Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Verdens vigtigste rum!

01.09.2014

Forberedt på dommedag – eller hvorfor er biodiversiteten vigtig

På Svalbard – kun 1300 km fra Nordpolen – i en grube 300 meter inde i fjeldet ligger verdens største lager af frø fra landbrugsafgrøder og træer. De gemmes med henblik på konservering af biodiversitet, for at styrke den helt nødvendige fremtidige forædling, og i tilfælde af en verdensomspændende katastrofe.

I 18 graders kulde, i små lufttætteposer med 500 frø i hver, ligger i 'The Global Seed Vault' 1,6 millioner frøpartier af alverdens forskellige afgrøder fra alverdens klimazoner.

Døren til frølageret er dobbelt og sprængsikker, og bevæbnede vagter står for sikkerheden. Grundstenen blev nedlagt af de fem nordiske statsministre i juni 2006, og lageret var færdigt i 2008. Byggeriet blev finansieret af den norske stat, der også betaler den løbende drift, der styres af den nordiske genbank, NordGen. Den daglige leder, professor von Bothmer, er tilknyttet Landbrugsuniversitetet i Alnarp ved Malmø.

Hvorfor er frølageret vigtigt?

Frølagerets vigtigste opgave er at være gen-bank med henblik på fremtidig forædling. Den voksende verdens befolkning kombineret med forventede globale klimaændringer bliver en stor udfordring for det kendte land- og skovbrug. Planteforædlingen skal bruge – og udvikle– nye sorter og nye provenienser.

Det er nødvendigt, fordi menneskets stadig mere intense påvirkning af jordklodens forskellige økosystemer betyder en indsnævring af biodiversiteten. Samtidig giver globaliseringen anledning til spredning af en række plantesygdomme, som vi før har levet fredeligt med. Og endelig betyder land- og skovbrugets rationalisering og stordrift, at man internationalt gennem de senere årtier har koncentreret sig om færre sorter, hvorved mange mindre eller lokale sorter er forsvundet.

FAO anslår, at så meget som 75% af den biologiske variation i vore landbrugsafgrøder, som blev skabt i jordbruget gennem tusinder af år, igen er forsvundet. Men nu forsøger man at bremse denne udvikling.

Et eksempel – gulrust i hvede

Forskerne skønner, at der findes mere end 100.000 forskellige typer af hvede med forskellige egenskaber. Det vil sige med små forskelle i den genetiske sammensætning. Disse forskelle kan udnyttes, hvis man vil udvikle nye sorter, der f.eks. er resistente overfor bestemte sygdomme. Hvis man altså har adgang til dem.

Da det amerikanske landbrug i 1960’erne blev ramt af gulrust, var det takket være hvedesorten Pl 178383, at en ny resistent hvedesort kunne udvikles. Frøene var blevet indsamlet af en amerikansk botaniker i det østligeTyrkiet i 1948. Det var en svagtvoksende hvedesort med tynde strå, dårlig kulderesistens og ikke særlig god til brødbagning. Men den var resistent overfor 4 forskellige slags gulrust og 45 andre sygdomme, der kan ramme hvede. Den blev derfor brugt i udviklingen af en ny resistent sort – efter at have ligget i et frysehus i 15 år – hvilket sparede amerikanske hvedeavlere for millioner af $.

Her ses tunnelen, som fører ind til frølageret.

Det store perspektiv

Verdens befolkning er i dag på 7 milliarder. I 2050 forventes vi at være 9 milliarder. FAO har udregnet, at den globale madproduktion på det tidspunkt må være 70% større end nu. Samtidig gør klimaændringer fødevareproduktionen vanskeligere og dyrere.

En del af dette problem kan løses ved forædling af vore nuværende sorter. Der findes grundlæggende to slags forædling. Dels den kendte metode, hvor man ved krydsning forsøger at fremavle nye egenskaber. Dels en metode, som baserer sig på genteknologi, hvor man klipper relevante gener ud fra én plante og sætter ind i en anden.

Under alle omstændigheder kræver det adgang til en stor pulje af sorter – med forskellige gener. Det er i denne sammenhæng at frøene, som er lagret i Svalbard, kan komme til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Frølageret her er det endelige sikkerhedsnet for verdens vigtigste genetiske planteressourcer for biologisk produktion. Lageret indeholder i alt 1,5 million sorter. Alle er dubletter af frø, som også findes i lokale frøbanker i 100 lande. Dobbeltsikringen er nødvendig, fordi mange af de lokale frøbanker ikke er 100% stabile.

