmark vil dette beløb sikkert være langt højere.

Det er altså ikke problem- eller omkostningsfrit at forvalte en ulvebestand i Danmark.

Et forslag: Prøv i Nordsjælland først

For at det ikke kun skal være landbefolkningen i det yderste og mørkeste Jylland, der skal velsignes med dette nye faunaelement – i tillæg til kæmpevindmøller og manglende mobildækning – vil jeg foreslå, at der udsættes en genetisk værdifuld ulvefamilie i Nordsjælland, hvor skovene er ejet af staten, og hvor der i Grib Skov er en formidabel hjortevildtbestand, som ulvene vil kunne leve af.

Biologer og beslutningstagere kan så her på tætteste hold høste værdifulde erfaringer med hensyn til forvaltning af en fremtidig ulvebestand i det tætbefolkede Danmark.

By: Egon Bennetsen

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #18

Læs andre artikler inden for Klima