Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Velbekomme! Skovens spisekammer

01.03.2012

På menuen: Hvorfor ikke udvide køkkenhaven med skovens frø og frugter? Mange træer og buske er både smukke og nyttige – og nødder, bær og løg liver gevaldigt op i middagsmaden.

Kirsebærkornellen er en robust og frodig plante. Bærrene kan honningsyltes og bruges i desserter – eller bruges til snaps

Kirsebærkornellen er en robust og frodig plante. Bærrene kan honningsyltes og bruges i desserter – eller bruges til snaps

Ved etablering af ny skov vil man altid sikre, at skoven giver gode og varierede oplevelser. Tit tænker vordende skovrejsere mest på de almindelige ”skovherligheder”, som vildtbestande og efterårsfarver. Men man skal bestemt ikke overse, at den nye skov også kan give kulinariske oplevelser – oven i købet ret tidligt efter plantning.

Denne artikel er skrevet med speciel tanke på skovrejsning, men ideerne kan uden problemer overføres til etableret skov, hvor supplering af produktionsbevoksninger med frugtbærende arter altid vil forhøje glæden ved at færdes i skoven.

Der findes mange træ- og buskarter med spiselige frø og frugter. En god del af dem omtales her. For overskuelighedens skyld inddeler vi væksterne i hovedgrupper:

• Nødder

• Lyskrævende buske og mindre træer

• Stauder og løg

Nødder

Nødder er træernes frø. Karakteristisk ved et højt fedtindhold – af den sunde slags.

Hasselnød (Corylus avellana)

Hasselbusken bliver 4-6 meter høj. Den blomstrer i det meget tidlige forår, hvilket i øvrigt for nogle giver allergigener, idet busken vindbestøves.

Om efteråret kan nødderne indsamles og tørres. Hassel er glad for læ, halvskygge og ikke for tør jord. Den gror fint også i tæt skygge, men blomstringen bliver bedst i mere lysåbne skove. Trives fint sammen med eg.

Ægte kastanje (Castanea sativa)

Den ægte kastanje er hurtigt voksende, ret robust og den trives fint på ret mager (nåletræs) bund. Ægte kastanje er vindbestøvet, og det kræver en ret god og lang sommer for at nødderne udvikles til spisemodenhed.

Alle former for hjortevildt er dog vældig begejstret for nødderne hvert år. Det er desuden et stateligt træ, der trives fint sammen med andre hurtige startere som ær og rødeg.

Ægte Kastanje (Castanea Sativa) også kaldet spisekastanjen, her en gren med frugt.

Valnød (Juglans regia)

Et pragtfuldt træ, der trives fint i skovrejsninger, men den er meget svær at få i gang efter nåletræ (i skoven). Valnødderne bliver fint udviklede år efter år, når træet først er kommet i bæring, hvilket sker efter 13-17 år.

Valnød har store flotte blade, den giver skoven et meget frodigt præg. Den er samtidig et markant skyggetræ, der holder jorden under sig relativ bar, når den er lidt oppe i årene. Men den er meget glad for at få etableringshjælp af f.eks. grønel (Alnus viridis), som er en kvælstofsamlendebusk. Ellen dør af sig selv, efterhånden som valnødden dominerer arealet.

Bog og hestekstanje

Vort nationaltræ – bøgen – giver også gode nødder(bog). De er dog svagt giftige på grund af et indhold af saponin, så de skal ristes inden fortæring. Hestekastanie indeholder også saponin – den er nok mere velegnet som vaskemiddel.

Lyskrævende buske og træer

De lyskrævende buske og træer kræver en gennemtænkt skovopbygning og en aktiv pleje for at opnå en god udvikling, også på lang sigt. Både blomsterknopdannelsen og udviklingen af gode spiselige frugter kræver godt lys.

Når kulturen er veletableret, skal man ved en tidlig og aktiv tynding sikre, at der til stadighed er lys i alle bevoksningens lag. Generelt skal man derfor ikke bruge skyggende træer som bøg, lind, kastanje, ær og lignende sammen med disse lyskrævende arter.

Fuglekirsebær (Prunus avium)

Fuglekirsebær er et hurtigt startende træ, som også meget hurtigt begynder at give bær. Bærrene er gode, de spænder fra sortrøde over glasrøde til helt gule bær. De mørkt røde smager bedst. Smagen kan fuldt ud måle sig med ”havekirsebær”, blot er frugtkødet tyndere.

Fuglekirsebær elsker kalk i jorden og trives på alle jordtyper, der ikke er meget våde eller meget tørre.

