Tekst og fotos: Jens Mathiasen

Kurt Nielsen må sende sit blik opad for at fange toppen af en ahorn. Træet er omkring 2,5 meter højt, og det er en del af en skovrejsning, som blev etableret i foråret.

– Det er helt vildt, som træerne har udviklet sig allerede. Det er kun et halvt års tid siden, at de kom i jorden, men de er allerede højere end os, siger han til Anders Holt Paulsen, som er med for at besigtige den unge kultur en torsdag formiddag i november.

De er begge er enige om, at beslutningen om vanding var rigtig.

– Vandet i kombination med den varme sommer har skubbet træerne godt i gang. Det er usædvanligt at se løvtræer, som allerede efter første sæson er betydeligt over mandshøjde, siger Anders Holt Paulsen.

Han arbejder til dagligt som forstfuldmægtig ved Skovdyrkerforeningen Syd og har været ansvarlig for skovrejsningsprojektet ved Kurt Nielsen, Bække i Sydjylland.

Kurt Nielsen har etableret skovrejsningen på 21,4 hektar for at forbedre jagten og naturværdierne på ejendommen.

Landmandsliv og fuldtidsjob

Kurt Nielsen har sammen med sin kone Inger drevet gården Okslundgaard igennem 30 år. I mange år har de haft forskelligt dyrehold – blandt andet herefordkvæg. Ved siden af landbruget har de begge passet fuldtidsjobs.

De seneste år har jorden været forpagtet ud til en minkavler. Da den aftale ophørte forrige sommer, besluttede parret at etablere skov på jorden.

– Vi havde også tidligere snakket om måske at få rejst skov. Men jeg brød mig helt ærligt ikke om den daværende ordning, hvor tilskuddet var delt op i to rater. Med den gamle ordning skulle vi vente adskillige år på at få hele vores tilskud, forklarer Kurt Nielsen.

Den nye skovrejsningsordning fik Kurt Nielsen til at sige ja tak.

– Jeg var fristet af den nye skovrejsningsordning, hvor vi får hele beløbet udbetalt på en gang. Derudover kan vi også fortsætte med at få EU-grundbetaling på arealerne. Alt i alt synes jeg, at det så attraktivt ud, og vi har bestemt ikke fortrudt det, siger han.

I alt besluttede parret at få plantet skov på stort set al den tilhørende jord til ejendommen. Det er 26 hektar. Der var allerede eksisterende skov på et mindre areal, og derfor blev det samlede skovrejsningsareal 21,4 hektar.

Skovrejsning på Okslundgaard ● 21,4 hektar plantet på let jord i slutningen af april. ● Primære arter er eg, bøg, gran med flere. ● Nåletræer plantet i holme. ● Skovbrynene er plantet med vildtvenlige småtræer og buske ● Der er anvendt ammetræer som lærk o

Projektet blev sendt i udbud

Da beslutningen var truffet blev projektet sendt i udbud.

– Vi spurgte tre firmaer om deres priser og vilkår for projektet. Jeg har altid været vant til at bruge udbud til at sikre, at jeg får den rigtige pris. Så det valgte jeg også at gøre med skovrejsningsprojektet, fortæller Kurt Nielsen.

Han oplyser, at det var Skovdyrkerne, som kunne levere den bedste løsning til den bedste pris.

– Samtidig var det vigtigt for os at have et stort velrenommeret firma som samarbejdspartner. Tilskudskronerne er store i sådan et projekt, siger han.

Plantede i april

Da tilsagnet om tilskud var på plads, gik Kurt Nielsen i foråret selv i gang med at få skabt et godt plantebed.

– Jeg pløjede og harvede jorden. Derefter sørgede jeg for at få jorden jævnet godt af, forklarer Kurt Nielsen

Træerne blev plantet i slutningen af april.

– Selve plantningen gik som det skulle. Vi har let jord herude, og jorden bliver hurtigt klar om foråret. Jeg ville egentlig godt have haft planterne i jorden lidt tidligere, men det gik fint, siger Kurt Nielsen.

Der er etableret holme med nål, hvor der blandt andet er brugt rødgran.