Således rådnede alle frø i et frølager i troperne, fordi man ikke havde betalt sin elregning. Det japanske frølager ligger tæt på den havarerede atomreaktor i Fukushima, og man ved endnu ikke, om frøene er beskadigede. Den største samling af bygsorter findes (fandtes?) i frøbanken i Aleppo i Syrien. Vi ved ikke, om IS interesserer sig for frøbanker, og om dette lager stadig eksisterer. Men under alle omstændigheder findes heldigvis en kopi på Svalbard.

Skovfrø

Hovedvægten ligger som sagt på frø af spiselige afgrøder som ris, hvede, majs, soyabønner m.fl. Men i de senere år er man også begyndt at opbevare frø af skovtræer. Godt nok er forædlingsindsatsen på skovområdet meget lille sammenlignet med landbrug – blandt andet på grund af det lange tidsperspektiv og den deraf følgende mindre kommercielle interesse. Men genbevaringen er lige så vigtig.

Frølageret i Svalbard indeholder dubletter af frø fra lokale frøbanker i 100 lande. Det er en ekstra sikkerhed i en usikker verden. Her f.eks. en kasse fra Ukraine.

De forstligt dårlige Rold Skov-bøge, som vi i et tidligere nummer bragte billeder af, kunne jo indeholde gener, som på anden måde viste sig at være værdifulde. Og som vi ville miste, hvis alle gik over til den p.t. forstligt overlegne-Sihlwald proveniens fra Schweiz.

Foreløbig er det dog mest gran og fyr fra den nordlige halvkugle, som man gemmer på.

Det praktiske

I Svalbard ligger frøene kølet ned til minus 18 grader. Fidusen ved den nordlige og underjordiske beliggenhed er, at hvis kølingen af en eller anden grund udebliver (f.eks. hvis den norske regering glemmer at betale elregningen), så vil temperaturen ikke stige højere end til minus 4 grader, og frøene vil ikke tø op.

Døren ind til verdens vigtigste rum.

Den lave temperatur muliggør en længere lagring. Men fordi frø er levende materiale, så sker der langsomt en forældelse. Nogle frø bevarer deres spireevne i tusinder af år, mens andre kun holder i et antal årtier. Aftalen er, at de lokale frøbanker med jævne mellemrum tager prøver ud til spiring, og hvis spireevnen er faldet for meget, sås frøene ud, og der høstes et nyt parti, som gemmes både lokalt og i Svalbard.

Ejendomsretten til frøene tilhører de lokale frøbanker, som skal give tilladelse til, at der eventuelt tages frø ud til forædlingsformål. På nettet findes naturligvis konspirationsteorier om, at frølageret er et skjult nyimperialistisk forsøg på at sikre sig den enorme genetiske ressource, der ligger i frøene for at sælge denne til Monsanto, Syngenta eller lignende. Vi tror dog ikke, at nordmændene har sådanne skumle hensigter.

Lageret i Svalbard har tre rum. Indtil videre er kun det ene taget i brug. Men der arbejdes videre på højtryk for at øge indsamlingen. Og for at løse de problemer der indtil videre gør, at ikke alle plantearters frø kan lagres med den nuværende teknik.

Frølageret har international bevågenhed. Her interviewes lederen, Roland von Bothmer, af journalister fra henholdsvis Deutsche Rundfunk og Danmarks Radio (programmet Natursyn)

Frø – livets forundringspakke

Den norske videnskabsjournalist Pål Hermansen kalder i sin bog om The Global Seed Vault frøet for `livets forundringspakke´. Og han slutter bogen således: ”Uanset hvilke fremskridt der sker i den genteknologiske forskning i fremtiden, vil betydningen af frølageret på Svalbard kun blive større. Den ægte, analoge vare, de genetiske koder, som ligger forseglet i naturens egen indpakning – frøet – bliver aldrig umoderne. Den kolde fjeldhule med de nøgterne lagerreoler og anonymeæsker og kasser, fyldt med hele menneskehedens jordbrugshistorie, er og vil forblive verdens vigtigste rum. Hverken mere eller mindre”.

Per Hilbert/phi@skovdyrkerne.dk