Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Værdiproduktion - Lindenborg

01.09.2014

På trods af fortidens voldsomme stormfaldsoplevelser fortsætter Lindenborg gods og skovdistrikt i Himmerland med traditionel grandyrkning i stor stil.

Konceptet er ændret en smule, men konklusionen er den samme som før – også efter kalkuler, der inddrager stormfaldsrisikoen: Denne produktionsform giver den bedste økonomi – både på kort og på langt sigt.

Lindenborg Skovselskab A/S:

  • Er ejet af Lindenborg Gods A/S, som også ejer Rold Skov Savværk (skærer 180.000 m3/år), Rold Trælasthandel A/S og Lindenborg Avlsgård ApS (560 ha)
  • Driver skovejendommen på 3.837 ha, heraf ca. 3.000 ha produktiv skov
  • Har store naturværdier: Søer, heder, moser, urørt skov, Lindenborg å, en del oprindelig ’Roldskov-bøg’ (genkonservering).
  • Men skoven er ikke certificeret
  • Giver et overskud på 5-10 millioner kr./år
  • Ledes af direktør Henrik Thorlacius Ussing, som har tre skovfogeder ansat.

Det vokser, så det knager, når man kører gennem Lindenborgs skove. Overalt er man omgivet af renbevoksninger af enten rødgran eller sitkagran. Kun ses lidt bælter af lærk ind i mellem som stormbælter, nogle bevoksninger af gammel, oftest kroget bøg og en urørt kratskov i et bælte langs Lindenborg å. Vi er midt i Rold skov, hvor den grusede jord giver optimale forhold for grandyrkning.

Kontrasten er stor til skovbruget i Trend skov. Her er intet overladt til tilfældighederne. Selvsåning er mulig i granen, men anvendes ikke. Her plantes konsekvent efter renafdrift. Her er stor stående vedmasse og en stor omsætning. Her investeres meget i kulturanlæg og bevoksningspleje, men der kommer tilsvarende mere ud i økonomisk overskud i den sidste ende.

Læren fra stormene

Stormen i 1981 væltede mere end 350.000 m3 på distriktet. Stormen i 2005 væltede yderligere 150.000 m3. I de katastrofale situationer har man dog haft stor glæde af at have sit eget savværk, og træet er blevet oparbejdet og solgt fornuftigt. Men det er klart, at et sådant stormfald ødelægger al planlægning, alle tanker om hugstfølge, og også skovklimaet mange steder.

Man ønsker ikke at gentage den situation – og man mener, at man er blevet klogere. Men man fortsætter den konsekvente grandyrkning – bare på en anden måde.

Der var op til 1981 opsparet enorme vedmasser i skoven. I en enkelt bevoksning stod omkring 1.000 m3/ha. Mange bevoksninger var gamle. Den nævnte vedmasserige bevoksning voksede stadig i en alder af 88 år med 16 m3/ha.

Men på trods af, at granen holder sig sund og livskraftig længe, så er man gået bort fra den ekstreme opsparing af vedmasse i gamle bevoksninger. Nu lader man ikke granen blive mere end 60 år, hvor der ’kun’ står 5-600 m3/ha. Træerne er knap så høje og vindudsatte, og der er mindre på spil.

Men først og fremmest hugger man anderledes. Stamtallet er lidt lavere end før, 3.500 planter/ha. Og man starter hugsten tidligt – allerede ved 7-8 meters højde. Derefter hugger man løbende relativt svagt (C-hugst), og man slutter tidligt – når træerne er 19-20 meter høje. Herefter lader man bevoksningerne stå urørte indtil afdrift 15-20 år senere. Rødgranen afdrives normalt ved 60-årsalderen, sitkaen allerede ved 40-45-årsalderen.

Andre foranstaltninger

Tidligere var granen på Lindenborg plantet helt ud i kanten på de mange moser. Der står den dårligt fast, og erfaringen er, at stormskader ofte vil brede sig fra en væltet mosekant og langt ind i de normale bevoksninger. Nu holder man sig til de høje jorder, hvor granen kan få et dybere rodnet og derfor står bedre fast. Af samme grund sørger man for at holde grøftesystemet ved lige, så der ikke er fugtige vandhuller inde i produktionsbevoksningerne.

Herudover etablerer man bælter af lærk eller løvtræ for hver 4-500 meter, og man laver en meget hård hugst– en såkaldt læbæltehugst – i vestrandene. (NB: Skovdyrkeren bringer i december-nummeret en række detaljerede råd om, hvordan man undgår stormfald i skoven).

Med de nævnte forudsætninger fortsætter man den konsekvente grandyrkning. De fleste bevoksninger er enten rødgran eller sitkagran. Den store kronvildtbestand gør det meget vanskeligt med de andre gode nåletræarter som douglas eller grandis. Man er naturligvis klar over, at rødgranen kan få problemer i et varmere klima, men det vil ske langsomt, og der vil være tid til at sadle om. Man kan i hvert fald ikke se noget økonomisk alternativ for nærværende.

Den løbende driftsøkonomi

Rold skov området er en god bonitet for nåletræ. Rødgranen vokser i gennemsnit mindst 16 m3/ha/år og sitkaen omkring de 20 m3/ha/år. Nåletræs arealerne giver et gennemsnitligt DB på 3-4.000 kr./ha/år, hvilket kan konkurrere med mange landbrugsafgrøder.

Økonomien følges tæt. Driftsresultatet i skoven er vigtigt for hele Lindenborg koncernen. Skovbevoksningerne giver et årligt overskud i størrelsesordenen 4-5 mio.kr., juletræer og grønt noget tilsvarende. Løbende laves mange analyser af økonomien i de enkelte skovninger og de enkelte bevoksninger.

Den vigtige årlige status

Og så laver man – som noget ret usædvanligt – en årlig lageropgørelse af den stående vedmasse i skoven til supplering af driftsregnskabet. En sådan opgørelse burde være obligatorisk for alle større skove.

Skov er jo en taknemmelig ting at arbejde med. Den indeholder ofte store værdier, som er akkumuleret over mange år. Og det kan være fristende at hugge lidt mere end tilvæksten, hvis det er svært at få enderne til at mødes. Det vil afsløre sig, hvis man løbende laver en opgørelse over den stående vedmasse.

Den vil nemlig vise, om driften har indebåret en kapitalhævning, eller om der omvendt er tale om en vedmasseopsparing i skoven. Et skovregnskab uden en skovmæssig status kan derfor meget let være misvisende.

På Lindenborg laver man en grundig status hvert år. Den baserer sig på KW-Plansystemet samt på en række stikprøver i skoven. Vedmassen i nåletræs driftsklassen har udviklet sig således i de sidste 10 år: Tallene viser, at vedmassen har udviklet sig positivt med 5.000 m3 om året i de seneste 10 år – og det på trods af stormfaldet i 2005, som tydeligt ses på kurven.

Dette er interessant for skovfolk, for det siger noget om de fremtidige hugstmuligheder. Interessant for bogholderen er, at værdien af den stående masse i løbende priser er steget fra 68 til 122 mio. kr. i samme periode.

Alt i alt så vi et dygtigt, konsekvent og ’gammeldags’ skovbrug med fokus på produktion og økonomi. Ikke lige i tidens ånd, endnu ikke omtalt på Naturstyrelsens hjemmeside, og endnu ikke besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen.

Men det understreger, at også det vedproducerende skovbrug kan være en ganske fornuftig forretning.