Kirsebær i blomst

Kræge (Prunus insititia) – ”urblommen”

Kræge er stamformen til vores blommer. En lille sort rund frugt med en kraftig og god blommesmag. Slet ikke så tornet som slåen.

Kræge er en busk eller et mindre træ – ofte med en meget stor produktion af blommer. Ret jordbundstolerant.

Slåen (Prunus spinosa)

En stærkt tornet, stor busk. Meget smuk i blomstringen. Bærrene er beske, indtil de har fået frost.

Mirabel (Prunus cerasifera)

Et mindre træ, velkendt for de fleste. Frugterne spænder i farven fra rød til gul. De røde er ofte de bedste. Robust og tornet. Mirabel er nøjsom og kan gro på selvmeget dårlig sandjord, men bør ikke bruges på meget våde jorder.

Alle de nævnte prunus-arter glæder os om foråret medet smukt hvidt blomsterflor.

Mirabel (Prunus cerasifera). Her med gule frugter.

Kirsebærkornel (Cornus mas)

Stor busk eller et mindre træ. Blomstrer gult meget tidligt på året. Temmelig robust og frodig. Blanke blade, ofte med flotte høstfarver. Bærrene er olivenformede og højrøde. De er velegnede til syltning.

Ellebladet bærmispel (Amelanchier alnifolia)

En stor busk. Robust og hurtigt voksende uden torne. Flot i røde efterårsfarver. Bærrene er meget anvendt i Canada til tærter og saft. De smager fremragende – så godt, at man har opkaldt en større by efter dem – Saskatoon. God på både ret våd og ret tør bund.

Almindelig mahonie (Mahonia aquifolium)

Stedsegrøn mindre busk. Blomstrer gult tidligt om foråret. Bærrene er sortduggede og velsmagende. Ret robust og meget velegnet til en lav stedsegrøn fodposeunder eg eller andre lystræer.

Surbær/sortrøn (Aronia melanocarpa)

Mindre busk. Meget robust og meget smuk i kraftige røde efterårsfarver. Bærrene er helt sorte, når de er helt modne. De sidder i store rønnebær-agtige klaser, så de er nemme at plukke. Smagen er fin, med et lille pift af tannin (garvesyre). Bruges til saft og til syltetøj.

Almindelig røn (Sorbus aucuparia)

Orange bær, der skal have frost for at fjerne bitterheden. Giver en rigtig god gelé, der også er meget flot. Røn er hurtigt startende og ret robust. Tåler dog dårligt vind.

Tarmvridrøn (Sorbus torminalis)

Brunlige store bær, der er let olivenformede. Smager godt, når de er (næsten) overmodne. Fremragende til en virkelig god snaps. Flot træ. Med store blade, der får meget flotte røde efterårsfarver. Hurtig starter og ret tolerant overfor jordbunden. Formentlig ikke glad for blæst.

Storfrugtet røn (Sorbus domestica)

Kæmpestore flotte frugter, der ligner små æbler med rød kind. Smager aldeles pragtfuldt, når de er brune (overmodne). Også denne art giver en herlig snaps. Er noget kræftfølsom i de unge år.

Stauder og løg

Den nye skovbund bliver kun langsomt til rigtig skovbund.Man kan med fordel selv aktivt introducere nogle skovurter/staudearter, når skoven begynder at havestyr på de grove græsser.

Hindbær og brombær

Disse bær er almindelig kendt. Selvom man kan bande noget, når man hænger i brombærrene i skoven, så hjælper det på ærgrelsen, når man får smagt på de fuldmodne bær.

Skovjordbær (fragaria vesca)

Skovjordbær er noget mere fordragelige. De kan også introduceres i den nye skov, blot man sørger for, at der er lidt lys og intet græs.

Ramsløg (Allium ursinum)

Ramsløg er de seneste år blevet en kult-urt i det nye nordiske køkken. De er både velsmagende, c-vitaminrige og markant friskgrønne, et flot indslag i forårskøkkenet. Gror fint på en fugtig bund, og breder sig år for år.

Mere info hos Skovdyrkerne

Brug hele paletten. Der er masser af muligheder. Hvis man ikke selv får høstet, er der ingen skade sket – skovens dyr og fugle vil med begejstring kaste sig over bær og frugter. Ikke alle træ- og buskarter er lige nemme at skaffe, men Skovdyrkerne har en god fornemmelse for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der egner sig til det enkelte sted. Snak med din skovfoged – sæt fagmanden på opgaven.