Vandede fra foråret

Kun få uger efter at træerne var kommet i jorden, satte den ekstreme tørke ind. Men der er vandingstilladelse til ejendommen, og Kurt Nielsen fik derfor sin nabo til at vande træerne med vandingsmaskine.

Træerne er vandet hele sommeren. Der blev givet 20 millimeter vand hver gang. Vi vandede dem hver anden uge i løbet af tørkeperioden. I alt blev træerne vandet fem til syv gange, fortæller Kurt Nielsen imens han fortsætter sin tur rundt på arealet med Anders Holt Paulsen.

Specielt på den bedre jord står træerne særdeles godt.

– Her i det sydvestlige hjørne er jorden bedre og mindre sandet. Det ses tydeligt på de mandshøje træer, siger Kurt Nielsen og hiver fat i en ahorn, som allerede har overvokset ham.

Han er sikker på, at vandingen har haft stor effekt.

– Jeg tror faktisk, at træerne på en eller måske to hektar risikerede at gå helt ud, hvis vi ikke havde vandet, siger Kurt Nielsen.

Anders Holt Paulsen er enig.

– Det er klart at vand og varme er en god kombination for de nye træer. Træerne kvitterer særdeles godt for vandingen, siger Anders Holt Paulsen og nærstuderer en bøg, som har været svækket af tørke i foråret.

– I foråret inden opstarten af vandingen var der områder, hvor nogle bøge så lidt triste ud. Men her efter sæsonen kan vi se, at de har skudt igen, forklarer han.

På hele arealet er der renset mekanisk fire gange i løbet af den første sæson.

– Renholdelsen har også haft en god effekt for træerne vækst. Jeg troede egentligt, at jeg skulle købe en eller to gange rensning i den kommende sæson også. Men træerne er simpelthen for store nu, så den rensning sparer jeg, siger Kurt Nielsen.

Anders Holt Paulsen, forstfuldmægtig ved Skovdyrkerforeningen Syd, har været ansvarlig for skovrejsningsprojektet.

Jordtype og træarter

Det er Anders Holt Paulsen, som har ansøgt, planlagt og udført skovrejsningsprojektet. Et af de primære mål har været at tilgodese Kurt og Inger Nielsens ønske om jagt og naturværdier.

– Vi har arbejdet meget med at skabe variation. Der er brugt forskellige arter i nåletræsholmene. Vi har blandet fyr, rødgran og andre nålearter. Ligeledes har vi gjort en del ud af at anvende vildtvenlige småtræer og buske til skovbrynet, som fylder en del i denne skovrejsning. På den måde får vi skabt rigtig gode betingelser for vildtet, siger Anders Holt Paulsen.

Jordtypen har også betydning for valget af træarter.

– I skovrejsningsprojekter handler det altid om at kombinere ejerens ønsker med de praktiske forhold. Det er vigtigt, at man benytter træarter, som passer godt til jordtypen og dræningsforholdene. Derudover skal man tage klimaforhold som for eksempel forårsfrost i betragtning. Ellers risikerer man, at det ikke lykkes helt optimalt, forklarer han.

Enkelte ege og bøge har været ramt af tørke i det tidligere forår. Men vandingen har sikret træernes overlevelse. Egen på billedet har dannet nye skud nederst på stammen.

Vil nyde skoven som pensionister

Tilbage i stuehuset på Okslundgaard taler Kurt og Inger Nielsen videre om deres skovrejsningsprojekt.

De er begge tilfredse med forløbet.

– Det er gået godt. Der er faktisk ikke noget, som jeg vil gøre anderledes, hvis jeg skulle gøre det igen. Det ville også blive med samme samarbejdspartner. Skovdyrkerne har altid været hurtige til at svare på vores spørgsmål. Vi har følt os godt behandlet hele vejen igennem projektet, lyder det fra Kurt Nielsen.

De ser frem til at nyde deres unge skov, når de om nogle år går på pension.

Skal Skovdyrkerne rejse din nye skov? ● Deadline for næste ansøgningsrunde forventes september 2019. ● Der er mulighed for at få 32.000 kroner pr. hektar i tilskud, og man bibeholder det årlige EU-grundtilskud. ● Det er muligt at få et gratis konsulentbesø

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #57

Læs andre artikler inden for Skovrejsning